Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1942/22 side 7
<<  22:50  >>
ESPERANTO.
Redaktion: Thora Hammarlund.
22. Time.
Vi har nu lært Udsagnsordenes tre Hovedtider, som ender paa -is, -as og -os, samt den betingede Maade, der ender paa -us. Man vil som Regel kunne klare sig med disse enkle Former, men der kan dog være Tilfælde, hvor man ønsker at præcisere en Handling nærmere, og man har da de sammensatte Tider. Disse dannes ved Hjælp af "esti", som er det eneste Hjælpeudsagnsord, der findes paa Esperanto. Da de sammensatte Tider er lidt vanskelige, bliver jeg nødt til at benytte et Par Timer dertil, saaledes at jeg tager selve den skematiske Opstilling i Dag, og Forklaringer og Eksempler næste Gang.
mi estas skribanta - jeg er skrivende, jeg er i Færd med at skrive
mi estas skribinta - jeg er havende skrevet, jeg har skrevet
mi estas skribonta - jeg er skullende skrive, jeg skal til at skrive.
mi estis skribanta - jeg var skrivende, jeg var i Færd med at skrive
mi estis skribinta - jeg var havende skrevet, jeg havde skrevet
mi estis skribonta - jeg var skullende skrive, jeg skulde til at skrive.
mi estos skribanta - jeg vil være skrivende, jeg vil være i Færd med at skrive
mi estos skribinta - jeg vil være havende skrevet, jeg vil have skrevet
mi estos skribonta - jeg vil være skullende skrive, jeg vil være i Færd med at skulle til at skrive.
mi estus skribanta - jeg vilde være skrivende, hvis..., jeg vilde være i Færd med at skrive, hvis....
mi estus skribinta - jeg vilde være havende skrevet, hvis.., jeg vilde være færdig med at skrive, hvis....
mi estus skribonta - jeg vilde være skullende skrive, hvis..., jeg vilde være i den Situation, at jeg skulde til at skrive, hvis....
Saalænge man blot har Skemaet, ser det hele maaske lidt besværligt og forvirrende ud, og hvis De forsøger at lære det udenad som Remse, tror jeg De vil faa meget vanskeligt ved at hitte ud af det. Det bedste, De kan gøre, er at vente, til De faar nogle Eksempler at støtte Dem til, saa vil det nemlig være langt lettere at se Logikken i det. Det er nemlig med Esperanto ligesom med matematiske Læresætninger og gode Leveregler, at lærer man dem udenad uden at forstaa dem, er de ikke til nogen Nytte, og trænger man til Bunds i dem og forsøger at forstaa dem, behøver man ikke at lære dem udenad.
Da dette Stof tager saa megen Plads, maa den lovede Stilopgave foreløbig udskydes.
Og saa maa jeg atter bede Dem om Undskyldning for en meget kedelig Trykfejl: "Pigen rødmede" hedder selvfølgelig "la knabino"ruĝiĝis"
 

Kommentar: Den omtalte trykfejl er rettet i artiklen i nr. 21.
  >>