Kosmos 1996/10 side 189
Den ideelle føde
– Baseret på bogen af samme navn af Martinus
af Jesper Hollensberg
Flere og flere mennesker vælger at leve vegetarisk, og der er en udbredt opfattelse af, at det er den sundeste kost. Enkelte har dog oplevet det modsatte, nemlig at de har haft problemer eller er blevet syge af at leve vegetarisk.
Martinus har i sin bog Den ideelle føde beskrevet og påvist, hvorfor vegetarisk kost er den rigtige og hensigtsmæssige føde for det moderne jordmenneske, hvordan føden bør tilberedes, og hvorfor man ikke kan stille generelle retningslinier for, hvad det enkelte menneske skal spise.
Alt er liv
Ifølge Martinus analyser er alt (alt!) i universet liv, og alt kan grundlæggende opfattes som livsenheder. Det gælder også alt det, vi ikke umiddelbart opfatter som liv, og derfor også vores kost.
Liv er bevægelse, og enhver livsenhed har en vis bølgelængde eller vibrationstilstand. For at en livsenhed kan fungere som føde for en anden, kræver det, at afstanden mellem de to livsenheders vibrationstilstande er af en vis størrelse. Organismen skal være føden overlegen, så modstanden ikke er for stor, når føden skal nedbrydes og omdannes til næring.
A-livsenheder og B-livsenheder
Martinus inddeler kosten i to slags livsenheder: A-livsenheder og B-livsenheder. Begge typer findes i forskellige forhold i de fleste fødemidler.
A-livsenhederne er dem, der ligger for tæt på vores egen vibrationstilstand, til at de kan optages som næring, selvom vi spiser dem. De bliver slået ihjel ved fordøjelsen, ved kogning og ved stegning og kommer ud som afføring. Afføringen er altså reelt lig og ligrester.
B-livsenhederne derimod er dem, hvis vibrationstilstand ligger tilstrækkeligt langt væk fra vores, til at de kan optages direkte og uden modstand. Det er faktisk B-enhedernes livsbetingelser at leve videre i en overlegen organisme, så de bliver altså ikke slået ihjel under fordøjelsen.
Den vegetariske kost består hovedsageligt af B-livsenheder. Og de har netop den afstand til vores organisme, hvor de repræsenterer den mest hensigtsmæssige kost for jordmennesket i dag, siger Martinus. B-livsenhederne i den vegetariske kost er stadig indkapslede i A-enheder, men i en mængde hvor nedbrydningen giver den modstand, som vores fordøjelsessystem er beregnet til på nuværende tidspunkt.
Den animalske føde derimod ligger for tæt på, har for stærke vibrationer, og yder mere modstand mod at blive fordøjet. Selvom den også indeholder B-livsenheder, indeholder den for mange A-enheder, og det kræver altså en større kraftanstrengelse for kroppen at omdanne den animalske kost til næring. For selvom A-livsenhederne slås ihjel under tilberedningen, så bliver B-livsenhederne først frigivet, når A-enhederne er nedbrudt ved den naturlige forrådnelsesproces.
Råkost og tilberedning
Rene B-livsenheder findes kun i kødet omkring kernen i modne frugter. Frugtkød kan altså optages direkte i kroppen hos jordmennesket uden det mindste spild! Her er ingen A-livsenheder, der skal slås ihjel, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt og faktisk direkte skadeligt at koge frugter, fordi deres livsenheder derved skades og forringes. Frugter udgør fremtidens fødemidler for det fremtidige menneske, siger Martinus. Men endnu ligger frugternes vibrationstilstand lidt for langt fra vores til, at de kan dække hele vores behov for næring. Og de yder ikke vores fordøjelsessystem den modstand, det har brug for nu.
Vi må altså endnu spise grøntsager og kornprodukter for at dække vores fulde behov. Da disse produkter, som sagt, indeholder en vis portion A-livsenheder, er det en fordel at tilberede de vegetariske produkter for at slå A-enhederne ihjel. På den måde belastes kroppen mindst muligt, når den egentlige fordøjelse begynder. Kroppen kan godt selv nedbryde A-livsenhederne i den vegetariske kost, men det er for stor en belastning. Og det betyder altså, at råkost kun er hensigtsmæssig, når det gælder frugt!
