Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

På den gamle danske ø, Saint Croix i det caraibiske hav, er der anlagt en vej, som forbinder den ene ende af den aflange ø med den anden. Ad den kunne kongens guvernør rulle afsted i sin elegante karet, når han kom på besøg. Og det gik hurtigt, for vejen var trukket efter en lineal.

Et kort over Danmark fra vor tid viser, hvordan linieføringer gennem tiderne har skiftet karakter. De moderne motorveje slynger sig bredt i flotte sving uden om byerne, jernbanerne trækker deres dobbelte spor i kurver fra landsdel til landsdel, og de oprindelige landeveje forbinder sindigt by med by, som det nu bedst kan passe, når søer, højdedrag og markskel skal respekteres. Og så pludselig – en af disse mærkelige veje, der som et øksehug skærer gennem landskabet.

De fuldstændig lige veje har deres oprindelse i enevældens tid, hvor en ny stand voksede frem og gjorde karriere. Det var embedsmænd og ingeniører, som så rationelt på landets administration. Eftersom den korteste afstand mellem to punkter er en lige linie, må linealen have første prioritet, når nye veje skal anlægges. Sådan så de på det.

Da jeg læste Martinus artikel på næste side, Ad livets kongevej, kom jeg til at tænke på guvernøren, der let og elegant blev befordret i karet fra den ene ende af Saint Croix til den anden. Og jeg huskede, hvordan kosmologien engang var som en lineal for mig. Faktisk gav jeg mig til at indrette min tilværelse på en måde, som ikke lod enevældens embedsmænd noget efter. Ligesom i det danske landskab lykkedes det mig at skære igennem hist og her, og endnu den dag i dag finder jeg reminiscenser af disse linieføringer i min dagligdag. Jeg kan nævne eksempler som vegetarisme, bøn og faste læsevaner (Livets Bog). Men der var også andre projekter. De blev bare ikke gennemført efter den rette linies princip. Og der var lige linier, som vitterligt blev trukket, men senere forsynet med kurver og foreløbige afbrydelser af hensyn til andre mennesker og – nå, ja – manglende bevillinger.

Alt dette sagt til trøst og opmuntring for mennesker, der har svært ved at finde den lige vej mellem to punkter i deres tilværelse. Men også som et memento til unge løver, der med blikket fæstnet på fjerne mål buldrer løs derudad.

I dette nummer af Kosmos finder læseren i øvrigt sidste afsnit af serien om Martinus sag under 2. verdenskrig. Der er rejsebrev fra Rusland (Ole Therkelsen), Jytte Skaarup Hansen fortæller personligt om kosmologien, Olav Johansson starter en ny serie om kosmisk kemi og Steffen Nissen beretter om kosmologi – fra teori til praksis. Som fællesnævner for indholdet kunne man måske nævne, at Martinus kosmologi har utroligt mange facetter, der alle kaster lyset tilbage og peger på – ja, netop: Livets kongevej.

Rigtig god sommer!