Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Måske vil nogle læsere huske, at jeg på dette sted for et år siden fortalte om en italiensk dame, der efter 30 år i Danmark skulle rejse hjem for at fejre jul i sit gamle fædreland.

Hvordan gik så det? Det blev en stor skuffelse. Hun og hendes danske mand fik ikke lov til at bo på hotel som planlagt. Det viste sig at være en overtrædelse af gæstfrihedens love, så de måtte værsgo tage ophold på skift blandt familiens talrige medlemmer, som man knapt nok kendte. Det betød snak og forstillelse fra morgen til aften, ikke et sekunds fred og ro. Dertil kom gensynet med barndommens gader og pladser, hvor ændringer havde fundet sted, og hvor den gamle julestemning var druknet i billig plastic og flitterstads.

Ak de svandt, de svandt... Sådan lyder jo den kendte melodi. Men de tider som svandt, var ofte stunder opfyldt af bekymringer og små irritationsmomenter vekslende med disse vidunderlige solstrejf, som alligevel gjorde det hele udholdeligt. Og jo længere man kommer bort fra barndom og ungdom, des mere fylder solstrejfene, indtil der til sidst kun bliver gyldensol tilbage.

Så er man "gammel".

For en måned siden modtog jeg et brev fra en offentlig instans. Ja, nu springer jeg lidt i tankegangen. Brevet opfattede jeg som "et surt opstød". Forleden fandt jeg det frem igen. Jamen det var jo et både rimeligt og venligt brev. Med venlig hilsen stod der. Det var venligt ment, ikke spotsk og hånligt, som jeg først opfattede det.

Det sete afhænger af øjnene som ser. Kunne man bare gøre sit livs spredte solstrejf til en permanent gyldensol uden at skulle vente på afklaringens lyssyn! Martinus kunne gøre det. Sådan har jeg forstået det og også oplevet ham. Altid i strålende humør. Erik Gerner Larsson, som boede sammen med ham i en årrække, måtte ligefrem gøre opmærksom på, at sådan var Martinus faktisk altid. Det var ikke en påtaget maske som faldt på hjemmebane.

Martinus artikel på næste side hedder Julestemning. At se solen reflektere i nutidens begivenheder, af hvad art de så end er, det er at se sandheden. Det er selve indbegrebet af julestemning her og nu. Men det betyder jo ikke, at gamle minders glans og romantik forsvinder.

En psykoanalytiker forklarede engang, at en stemning er en slags bro mellem to sindstilstande. Måske er julestemning netop sådan en bro mellem to sider: det som er, og det som var. At kunne blive i stemningen forudsætter derfor, at man ikke lader sig fange på nogen af siderne, hverken af sympati eller antipati. Julestemning er en balancegang på en bro i sindet. Og ret beset: Hvad er der galt med billig plastic og flitterstads? Børn elsker det jo.

Rigtig glædelig jul!