Kosmos 1992/10 side 190
Grafik af Preben Gross. Fra Dansk feltbotanik, Gjellerup 1972.
Birger Juel Jensen fandt låget til et puslespil... Lige siden jeg overhovedet har kunnet gøre mig tanker om, hvad livet er, har jeg forestillet mig, at det billedligt talt er at samle på en masse brikker til et kæmpestort puslespil. Til at begynde med var det tilstrækkeligt blot at samle brikkerne. Det fandt jeg stor glæde ved. Jeg lærte dyr at kende, pressede planter, undredes over stjernerne og universets storhed, glædede mig over solnedgangens farver, frydede mig over musik og anden kunst – drak af livets bæger og nød det i fulde drag.
Men så blev der dryppet malurt i bægeret
Jeg blev voksen, og ordene fra en kendt julesang: "Trist at man, når man får forstand, mister sin tro på en julemand", blev til smertelig virkelighed for mig. Jeg "fik forstand". Kunne ikke mere blot samle på brikker for deres egen skyld, men gav mig til at spekulere over, hvad jeg egentlig skulle bruge dem til. Spurgte endda mig selv, om de i det hele taget havde nogen mening. Søgte svar, fandt små antydninger, som jeg gemte i mit sind. Men en vis afmægtighedsfølelse begyndte at røre sig i mig. Noget i retning af at have et gigantisk puslespil, hvor låget med det færdige billede mangler. Begynde at lægge det – og så køre fast. Kan ikke se, hvad det skal blive til.
Og så skete det fantastiske
Martinus kom ind i mit liv. "Her skal du se", sagde han. "Jeg har låget til dit puslespil. Nu kan du roligt samle videre, så skal jeg hjælpe dig med at lægge brikkerne."
Og meningen toner frem. Med fornyet styrke bygger jeg videre. Et lille hjørne bliver synligt her. Et par brikker passer der. Mine små i sindet gemte anelser om livets væsen bekræftes. Og hvad kan bedre stimulere til fortsat søgen? Hvilken bestyrkelse af livsmod og livsglæde er det ikke at tage imod denne hjælp fra et klartskuende menneske som Martinus?
Og det er hjælp. Til selvhjælp. Det er ved egen indsats, puslespillet lidt efter lidt tager form. Martinus anvisninger hjælper videre i fastlåste situationer, og i hans tanker har jeg en facitliste, som giver mig stor støtte, når jeg kan konstatere, at jeg er på rette vej.
Nu behøver jeg ikke mere bruge datid, når jeg taler om at drikke af livets bæger – og glædes ved det!
Tilbage til artikelregister
Forrige