Kosmos 1995/5 side 90
Nibelvang og Gerner Larsson – 1:3
Martinus i 1945 – et tilbageblik 50 år senere
af Knud Højgaard
Lars Nibelvang og Erik Gerner Larsson var Martinus to første elever. I en serie på tre artikler fortæller Knud Højgaard om deres indbyrdes forhold
Når dette nummer af Kosmos, maj 1995, udkommer, er der forløbet et halvt århundrede siden Danmarks befrielse fra den tyske besættelse 1940-1945.
I en artikelserie af Søren Hahn ("Martinus sag under 2. verdenskrig", Kosmos 1994/4-6) fik vi et indblik i, hvordan sagen blev påvirket af besættelsen. Men nu, maj 1945, er landet atter frit, og på ny gælder grundlovens ord om, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker. Tilhængere af Martinus sag kan således nu frit henvende sig til offentligheden med oplysninger om sagen og dens leder – og interessant er det, at de to store navne i sagens tidlige historie, Lars Nibelvang og Erik Gerner Larsson, får udgivet en stor artikel (Nibelvang) og en bog (Gerner Larsson) i slutningen af 1945.
Lars Nibelvang og Erik Gerner Larsson
De fleste læsere af Kosmos vil vide, hvem Lars Nibelvang og Erik Gerner Larsson var. Af hensyn til nytilkomne skal dog indledningsvis bringes en kort omtale af de to og deres respektive roller i sagens historie.
Lars Nibelvang
Lars Nibelvang (1879-1948) var jo den person, der blev den udløsende faktor for Martinus indvielse i 1921. Man kan læse herom i Martinus erindringer [1] samt i erindringsbogen om Martinus [2], hvor det første bidrag er af Nibelvang selv. Det fremgår heraf, at Nibelvang blev Martinus første elev, støtte og fortrolige ven i sagens første, vanskelige år. En nøjere omtale af Nibelvangs rolle og af hans litterære produktion (i bogform) findes i en tidligere artikel i Kosmos [3].
Erik Gerner Larsson (1907-1973) blev i 1929 Martinus sekretær. Gerner var meget idérig og aktiv, både på det teoretiske og det praktiske plan, og han blev en uvurderlig støtte for Martinus samt en afgørende faktor i sagens udvikling. Også Gerner Larssons rolle og hans bogudgivelser har været udførligt omtalt i en artikel i Kosmos [4].
Men nu til 1945, til Nibelvangs artikel [5] og Gerners bog [6]. Vi vil koncentrere os om Nibelvangs artikel, idet den dels har en interessant forhistorie, dels var mere "ny" for offentligheden end Gerners bog. Dette sidste forstået således, at man godt kan sige, at Gerners bog var en opdateret udgave af hans første bog [7] om Martinus fra 1933 (udførligt omtalt i [4]). Endvidere var Gerner en flittig bidragyder til Kosmos samt primus motor i korrespondanceafdelingen, hvorfor hans skribentvirksomhed med dens synspunkter på Martinus og dennes sag var velkendt blandt sagens interesserede, og altså tilgængelig for offentligheden allerede fra 1933.
Erik Gerner Larsson 1940
Hvad der gik forud.
Forhistorien til Nibelvangs artikel? Ja, man ville umiddelbart forvente, at Kosmos i tiden frem til 1945 havde bragt ikke bare mange artikler af Gerner, men også mange af Nibelvang. Så meget mere, som LN tidligt var i gang med at skrive om religionsfilosofiske emner ([2] s. 11), mest til dag- og ugeblade, og ofte i novelleform (nogle af disse blev i øvrigt læst op i radioen [8]). Det må derfor undre, at man, med en enkelt undtagelse, slet ikke finder artikler af ham i Kosmos. Lidt om undtagelsen senere. Først må vi gå nøjere ind på det skisma, der tegner sig i forholdet mellem Nibelvang og Martinus-bevægelsen, efter at Martinus i 1929 havde valgt Gerner Larsson til sagens første egentlige medarbejder. Og her har man nok allerede forklaringen på bruddet. Benjamin Saxe, der var ven med såvel Nibelvang som Gerner, anfører: "Jeg har indtrykket af, at Lasse (Lars Nibelvang blev mellem venner kaldt Lasse – KR) blev meget bitter over, at Erik ligesom havde fået hans plads" [9]. Nu, så mange år efter, kan man nok lettere forstå, at den store alders- og mentalitetsforskel på Nibelvang og Gerner måtte tale for, at Gerner var den rette medarbejder i den nye fase i sagens udvikling (læs eventuelt mere om dette aspekt i [4]). Martinus måtte vælge – og når det drejede sig om hans sags ve og vel, måtte personlige hensyn vige.
