Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I Indokina – dybt inde i regnskoven – stødte man for mere end 100 år siden på, hvad man troede var et tilfældigt rodsammen af resterne fra en stor oldtidsby. Men så blev flyvemaskinen opfundet, og man kunne komme op over området og få et overblik. Nu var det let at se, at det drejede sig om et kæmpemæssigt og fuldstændig symmetrisk opbygget tempel. Det kom til at hedde Angkor Vat og er i dag Kampucheas nationalhelligdom.

En tilsvarende opdagelse gør man, når man studerer Martinus kosmologi. Man bliver hævet højt over sit normale liv, så man kan se sammenhænge, linier og skæbneforløb, man aldrig før har vidst noget om. Men først og fremmest ser man, at hele verden er et stort, levende væsens kærtegn. Og ikke nok med det, men dette kærtegn berører os allesammen, helgener såvel som forbrydere og alt derimellem. Ja, selv edderkopper og ørentvister og alle andre fremmede væsener er beskyttet og velsignet af dette mærkelige kærtegn.

Og lad os gå lidt tættere på. Dernede får vi måske øje på os selv. Og vi ser, at ligegyldigt hvad der sker med os, er det kærlighed. Om det er fornærmelser, måske økonomiske problemer, sygdomme eller sorger – så er det kærlighed! Heroppe fra ser man, at alt er fine detaljer i et kæmpemæssigt projekt, som kun går ud på, at vi allesammen før eller siden skal blive tindrende glade og lykkelige.

Men tro nu ikke, at dette syn kan erhverves ved at læse i en bog. Nej, man må selv opfinde sin "flyvemaskine". Og det er ikke gjort med at opfinde den en gang. Den skal opfindes igen og igen, hver gang man vil hæve sig over sin vante tilværelse og få det store overblik.

I dette nummer af Kosmos skal vi først på sightseeing med Martinus. For at komme med, må man gøre sig umage. Man må tømme sindet for alle egoistiske tanker, være ganske stille og eftertænksom. Ellers ser man ingenting, forstår ingenting og bliver bare på jorden. Nogle vil måske klare sig fint på første del af turen, men falder så i søvn. Det betyder ikke noget. Det er fordi, det hele er så overvældende, så uvant. Næste gang bliver det bedre!

Og så skal vi ellers koncentrere os om sider af det åndelige "Angkor Vat" dernede. En af dem hedder frihed. Karin Jansson giver os en oversigt, og Tove Asmussen følger op med en beretning om vore fængsler. Nye toner fra folk, som kan se de ufries problem oppe fra. Desuden skal vi beskæftige os med det materielle/immaterielle i rubrikken "Spørg om kosmologi". Vi skal kort sagt højt til vejrs denne gang. God tur!