Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Et ægtepar, som levede af at rejse rundt i verden og skrive rejsebøger, fortalte om deres liv. De fortalte om Skotlands kyster, Australiens urskove og cykelture på Mallorca. Hvad fik de så ud af det? Oplevelsen naturligvis. Men den største oplevelse var – overraskende nok – overalt at møde ganske almindelige mennesker. Og spørgsmålet var, om det i virkeligheden ikke var meningen med at rejse ud: At finde mennesker, som midt i det fremmedartede og eksotiske levede en hverdag som alle os andre.

Når man læser Martinus' bøger, kan man også finde mange storslåede ting. Man kan rejse ned i mikrokosmos og besøge små bitte væsener inde i vores eget kød og blod, eller man kan fare ud blandt solsystemer og galakser i det uendelige. Man kan se sin fortid som dyr og plante, eller man kan kigge ind i fremtidens mærkelige og ukendte riger. Hvori består oplevelsen? I at finde sig selv!

Martinus kosmologi er hverken filosofi eller religion i almindelig forstand. Det er først og fremmest et menneskes personlige forståelse af livet. Et meget "berejst" menneske, ganske vist. Han kan fortælle om en verden, som vi ikke kender, og det er naturligvis spændende. Men sandt og troværdigt bliver det i grunden først, når vi møder noget, hvor vi kan sige: Ja, det kender jeg, det har jeg også tit tænkt, det har jeg også oplevet!

Prøv at læse artiklen på de næste sider som en rejseskildring. Læg mærke til, hvordan Martinus tager udgangspunkt i noget, han regner med, at læseren kender til. Gå nu videre og bemærk, hvordan han fører sin læser ud i mere og mere ukendte terræner. Men dog med små rastepladser undervejs, hvor man kan finde sig selv inden mødet med en måske storslået udsigt lige om hjørnet. På den måde slynger Martinus' beskrivelse sig mellem det kendte og ukendte. Og det ender altid ved en eller anden flot udsigt, hvor man forhåbentlig kan finde sig selv midt i alt det nye og fantastiske. Det er den oplevelse, han kalder for en "analyse". Det er som at komme hjem – og dog er man ikke helt den samme, som rejste ud.

På den måde kan Martinus inspirere andre til at rejse ud og – som det fremgår af bladets øvrige artikler – skrive hjem og fortælle om deres oplevelser.