Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

– Livet er blevet så tomt, sagde hun og kiggede på mig med et genert blik. Eller måske var det på fjernbetjeningen til tv'et, som jeg sad og fumlede med. Jeg hørte lige, at hun havde mistet sit job i banken. Zap! så forsvandt hun, og jeg var midt i en skud-duel i det vilde Vesten.

Livet er blevet så tomt. Bemærkningen holdt sig resten af aftenen.

Men hvad var livet da for denne bankassistent, før det blev så tomt? Det var vel opfyldt af arbejde – noget at give sig til. Et normalt liv, et travlt liv. Fut og fart.

Søren Kierkegaard var ikke en beundrer af travle mennesker, der som så mange af os halser af sted. De udretter jo ingenting, sagde han. De er som konen der – af bare befippelse over ild i huset – reddede ildtangen. Hvad andet redder travle folk ud af livets store ildebrand!

Livets store ildebrand. Den er god. Når et menneske mister sit job eller en ægtefælle gennem mange år, hvad redder det så ud af livets store ildebrand?

En dum ildtang. Noget meningsløst. Ikke andet end tomhed.

Nogen har vældig travlt, alt for travlt. Jeg fik et julekort sidste år. Der stod: Vi har haft så travlt i år, at det hele er gået op i blå røg.

Det er sådan noget, man skriver. Måske passer det, måske er det pral. Der er prestige i at have travlt. Den, der er i fart, har en god undskyldning for ikke at standse op. Tænk, hvad der kunne ske. Man kunne blive udsat for andres besværlige spørgsmål. Eller man kunne begynde at spekulere over frygtelige ting: Hvem er jeg, hvad er meningen, hvad skal jeg gøre!

Martinus fortæller i sin artikel på næste side, at arbejdsløsheden – som han ser det – er kommet for at blive. Det gælder om at få noget godt ud af den. Man kan allerede nu forberede sig på livets store ildebrand. Før eller senere vil det brænde på for os alle. Vi må ikke gøre os selv hjælpeløse i den situation, men i tide opbygge et beredskab af talenter for kunstnerisk udfoldelse – og for evnen til at være sammen med andre, leve med dem og føle med dem, sprede hygge og tryghed. Sådanne ting kan ingen tage fra os. De kan give os en ægte identitet, som holder ud over tabet af job, formue, førlighed, nære venner eller ægtefælle.

Dette nummer af bladet handler om evner og interesser, som er værd at beskæftige sig med ved siden af alt det andet. Genstande, vi med fordel kan redde ud af livets store ildebrand.

Det betyder selvfølgelig ikke, at tomheden er uden værdi. Den er nødvendig som en kontrast, der kan sætte gang i os. Så jeg zapper lystigt videre.