Kosmos 1992/2 side 36
Hvad er den virkelige sandhed
af Per-Anders Hedlund
Det store spørgsmål: "Hvad er den virkelige sandhed?", historisk, fysisk og psykisk set, er og har til alle tider stort set været en uløst "gåde" for alle forskende og søgende mennesker. Kan den enkelte sandhedssøger nogensinde regne med at finde gådens løsning? Ja, kosmisk set vil alle efterhånden "opleve sandheden", uanset om ens interesser ligger inden for det historiske eller natur- og åndsvidenskabelige område af tilværelsen. Sandsynligvis er vi endnu kun ved den spædeste begyndelse af et meget interessant kundskabseventyr.
Gennem vore fysiske sanser oplever vi den daglige fysiske eller materielle tilværelse vi lever i, forudsat at vore sanseorganer fungerer. Hvordan vi personligt oplever eller sanser denne virkelighed er naturligvis dels afhængig af, hvordan vore fysiske sanser er konstrueret og dels af hvor meget vi – med vore "hjerner" eller psyke – forstår eller allerede indeni os erkender eller tror vi erkender af det vi oplever.
Vor oplevelse af sandheden forandres i takt med udviklingen
Ja, selv om vi mennesker befinder os i den samme verden, med de samme sansefunktioner, er fortolkningen af den sjældent den samme og derfor bliver livsopfattelserne ofte forskellige.
Desuden har vi hele tiden set, at disse opfattelser af hvad der er sandhed ændres, for den enkelte så vel som for hele menneskeheden. De "sandheder", som tidligere ansås som fakta, har man måske i dag været nødt til at forkaste, helt eller delvis, til fordel for nyere "sandheder", som også må ændres, hvis de ikke allerede er absolutte. Dette har, som vi har set, gjort sig gældende for såvel menneskets som universets historie. Ja, det har været gældende og gælder naturligvis stadig for hele det livsområde vort liv består af.
Engang for ikke alt for længe siden var det et faktum, at jorden var flad. Man mente at jorden var universets centrum og at det var solen, der kredsede om jorden og ikke omvendt. Det var som bekendt dengang, med henblik på inkvisitationen, ikke ufarligt at påstå noget andet. Men efterhånden vandt enkelte forskere mere og mere gehør. Og med Newton og senere Darwin begyndte naturvidenskaben i stedet at dominere verdensbilledet. Gud og skabelsesberetningen blev mere og mere ulogisk og gled længere og længere i baggrunden. Ved hjælp af egne iagttagelser begyndte man at kunne se naturens love og en del af vor udvikling, ja, en del af vor historie. Og nu i slutningen af dette århundrede ser det ud til, at vi igen står på tærsklen til et nyt verdensbillede, ja over for et mere holistisk syn på mennesket og naturen, hvor Gud og en kosmisk plan ikke længere er helt udelukket for den udogmatiske videnskabsmand.
Det kosmisk bevidste menneske kommer ind i billedet
Men hvad er så den egentlige sandhed? Ja, for der kan jo kun være én eneste sandhed om, hvad der helt eksakt er foregået inden for såvel menneskehedens som universets totale historie. Hvordan og hvornår begyndte det hele? Og kan det være en tilfældighed, eller kan der være en hensigt med den udvikling, som er foregået på vor planet "Tellus"? Er menneskets kropslige og mentale fremtræden og skæbne et produkt af arv og miljø eller er det hovedsageligt et spørgsmål om karma og reinkarnation? Og er Gud virkelig et faktum? Ja, hvilket ærligt jordisk menneske kan med hjælp af sin nuværende sansehorisont give et absolut svar på disse spørgsmål? Det kan ingen, idet både vore bevidsthedsmæssige og tekniske forudsætninger trods alt synes alt for begrænset såvel når det drejer sig om at klarlægge det eksakte historiske forløb vedrørende himmellegemers, menneskets og andre arters udvikling, som når det gælder at bedømme om der virkelig eksisterer en plan og en "tænker" bag denne udvikling. Det bliver derfor nødvendigt for at komme videre i spørgsmålet at inddrage det kosmisk bevidste menneske, forudsat at man så kan acceptere dennes synspunkter og ideer som logiske (ikke usandsynlige) og altså troværdige.
Når man skal kontrollere et sådant menneskes troværdighed, er det jo en mere eller mindre umulighed for den der ikke selv er indviet eller har samme sansemuligheder. Men for den sags skyld er det ikke helt udelukket i det mindste inden for visse felter at kunne bedømme et sådant individs ægthed eller troværdighed. Det kunne så sammenfattes i tre spørgsmål, som læserne måske allerede har stillet sig for længe siden, hvad angår de kosmiske analysers ophav. 1) Hvordan lever/levede vedkommende person selv sit liv i forhold til sine udtalelser, skrifter eller bøger? 2) Stemmer disse udtalelser eller formidling af virkeligheden nogenlunde overens med mine egne iagttagelser og erfaringer fra mit daglige liv? 3) Er der gennemgående ligheder mellem flere personer med kosmisk bevidsthed, vismænd, filosoffer eller med andre personer som har haft overfysiske oplevelser?
Vi er i den allerspædeste begyndelse af et meget interessant kundskabseventyr...
Hvis svarene på disse spørgsmål kan bestyrke den pågældende persons troværdighed, er der al mulig grund til at tage udtalelserne alvorligt, også det man for øjeblikket ikke helt kan kontrollere. Ja, har vi noget valg, hvis vor videbegærlighed er stærkere og større end vor sanseevne? Derimod er der jo al mulig grund til at blive mistænksom, hvis nogle af disse spørgsmål bliver et minus for troværdigheden.
