Kosmos 1991/11 side 211
REFERAT AF MINDEDAGEN
Ruslands stemme...
af Søren Hahn
Martinus sag synes at tage form i disse år. Litteraturen er skrevet, folk fra udlandet dukker op og begynder at oversætte, økonomien er tålelig takket være gaver, en struktur for sagens arbejde ser snart dagens lys. Og for første gang høres Ruslands stemme...
Hvert år, når jeg skriver dette referat fra sagens festdag, når jeg lytter til båndoptagelsen og gør notater, tænker jeg ofte: Dette ville Martinus have været glad for at høre, eller dette ville han finde morsomt.
Som nu, da en ny røst lød fra talerstolen i foredragssalen i Klint, lørdag den 3. august 1991: Zdrastvujte, ja ocen' rat privetstvovat' vseh vas zdes' v Tsentre Martinusa! Det er russisk og her gengivet i "lydskrift". Russeren Victor Vorobjov, som er kandidat ved det filologiske fakultet i Leningrad, taler hurtigt – også når han taler dansk. Dog fik vi alle fat i Victors oversættelse af det russiske: Goddag, jeg er meget glad for at hilse på Dem alle her i Martinus Center! Begejstret applaus. Men Victor farer hurtigt videre som den rasende vind over de russiske stepper. Jeg lytter anspændt til båndoptagelsen. Nu citerer han en russisk vismand, Nikolaj Rerikh. Her viskes meningen ud for mig, for så at komme til syne lidt efter:
Ja, og hermed præsenterer jeg mig selv som et medium mellem to store kulturer, det danske folks kultur og det russiske folks. Det betyder bare, at jeg hedder Victor og har oversat to af Martinus' bøger, MENNESKEHEDENS SKÆBNE og DEN IDEELLE FØDE. Men selvfølgelig vedbliver jeg med mit oversættelsesarbejde. For det russiske folk er meget træt af kun at have studeret og accepteret materialistisk viden i mere end 70 år. Så de fleste mennesker i Rusland ser efter eller tænker på at skaffe sig ny viden. Underlig eller sjælden viden.
Herefter citerer Victor igen den russiske vismand, der nok kræver visse forkundskaber for at blive forstået rigtigt. Men forbindelsen mellem øst og Vest er trukket. Den russiske sjæl har for første gang i sagens historie ladet høre fra sig, og alt er med ét blevet internationalt på en ny, storslået måde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Martinus' ord om, at sagens hovedcenter engang i en fjern fremtid vil komme til at ligge i Kaukasus ved Sortehavet...
Som motto for denne dag kunne man passende vælge ordet internationalisme. En russer, en hollænder, en skotte, en tysker, en jugoslav og tre danskere optrådte på scenen.
Gæster fra 20 nationer
Ole Therkelsen, der bød velkommen, mente også, at det var de internationale toner, der skulle slås an. Han sammenlignede Martinus' sag med esperanto-bevægelsen, der årligt afholder en verdenskongres. Om 100 år vil vi måske i stedet for en mindedag afholde en verdenskongres... foreslog Ole, der i øvrigt som konferencier fik salen til at briste i latter adskillige gange med vittigheder og sjove påfund. Hvor ville Martinus have moret sig...
I sin tale om det internationale arbejde kunne Mary McGovern også høste megen applaus, for der er sket meget og mange ting er under forberedelse. Her er hendes tale:
Det var Martinus' tanke, at Centret engang skulle blive en international helårsskole, og vi har talt op, hvor mange nationaliteter, der har været her i år. Det er blevet til 20. Der har f.eks. været en japaner fra Tokyo, som besøgte os en enkelt dag, en mexikaner var her i seks uger, og i øjeblikket er der fire russisktalende, to fra Leningrad og to fra Kaukasus. Det er første gang, vi har haft russisk-talende på besøg.
