Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Der findes to gamle, danske profetier om, hvad der ville ske, når menneskene lærte at flyve. Den ene stammer fra forrige århundrede og blev fremsat af naturforskeren H.C. Ørsted. Han mente, at med flyvekunsten ville menneskene opleve et fællesskab på jorden som aldrig før. Den anden er 100 år ældre og skyldes Ludvig Holberg. Han mente, at menneskene blev nødt til at grave huller i jorden for at skjule sig for hinanden.

Man kan undre sig over, at begge profetier gik i opfyldelse. Vi har jo set verden blive spundet ind i et net af hurtige ruteforbindelser. Og vi har set store millionbyer lagt øde. Tænk bare på Hiroshima og Nagasaki. Men det er typisk for vort århundrede, at stik modsatte synspunkter udmærket kan trives side om side. Og det har bragt stor forvirring med sig. Ikke mindst i vore etiske og moralske begreber. Hvad skal vi satse på? Hvilke værdier i livet er de vigtigste?

Det har også bevirket, at der er skabt en række vidt forskellige livsanskuelser og filosofier som supplement eller modsætning til de traditionelle religioner. Tilbage står så det moderne menneske med et syn på verden, som kan være yderst kompliceret og svært at få hold på, Alle synes dog at være enige om målet: det store fællesskab. Men samtidig sikrer vi os på alle måder mod hinanden.

Skal vi satse på noget i dag, må det være overblik. Vi må skaffe os et overblik så stort, at det kan hæve os over den almindelige forvirring. Vi har hårdt brug for en analyse af jordens situation, så vi kan se, hvilken vej det går. Vi må finde en forklaring/hypotese så omfattende, at den kan forene alverdens modsatte sandheder på en troværdig måde. – En undersøgelse i 1995 viste, at 26 procent af danskerne tror på reinkarnation. At tallet er så højt, skyldes måske, at mange fornemmer, at det er her, de skal søge det store overblik, som forener alle modsætninger.

Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? Svarene finder vi i reinkarnationstanken, forklarer Martinus på de næste sider. Men det kræver ro at læse hans artikel, og hvor finder man ro i så urolige tider som vore? – Igen står vi over for et paradoks, for jo mere uro i verden, des mere vokser behovet for ro. Og så skal man også nok forstå at skaffe sig ro. Det får vi ofte melding om fra vore trofaste læsere, som skriver til os om deres glæde ved bladet.

– – –

Atter står vi nu over for et nyt år med den sædvanlige forvirring. Men også med 12 nye numre af Kosmos. Dermed er der åbnet for et "lønkammer", hvor læserne kan smutte ind hver måned og sige farvel til forvirringen. Der er en mening med det hele. Det viser Martinus analyser. Godt nytår!