Inden vi går videre med forhistorien, skal undtagelsen lige omtales. I det første nummer af Kosmos (april 1933, genoptrykt i jubilæumsnummeret 1983/4-5) finder vi en artikel af en L.P. Larsen: "Strejflys over det seksuelle mysterium" (Lars Nibelvang hed oprindelig Lars Peter Larsen). Artiklen svarer i øvrigt til et afsnit af Nibelvangs bog "Er døden en illusion?", der netop udkom i 1933 (se evt. [3]).
Det omtalte skisma kan altså forklare fraværet af Nibelvang-artikler i Kosmos, men betød dog glædeligvis ikke, at Nibelvang mistede troen på Martinus. I [3] er, som tidligere nævnt, Nibelvangs litterære produktion i form af bøger gennemgået, og det er påvist, at kendskabet til Martinus og dennes lære spillede en stadig større rolle i LN's bøger. Men hvad med artikelskrivningen? Skrev Nibelvang artikler andetsteds, når det nu ikke skulle være i Kosmos. Sandsynligvis er han fortsat med at skrive til dag- og ugeblade; men det ligger uden for denne artikels sigte at gå ind på dette aspekt. Hvad man derimod med sikkerhed ved er, at LN blev tilknyttet et andet tidsskrift som fast skribent. Det drejer sig om "Okkultisten", som Helmer Fogedgaard redigerede i 1940'erne. (Ordet "okkult" må på ingen måde opfattes i den negative betydning, det vist har for mange i dag. Bladets undertitel var: "Uafhængigt nordisk tidsskrift for okkult forskning og idealistiske livsanskuelser", og Fogedgaard nævner [10], at han definerer okkultisme som "videnskaben om de skjulte naturlove"). Fogedgaard knyttede Nibelvang til "Okkultisten" som fast medarbejder og mærkede sig, at LN havde en særlig sympati for Martinus åndsvidenskab [11].
Nibelvangs artikler i "Okkultisten"
Helmer Fogedgaard har været så venlig at udarbejde en liste til Kosmos over de artikler, som Nibelvang skrev i "Okkultisten". I det følgende bringes listen. Kommentarerne er af Fogedgaard, hvis intet andet er anført.
Juli 1940: "En gammel filosofs betragtninger".
Oktober 1940: "En lille blomsts betragtninger".
December 1940: "En idealists betragtninger".
Februar 1941: "Guddomsbegrebets udvikling". Det er starten på en artikelrække gennem flere numre, som resulterede i bogen med samme titel. – Se evt. [3].
Marts 1942: "En gammel spiritists bekendelser". Fortsat i april.
Juli 1942: "Mediumisme kontra genialitet".
August 1942: "Kunne Jesus blive vred?". Diskussion med en læser.
November 1942: "Problemet om viljens frihed". Fortsat i december.
Marts 1943: "Yogi-filosofi og karakterdannelse". – KH: Af Yogi Ramacharaka; frit oversat og bearbejdet af LN.
Juni 1943: "Religionernes mission". Et lille notabene vedrørende juli 1943: Fogedgaard bringer en notits om LN's bog "Guddomsbegrebets udvikling" (jfr. feb. 1941). I notitsen hedder det bl.a.: "Vor medarbejder havde da også den glæde at modtage en skriftlig hilsen fra Martinus med tak for den venlige behandling, hans analyser er blevet til del i denne bog".
Oktober 1943: "Det astrale plan". – KH: Af Swami Panchadasi; frit oversat af LN.
Marts 1944: "Ord, der bør siges". KH: Som titlen antyder, fremsætter LN her nogle synspunkter, han mener skal frem, uanset at de er udtryk for en ubehagelig konfrontation. I al korthed: Kontroversen var mellem Okkultisten og Kosmos, foranlediget af en ret uigennemskuelig situation vedrørende Fogedgaards eventuelle tilknytning til Kosmos redaktion. Omstændighederne vedrørende dette går LN så meget på, at han, ud over at give Erik Gerner Larsson et æselspark (som jeg skal forskåne læserne for), også udtrykker en kritik af Martinus! (Vist for første og eneste gang).