Udgivelsen på fremmede sprog er et af de områder, Instituttet prioriterer højt. I en tale, Martinus holdt på sin fødselsdag i 1979, sagde han, at selv om der var mange udlændinge, som allerede kendte hans arbejde, så var det i virkeligheden først frigivet af Forsynet, når det blev udgivet på de store forlag ude i verden. Vi er endnu et godt stykke fra dette punkt, men vi er nået så langt, at fire offentlige forlag udover Instituttet udgiver Martinus' bøger. I Danmark har vi Borgens Forlag, i Sverige Världsbild Förlag. I Holland har vi som noget helt nyt fra i år Uitgeverij De Ster (Forlaget Stjernen), der har udgivet DET EVIGE VERDENSBILLEDE, bind 1 (DEV I). I USA har vi Weiser's forlag, som vi har indgået kontrakt med om LIVETS BOG, bind 1 (LB I) på engelsk.
Småbøger hurtigt og billigt
I den sidste tid har Instituttet investeret i en række ny-anskaffelser i form af edb (fortsatte Mary), og sidste år købte man en laser-printer og en ny fotokopieringsmaskine. Det betyder, at bøger nu kan trykkes i mindre oplag ad gangen. En småbog på engelsk, tysk eller fransk, der skal trykkes på normal vis, koster 30.000 kr. i mindste oplag på 1000 eksemplarer. Men der er alt for få til at købe bøgerne, og det varer for længe inden pengene kommer hjem. Med de nye maskiner er det lykkedes for os at lave småbøgerne i et nyt format, KOSMOS-format, med vældig fine skrifttyper, så det næsten er lige så godt som bogtryk. På den måde kan vi lave f.eks. 150 ad gangen. De bliver således håndtrykt i det omfang, de kan sælges, og når de er solgt, laver vi nogle flere.
Hvad er der sket på de forskellige sprogområder?
På hollandsk er DEV I som sagt udgivet, og der er siden september 1990 solgt ca. 250 eksemplarer. PÅSKE og DEN IDEELLE FØDE er oversat og klar til trykning. DEV II og III samt LOGIK er oversat og skal blot korrekturlæses. LB I er under oversættelse.
På tysk foreligger i alt 16 titler udgivet, heraf 6 nye småbøger i KOSMOS-format. LB I udkommer i løbet af året. LOGIK og to nye småbøger forventes at udkomme til næste år. "Martinus' erindringer" er oversat.
På undervisningsfronten har Ole Therkelsen været i Bonn og holdt seks foredrag i løbet af året. Walter Christiansen er flyttet til Schweiz, hvor han holder foredrag og leder studiekreds.
Nu til Frankrig. Der er blevet oversat fire småbøger samt den store artikel "Gennem dødens port". De skal alle udgives i KOSMOS-format i løbet af kort tid.
Til det engelske. Det er gået godt med LB I i USA. Der er solgt 670 eksemplarer til Weisers forlag, og de har heraf solgt 370 videre. Det er de godt tilfredse med. Inden for de sidste to år har vi næsten fået solgt alle de 1000 eksemplarer af LB I, som vi har trykt. Så den skal snart genoptrykkes.
Der er kommet to nye småbøger på engelsk i år: MENNESKEHEDENS SKÆBNE og MEDITATION. Før jul kommer DEN IDEELLE FØDE i ny oversættelse.
På islandsk er LB I blevet oversat for længe siden. Nu skal den korrektur-læses og indskrives på Instituttets computer. Der er to islændinge i København, som vil sørge for det.
På selve Island er der en gruppe, der har arbejdet med at oversætte nogle af småbøgerne til islandsk, og tre af dem er nu klar til udgivelse.
Den nye politiske situation i Tjekkoslovakiet har gjort det muligt at få udgivet seks småbøger på tjekkisk. Martinus' samlede værker er oversat til tjekkisk, – faktisk det eneste sprog i verden, hvor alle Martinus' bøger foreligger oversat. Og LB I udkommer snart på tjekkisk.
På japansk har Instituttet som en undtagelse, fordi ingen frivillige har kunnet gøre det, betalt en oversætter for at oversætte pjecen "Kosmologi – en introduktion".
Og så er der kommet to video'er.
Jørgen Knudsens film "Martinus og verdensbilledet", der blev vist på TV2, er oversat til engelsk, tysk, svensk og esperanto. Jørgen Knudsen vil prøve at sælge den til udenlandske TV-selskaber.
Thorkil Schultz Nielsen har lavet en video om Centret, der hedder "Klintebilleder". Den er udgivet på otte sprog: dansk, svensk, tysk, engelsk, fransk, esperanto, islandsk og hollandsk. Den kan købes i Martinus Center eller på Martinus Institut.