Kornprodukter tilbereder vi som regel allerede, men også grøntsager er lettest at fordøje, når de er tilberedte. Det er en af årsagerne til, at nogle personer har haft uheldige erfaringer med den vegetariske kost. De har ikke været i stand til at fordøje de rå grøntsager, og det er altså helt naturligt ifølge Martinus.
Med hensyn til tilberedningen anbefaler Martinus kogning frem for stegning. Stegning afliver også A-livsenhederne, men omdanner dem samtidig i en meget stor udstrækning til aske. Og kroppens fordøjelsessystem er kun indrettet til at transportere A-enhedernes ligrester – ikke aske.
Sygdom og kosten
På nuværende stade i vores udvikling er den mest hensigtsmæssige føde altså vegetariske kerne- rod- og bladprodukter, som koges og modent frugtkød, der spises råt. Når nogen stadig er i stand til at kunne fordøje rå grøntsager, er det kun, fordi deres fordøjelsessystem endnu er stærkt nok til det. Det varer ikke ved, siger Martinus. Og når nogen mener, at de fint er i stand til at fordøje den animalske føde, så er det også kun et spørgsmål om tid, før konsekvenserne melder sig.
Kroppen er nemlig permanent overbelastet, hvis man spiser animalsk føde (og vegetarisk, der ikke er tilberedt!) på grund af den ekstra anstrengelse, og i sidste ende vil det resultere i sygdom. Martinus går faktisk så vidt, at han siger, at næsten enhver sygdom skyldes fejlernæring. (Selvfølgelig er det også vigtigt at tænke på motion, søvn, klima, bad, frisk luft, lys og beklædning).
Og da kun meget få mennesker i dag spiser fuldstændig hensigtsmæssigt og lever fuldstændig sundt, så må de fleste også regnes som patienter. Og det er netop det, der gør, at man ikke er i stand til at opstille klare retningslinier for, hvad vi skal og ikke skal spise. For at komme på ret køl igen har vi hver især brug for en slags diætkost, og derfor er det fuldstændig individuelt, hvad vi kan tåle, og hvad vi bør spise.
Smagsevnen
Og det gør det jo ikke lettere, at vores smagsløg ikke længere er i stand til at fortælle os, hvad der er den rigtige kost. Kroppen er jo for det moderne jordmenneske i meget stor udstrækning blevet vænnet til at indtage dels næringsmidler, som ligger langt fra vores udviklingstrin, og dels ting, der slet ikke er beregnet til at spises: slik, alkohol, medicin mv. Og smagsevnen er tilsvarende blevet vænnet fra at vise os, hvad der er sundt, og hvad der er giftigt.
Det er altså op til den enkelte at overvåge, hvordan man bliver påvirket af den føde, man indtager, og så korrigere og indrette sig derefter. På den måde vænner man sig til den rigtige kost, og smagsevnen og kroppen kommer igen til at virke efter hensigten.
Den ideelle føde i dag
Martinus anbefaler altså, at maden skal bestå af kogte vegetariske fødemidler og frisk moden frugt til det nutidige menneske. Herudover lyder hans kostråd: at spise enkle retter, helst uden stærke krydderier og uden overflødige alkoholiske eller giftige drikkevarer og søde desserter. Et enkelt glas vand eller frugtsaft kan man drikke til, og den begyndende vegetar kan supplere med sund og frisk mælk, der også hovedsageligt indeholder B-livsenheder.
Dybere ind i kostsammensætningen og madlavningen er Martinus ikke gået. Det er vi selv dygtige nok til, siger han, og i fremtiden vil vi komme til at se ernæringsvidenskab og kogebøger baseret på hans teorier.
Afslutningsvis vil jeg godt understrege, at Martinus ikke på nogen måde opfordrer til fanatisme. En ydre livsændring bør have rod i indre forvandling. Og udviklingen bør foregå flydende og gradvist, så det er sjældent nogen god idé at lægge sin kost fuldstændig om fra den ene dag til den anden. Det vil ofte gøre mere skade end gavn.
Tilbage til forfatterregister
Forrige