Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1997/8 side 142
Kommentar
 
Smilet er den korteste afstand
 
"Smilet er den korteste afstand mellem mennesker," sagde Victor Borge engang. Samme Borge fortalte en historie om et rutefly. En motor satte ud, og passagererne blev over højtaleren forberedt på 10 minutters forsinkelse. Da endnu en motor satte ud, fik de at vide, at nu blev flyet yderligere en halv time forsinket. Da den tredje og sidste motor satte ud, gav en passager sig til at jamre over, at nu kom de da aldrig ned.
Hvad er et menneske? Umberto Eco skriver et sted i sin bestseller "Rosens navn", at mennesket er et dyr, men rationelt, og dets kendetegn er evnen til at le. Primo Levi, der overlevede Auschwitz, så den forandring, der skete med mennesker i de nazistiske udryddelseslejre. "Hvad er et menneske?" er den undrende titel på en af hans bøger.
Spørgsmålet kan stilles på flere måder. Med ydmygt sind som i Davids 8. salme: "Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?" Eller pompøst krævende som i FNs charter om menneskerettighederne. Eller sukkende som Kierkegaard, der taler om trangen til engang imellem at være menneske og ikke altid kancelliråd.
Der er kort sagt mange muligheder ... også den med mennesket som skabt i Guds billede ... "mennesket som et forhold, der forholder sig til sig selv" (Kierkegaard) ... mennesket som det dyr, der slår de streger, det selv falder over. Endelig er der jo Darwins lære og menneskets hele anatomi, fysiologi og biokemi. Sidst, men ikke mindst generne, de får ofte skyld for det hele – lige fra udseende til adfærd.
Men hvad er da et menneske? Hvilke fælles træk har vi, og hvornår er vi især mennesker? Også Martinus har et bud på disse spørgsmål, og det gør bestemt ikke alle andre svar forkerte. Men det gør det nemmere for læseren at forstå livet i så stort et perspektiv, at hverdagens genvordigheder falder på plads i et mønster, der let fremkalder et smil.
Om det fortæller Martinus på de næste sider. Jes Arbov kalder meget apropos sin artikel "Hvad er et menneske?" Og Daniel Palmgren kommer ind på de høje idealer/ambitioner, der ofte får selvhøjtideligheden til at krakelere. Hurra for det! Det gælder om at tage livet meget alvorligt, men ikke gerne sig selv. Smilet er den korteste afstand – også til at forstå sig selv!
sh