Analyse af behovet i Jugoslavien
Martin Marinkovic gjorde rede for sit arbejde i Jugoslavien. Som det fremgik af hans artikel i sidste nummer af KOSMOS, er seks bog-titler udgivet og tilsammen solgt i 1000 eksemplarer. Der er oprettet centre i Beograd og Zagreb. I årets løb er der holdt tre foredrag, og et tidsskrift har publiceret seks artikler om Martinus.
Med stor alvor berettede Martin om situationen i sit fædreland:
Vi hører dagligt nyheder fra Jugoslavien om, hvor mange unge, der er faldet i stridighederne mellem de to folk. De mennesker, som sætter livet til, gør det af overbevisning. De er store patrioter, og enhver patriots drøm er at ofre livet for sit fædreland. Men inden en rigtig patriot ofrer sit liv, er han parat til at tage mindst 50 andres liv.
Det er jo disse unge sjæle, der som Martinus siger, "går lige til Valhal". Det er deres sidste kamp, inden de fatter og forstår, at det er en ny verden, som er under skabelse, en verden, hvor man ikke slår hinanden ihjel, men hjælper hinanden.
Selv om patriotisme er disse menneskers største ideal, så er de ikke et primitivt folk. Deres ideal er også et fællesskab med resten af Europa. De slovenere, som først gjorde oprør, havde jo som motto: Vi vil Europas sag, vi vil være med i Europa nu!
De forstod slet ikke, at i Europa kommer man ikke med sin nationalisme. Her drejer det sig tværtimod om internationalisme og tolerance. Og hvis de hurtigst muligt vil ind i Europa, så må de vende sig mod deres brødre, omfavne dem og i fællesskab slutte sig til Europa.
Det er netop derfor, at folk på disse breddegrader allermest behøver Martinus analyser. Disse analyser kan hjælpe dem, der er blevet trætte af at dræbe, til at finde den hurtigste og korteste vej til et medlemskab af Europa.
Og derfor synes vi, at vort arbejde med at sprede kundskab om kosmologien i Jugoslavien er vigtigt. Det er vigtigt, at der bliver fred i landet, så disse broderfolk kan omfavne hinanden og sammen komme ind i Europa og verdensstaten.
Vort arbejde i Jugoslavien adskiller sig noget fra andres tilsvarende arbejde her på Instituttet. Vi arbejder jo noget mere selvstændigt. I begyndelsen troede jeg, at et sådant arbejde skulle styres centralt fra Instituttet, men efter flere samtaler med rådet forstod jeg, at hver enkelt interesseret må gøre sit, så meget han vil og kan.
Eftersom Instituttet er nødt til først og fremmest at prioritere de store verdenssprog, og eftersom Balkan behøver analyserne netop nu, gik jeg i gang med at oversætte og så hurtigt som muligt lade bøgerne trykke og udgive.
I det forløbne år er der solgt ca. 1000 Martinus-bøger. Vi startede med at annoncere. På den måde fik vi 90-100 abonnenter på en samlet pakke bestående af seks bog-titler, idet den sjette blev givet som en gratis rabat.
Siden fandt vi et tidsskrift "Trece oko" (det tredje øje), hvor vi startede en artikel-serie, der efter hver artikel angav, hvor bøgerne kunne købes. Allerede efter at første artikel var bragt, indløb 20 bestillinger.
Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange der har købt bøgerne via boghandlerne, og vi har ikke deres navne. Men gennem abonnementer og bestillinger har vi samlet ca. 300 navne og adresser, og gennem dem fik vi en virkelig god respons med tak for disse oversættelser og udgivelser, som gjorte det muligt at læse Martinus analyser i Jugoslavien. På denne baggrund håber vi senere at kunne vende tilbage til landet og starte studiekredse, så selvstændige initiativer kan begynde at udfolde sig.
Også økonomisk er det gået ganske godt. Vi har satset ca. 200.000 kr., og gennem salg har vi allerede fået halvdelen tilbage, sluttede Martin Marinkovic.
Ingen verdensorganisation, tak!