Det er altså mere eller mindre uundgåeligt under det jordiske menneskes søgen efter sandheden ikke at indblande det kosmisk bevidste menneske i denne forbindelse, selv om den materialistiske forsker i dag formodentlig ikke har nogen ambitioner om at gøre det.
Sandhed og intuition
Hvad er da den virkelige sandhed ifølge den kosmisk bevidste? Ja, ifølge Martinus er den virkelige sandhed først og fremmest et udviklingsspørgsmål, hvad vi desuden også selv kan se konsekvenserne af i den vidensforvandling som hele tiden er foregået under menneskets udvikling. Synet af sandheden er altså først og fremmest et spørgsmål om udvikling og modenhed, såvel en følelses- og moralsk som en intelligens- og vidensmæssig modenhed, mener Martinus. Det er altså ikke muligt med intelligensen alene – med nutidens videnskabstradition og uddannelsesideal – at kunne løse livets "gåde". Nej, ifølge Martinus er det først når individets følelsesevne eller næstekærlighedskapacitet er kommet på højde med dennes intelligens, organisations- og beregningsevne, at en tredje funktion i psyken (intuitionen) sættes i kraft. Og det er netop denne funktion, der gør det muligt for besidderen af den at kunne afsløre livets "gåde" eller "livsmysteriet", – ja, at begynde at kunne se den egentlige sandhed om hvad der er hændt tilbage i tiden – og meningen med såvel fortidens som fremtidens skæbneudvikling. Det skal bemærkes, at den rene intuitive evne ikke må forveksles med mediale evner (f.eks. clairvoyance, prekognition og retrokognition), der ifølge Martinus ofte er et resultat af psykisk træning og ikke en følge af moralsk udvikling.
"Tværtimod, disse psykiske evner tilhører en udviklingsepoke, de nuværende kulturmennesker for længst er vokset fra og derfor kun besidder som energiløse rudimenter. At træne sådanne evner frem er i virkeligheden en tilbagegang og kan kun lade sig gøre i et meget lille omfang og på bekostning af andre og for væsenets nuværende udviklingstrin nødvendige evner og anlæg." (Livets Bog VI, stk. 2008)
Om at hente viden fra Guds egen bevidsthed
Hvad er det da for et "sansefænomen", der er begyndt at åbenbare sig for det intuitive eller kosmisk bevidste menneske? Jo, det har her, ifølge Martinus, fået individuel eller personlig adgang til verdensaltets eller Guds egen bevidsthed, hukommelse, tanker og planer osv. Og det kan dér igennem hente viden og information i et betydeligt større omfang end det almindeligt bevidste jordiske menneske i dag overhovedet kan drømme om. Det kan altså ikke blot hente viden og erfaringer fra andre mennesker (deres bøger, udtalelser og lign.) og fra sine egne erindringer fra nuværende liv, men det kan direkte viljemæssigt hente viden ud fra Guds eget hukommelses- og erfaringsforråd, hvor egne erfaringer fra tidligere liv også findes, selv om det da hovedsageligt bliver som det Martinus kalder "guldkopier". En guldkopi er den ide eller det facit af en oplevelse som bliver tilbage, når oplevelsen har fuldendt sin mission som erfarings- eller videndannende faktor for individet, det vil sige når den oprindelige oplevelse med tiden er "udrenset" for mulige meget smertelige og mørke detaljer, og selve erfaringen eller den rene viden og forståelse af helheden i oplevelsen er det eneste der huskes. Vi giver ordet til Martinus:
"Da en guldkopi udgør en fortidig energiudløsnings efterladte facit eller ide, bliver alle eksisterende guldkopier tilsammen udgørende selve verdensaltets ideer eller facitter. Da guldkopierne er det samme som verdensaltets koncentrerede og udrensede facitter og ideer, får individet i kraft af intuitionslegemet således evne til at se ind i 'verdensaltets historie', i hvilken dets egen fortidige evighedspanorama i form af guldkopier jo også står manifesteret. Når intuitionsevnen er blevet så meget udviklet, at den fremtræder som et permanent syn hos individet, 'ser' det altså sin egen udødelige tilværelse, verdensaltets evige og ufejlbarlige kærlighedslove, verdensaltet som 'et levende væsen' og oplever således som en kendsgerning 'synet af en altoverstrålende Guddom'". (Livets Bog I, stk. 218.) (Det kan anbefales at studere de stykker der grænser op hertil).
Den virkelige sandhed kan altså først opleves absolut, når vi som jordisk menneske er kommet så langt i vor sjælelige udvikling, at vi igen har fået adgang til den nu slumrende eller latente kosmiske bevidsthed i vort evighedslegeme. Ja, først da bliver det som nævnt fuldt ud muligt at skue ind i såvel vor egen som menneskehedens og universets sande historie og identitet.
Der er altså al god grund til at arbejde ihærdigt videre på sin karakterforædling i retning af et lyst, tolerant, uselvisk og medfølende sindelag, ikke blot fordi det resulterer i et mere behageligt liv og skæbne for én selv og ens omgivelser, men som vi har set, hvis vi har tillid til de kosmiske analyser, også fordi det efterhånden giver én evnen til at se sandheden som den er. Ja, tænk hvilket kundskabseventyr der da venter os.
Salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud. (Math. 5.8.)
Oversætter: SB
Tilbage til artikelregister
Forrige