September 1944: "Fogedgaard kontra Martinus". En diskussion om, hvorvidt Gud er kærlig eller kun retfærdig, og om evig udvikling. – KH: LN bringer her en grundig og uforbeholden støtte for Martinus analyser. I øvrigt finder man i nov. 1945 en artikel "Den evige udvikling" af Fogedgaard, hvor han bl.a. skriver: "Fornylig har jeg haft lejlighed til personligt at drøfte problemet om den evige udvikling med Martinus, og jeg har her klaret alle vanskeligheder".
Oktober 1945: "Hvem og hvad er Martinus?" – Bringes i sin fulde udstrækning senere i denne artikel.
December 1945: "Dr.phil. Konrad Simonsen in memoriam".
Marts 1946: Fogedgaard anfører ikke, at der i dette nummer indledes en lang artikelserie med titlen "Oplevelser udenfor det fysiske legeme". Af Swami Panchadasi; genfortalt af LN. (Sml. m. marts og oktober 1943).
Juni 1946: "Når det sideriske pendul misbruges".
August 1946: "Sort og hvid magi".
November 1946: "Profetier og kendsgerninger". – KH: I denne artikel finder man interessant stof vedrørende Martinus. Bl.a. omtales Emersons længsel efter en ny lærer, der skal tale til (også) Vestens nationer; og LN påviser, at Martinus er den, som Emerson anede, ville komme [12]. I øvrigt omtales LN's artikel pænt i Kosmos (1946/10), hvor det bl.a. nævnes, at den omtaler Nibelvangs møde med Martinus: "Vi vil tro, at mange af Kosmos læsere vil være glade for at læse denne førstehåndsberetning om Martinus liv på et tidspunkt, hvor han endnu var ganske ukendt". – Mon ikke vi kan notere os, at animositeten mellem de to bladredaktioner nu er et overstået stadium!
Februar 1947: "Tanker omkring en bog". – KH: Med udgangspunkt i en omtale af Livets Bog giver LN her en gennemgang af Erik Gerner Larssons 1945-bog om Martinus. Mere herom senere.
Helmer Fogedgaard oplyser videre, at der er et fødselsdagsinterview med Lars Nibelvang i okt./nov.-nummeret 1944 i anledning af LN's 65-års dag. Endvidere, at han skreven nekrolog over Nibelvang (feb. 1948). – Til allersidst skal nævnes, at der i marts 1948 var nogle mindeord om Nibelvang, hvor det bl.a. hed: "Af særlig interesse var Martinus udførlige og smukke nekrolog i januarnummeret af Kosmos".
Se Niblelvangs artikel om Martinus i næste nummer af Kosmos.
Litteraturhenvisninger og noter
1. Martinus Erindringer / manuskript efter lydbånd: Sam Zinglersen; efterskrift: Tage Buch. – Frederiksberg: Zinglersens Forlag, 1987. – 202 sider: ill., delvis i farver.
2. Martinus – som vi husker ham / redaktion: Sam Zinglersen. – Frederiksberg: Zinglersens Forlag, 1989. – 290 sider: ill., delvis i farver.
3. Artiklen "Lars Nibelvang som skribent" af Knud Højgaard, Kosmos 1992/1-2.
4. Artiklen "Fremtidens land 1933-1993" af Knud Højgaard, Kosmos 1993/4-5.
5. Artiklen "Hvem og hvad er Martinus?" af Lars Nibelvang, Okkultisten oktober 1945.
6. Larsson, Erik Gerner: Martinus: en introduktion. – Kbh.: Kosmos, 1945. 129 sider, 6 tavler : ill.
7. Larsson, Erik Gerner: Martinus: en kort fremstilling af hans barndom og ungdom, samt et lille indblik i hans lære. – Kbh.: Axel Andersens Forlag, 1933. 86 sider, 2 tavler.
8. Nævnt af Martinus i hans nekrolog over Lars Nibelvang, Kosmos 1948/1.
9. Brev fra Benjamin Saxe. Se også hans bidrag til [2], især s. 64.
10. I brev til Søren Hahn.
11. Fremgår af Fogedgaards fødselsdagsinterview med Lars Nibelvang (65 år) i Okkultisten okt/nov 1944.
12. Se eventuelt også Svend Age Rossens artikel om Ralph Waldo Emerson (1803-1882) i Kosmos 1986/3.
Tilbage til forfatterregister
Forrige