Internationalisme udvikler sig som bekendt på mange fagområder, og før eller siden ender det altid med en verdensorganisation. Det lyder da meget praktisk, ikke? Så hvornår knyttes der en verdensorganisation til Martinus' litteratur, og hvordan skal samarbejdet i det hele taget organiseres? – Det fortalte Ib Schleicher om:
Igennem en årrække drøftede vi for mange år siden i rådet, hvordan Instituttets verdensorganisation skulle indrettes. Hver gang vi havde diskuteret det, var Martinus' kommentar til sidst nogenlunde den, at dét var han ikke helt klar over på daværende tidspunkt. Men som han sagde: Det bliver ganske enkelt.
Da der var gået nogle år, og emnet var blevet drøftet mange gange, kommer Martinus en dag og siger: Vi skal slet ikke have nogen verdensorganisation.
Dét – må man i hvert fald indrømme, var enkelt i forhold til, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg havde overhovedet ikke haft fantasi til at forestille mig, at dét skulle være resultatet. Og selvfølgelig var det en meget stor lettelse, lidt af et chok, men et behageligt chok.
Tilbage stod spørgsmålet om samarbejds-formen ...
Jeg havde jo læst side op og side ned i kosmologien, hørt foredrag og været med til at drøfte disse ting mange gange. Efterhånden blev det klart, at den måde man skal arbejde sammen på, når man virkelig er interesseret i sagens arbejde, skal bero på total frivillighed. Dvs. man skal ikke komme her og lave noget som helst, der senere kan give anledning til, at man bliver sur og gnaven, hvis det alligevel ikke går, som man havde ventet ... jeg havde slet ikke haft fantasi til at forestille mig, at det var så ekstremt enkelt!
Det skal der nærmere gøres rede for i "Strukturen", som Martinus kaldte det. Man kunne også kalde det "arbejdsstrukturen" eller "samarbejds- og samværsstrukturen".
Det bliver en bog på ca. 100 sider, fordelt over 15 kapitler med citater fra litteraturen og fra samtaler med Martinus i rådet. Ud over denne bog vil der blive udgivet en gratis brochure om emnet.
Kernen i hele denne samarbejdsstruktur er i virkeligheden vort forhold til andre mennesker. Det er efter min vurdering blevet således, at det, der kommer til at stå i denne struktur, virker meget mere intenst, når man på denne måde fokuserer på disse forhold, end man ellers oplever det ved at læse litteraturen, høre foredrag osv. Og det er også klart, at når man trækker de ting ud, det drejer sig om, så kommer det nødvendigvis til at virke helt anderledes intenst.
Her skal man så gøre sig klart: Hvad er formålet med kosmologien? – Det er simpelthen at bidrage til i mulig udstrækning, at give mennesker et optimalt grundlag for at skabe de bedst mulige forhold til andre mennesker, de bedst tænkelige, harmoniske forhold. Alt andet er totalt uvedkommende i denne sammenhæng.
Man skal ikke til at have magt over andre, tværtimod. I modsætning til de forhold, vi kender f.eks. fra erhvervslivet, så skal vi have så lidt indflydelse på andre menneskers liv med magt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Derfor drejer det sig heller ikke hér om at få en kæmpestor bevægelse. Det drejer sig om at skabe en bevægelse, der giver menneskene de bedste muligheder for gennem kosmologien at styre deres egne liv, således at de bliver så harmoniske, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Herefter sluttede Ib Schleicher med at anføre nogle udvalgte citater fra den nye struktur, der forventes klar til trykning ved nytårstid.
Foruden de her omtalte programpunkter fortalte Willy Kuijper bl.a., at restaurant Terrassen i Klint nu vil blive sat i stand, så den kommer op på samme høje niveau som foredragssalen. Dagen omfattede også musik ved Gerda Harbom og Birgitta Müller, et båndforedrag af Martinus samt tre mindre film. Selvfølgelig var der også pause midtvejs med te, boller og lagkage på Terrassen.
For god ordens skyld skal nævnes, at man i år kunne glæde sig over en ny storskærms-projektor. Det betyder, at man i Martinus Center nu kan gengive video-optagelser på et stort filmlærred. Denne nyanskaffelse blev flittigt brugt hele sommeren – også ved denne mindedag, der samtidig er sagens festdag. Og festlig er denne dag altid, hvor Martinus' flag folder sig ud over Centret og taler sit eget farverige sprog om fest, internationalisme og en lys fremtid.
Tilbage til forfatterregister
Forrige