Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er da en "guldkopi"? En "guldkopi" er en slags "forædlet erindringskopi" af selve oprindelsesoplevelsen, kan man sige. Ifølge kosmologien går alle individers oplevelser gennem en "kosmisk kemisk renselsesproces" i det højere bevidsthedsområde, Martinus kalder "overbevidstheden" eller X2. De "uædle stoffer", dvs. det ubehagelige og mørke indhold i oplevelsen renses successivt bort, så kun de lyse og positive detaljer bliver tilbage inklusive selve lærdommen. På den måde bliver alle vore erindringer eller erfaringer lyse og lykkelige til sidst, dvs. forædlede. Deraf navnet "guldkopier".

Da vores hukommelse er meget elementær i dag, kosmisk set, er muligheden for at opleve "guldkopier" meget begrænset. Det er først, når vi er nået frem til spiralkredsløbets sjette rige: "salighedsriget", at hukommelsen er på sit højeste. Her får vi adgang til alle vore "guldkopier" fra hele udviklingsspiralen! Imidlertid kan vi ifølge Martinus huske 3-4 liv tilbage i tiden, hver gang vi som gæster passerer "salighedsriget" mellem to fysiske inkarnationer. Ifølge kosmologien er det også disse erindringer i strålende "guldkopiform", som fremkalder det energifelt, som skaber nye inkarnationsmuligheder for det diskarnerede individ.

Det er altså først efter døden, at vi efterhånden får en vis adgang til vort guldkopilager. Trods det kan vi ane, at visse erindringer allerede er begyndt at blive "guldkopier". Det afsløres fremfor alt hos ældre mennesker, som ser tilbage på deres liv. Til trods for, at tiderne havde været overvejende hårde – trange, ubekvemme boliger, ofte streng opdragelse og hårde arbejdsforhold mm. – lokker gamle barndoms- og ungdomsminder ofte både glæde og nostalgi frem.

Nu har "guldkopierne" også en anden funktion, som træder i kraft, når vi begynder at få adgang til intuitionen i vor bevidsthed, dvs. er blevet færdige mennesker. Når vi udviklingsmæssigt er nået frem til "det rigtige menneskerige" i spiralen, vil vi ifølge Martinus ved hjælp af intuitionen også kunne kontakte andre medvæseners "guldkopier" – såvel i mikro- og makrokosmos som i vort eget mellemkosmos! Som vi forstår, handler det om en kolossalt udvidet bevidsthed, som praktisk taget giver os svar på alle spørgsmål. Imidlertid er der en vigtig forskel på en "intuitiv guldkopi" og en "erindringsmæssig guldkopi". Når vi oplever en "guldkopi" ved hjælp af intuitionen, opleves den altid som en ny-oplevelse, en ny kundskab. Mens vi, når vi oplever en "guldkopi" ved hjælp af hukommelsesevnen, altid oplever den som en genoplevelse, eftersom det er ens egen personlige erfaring. I førstnævnte tilfælde er det altså spørgsmål om ren kundskabsoplevelse i meget koncentreret form, forklarer Martinus, mens der i sidstnævnte tilfælde også forekommer andre detaljer (dog ikke det mørke og triste indslag fra grundoplevelsen!) Det er, som vi forstår, evnen til at kunne opleve "guldkopier" ved hjælp af intuitionen, som ligger til grund for begrebet "kosmisk bevidsthed" og dets forsymptomer "kosmiske glimt".

Men det er ikke blot i den hensigt at skaffe kundskab, det færdige menneske kan arbejde med intuitionen, men også i den hensigt at skabe. Ifølge Martinus er de mest geniale og fuldkomne skabte foreteelser fremstillet ad intuitiv vej. De bedste eksempler, påpeger han, selv om vi mennesker endnu ikke kan se "ophavsmændene", er naturens egne frembringelser. Her hersker både skønhed og formålstjenlighed på så højt niveau, at end ikke den mest begavede kunstner eller videnskabsmand kan tilvejebringe noget lignende. Eftersom intuitionen ligesom hukommelsesevnen er meget elementær, ja nærmest latent blandt os mennesker, findes der ikke så mange eksempler på højere former for intuitiv skabelse. Det meste er på nybegynderstadiet. Men af de frembringelser, vi kan se – af store kunstnere, opfindere, komponister og forfattere i deres bedste stunder af intuitiv inspiration – er næsten alle blevet betragtede som "mesterværker". Det er også fascinerende på hvilken måde disse mesterværker er blevet til, i den udstrækning, det findes dokumenteret. Mozart f.eks. har om sine bedste kompositioner, som han kunne "høre" inde i sig selv skrevet følgende: "..Ej heller hører jeg i min fantasi de enkelte afsnit efter hinanden, jeg hører ligesom dem alle samtidig. Jeg kan ikke forklare, hvilken glæde det er!" (se Mogens Møllers artikel Inspiration, Kosmos 11/95).

Selv om vor virkelige intuitive skabelse og kunnen ligger langt inde i fremtiden, får vi også her, ifølge Martinus, en vis forsmag hver gang vi mellem to fysiske inkarnationer gæster de ydre åndelige verdener – "visdomsriget" og "den guddommelige verden". Muligvis er det herfra en del, der har nær-døden-oplevelser, har fået visse forbløffende erfaringer. Nogle af disse interessante og forhåbentlig inspirerende beretninger afslutter artiklen. I kapitlet – Oplevelsen af altomfattende kundskab (bogen "Spørgsmål ved livets grænse") beretter Raymond Moody følgende: "Oplevelsen er i forskellige skildringer blevet beskrevet som et glimt af universel indsigt, ved intuitioner af højere kundskab, en "skole" og et "bibliotek"...

Martinus kosmologi, LB 1, stk. 190-216 Per Bruus-Jensen: X, lektion 13, 14