Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1991/5 side 90
Foto af Per-Anders Hedlund
 
At øve sig i tolerance
af Per-Anders Hedlund
 
For at forstå et andet menneske behøver man ikke nødvendigvis have samme opfattelse, men nok have en opfattelse af, hvad der ligger bag vedkommendes måde at tænke og handle på.
Man kan sige, at vort verdensbillede, og vor måde at opfatte os selv og vore omgivelser på, skabes igennem en slags "filter". Indenfor psykologien taler man bl.a. om "perception" (iagttagelse). Selv om to personer f.eks. befinder sig i samme miljø, er det slet ikke sikkert, at deres oplevelse derfor bliver den samme, idet ethvert menneskes personlige interesseområde, behov, vaner, viden og erfaringer er afgørende for, hvordan oplevelsen og reaktionen bliver. Det er med andre ord "inden i os selv" vor oplevelse og vore reaktioner formes.
Kosmisk og dybest set er dette "filter" det samme som den indbyrdes kombination, som de seks forskellige grundenergier eller grundfunktioner udgør, det vil sige vor beherskelse af instinkt, tyngde (eksplosivitet), følelse, intelligens, intuition og hukommelse, altså vort øjeblikkelige udviklingstrin i spiralkredsløbet. (Martinus giver en indgående forklaring herpå).
Et menneskes interesser, vurderinger, ønsker og behov, ja, alt hvad et menneske tænker, føler og derpå handler ud fra, er altså hele tiden et spørgsmål om, hvordan dets "bevidsthedsfilter" i øjeblikket er beskaffent med vaner, evner, erfaringer osv. – Det er meget skiftende variationer af "filtre" og dermed forskellige anskuelser og meninger vi ser hver dag. Ja, selv hos ligesindede kan der til en vis grad råde forskellige opfattelser om mange ting. Eftersom alles "oplevelsescentrum" altid er adskilt fra andres, kan erfaringerne heller ikke være nøjagtigt de samme, selv ikke hos de mest ligesindede. Ikke mærkeligt, at der så ofte hersker uenighed, misforståelser og intolerance mellem de enkelte mennesker, mellem kulturer, mellem politiske ideologier og religiøse samfund osv., eftersom man mere eller mindre ubevidst og vanemæssigt ser bort fra det enkelte menneskes personlige eller subjektive "filter". Og sådan vil det være, indtil vi alle indser, at virkelig objektivitet og dermed ydmyghed og venskab er en umulighed, medmindre man altid tager hensyn til hvert enkelt menneskes personlige eller subjektive synsfelt eller "filter". Det er ikke nogen let opgave at gøre dette til en vane, i særdeleshed fordi vi samtidig må have besvær med at nedbryde vor gamle vane med at gøre det modsatte. Men kan vi komme udenom at opøve en sådan evne, hvis vi nogen sinde skal kunne skabe en tolerancens og forståelsens ånd og dermed opnå et lykkeligt liv i både indre og ydre harmoni? Nej, det kan vi ikke. Logisk eller kosmisk set er en vane eller en evne til at tilgive og være tolerant underkastet de samme naturlove som dem, der ligger til grund for alle de vaner, funktioner og færdigheder, vi i dag besidder – og som er et resultat af alt, hvad vi tidligere har længtes efter og tilkæmpet os ved permanent interesse og regelmæssig øvelse, måske gennem flere liv. Det er naturligvis ikke lige magtpåliggende for alle mennesker at begynde at træne sig i at blive et tolerant og humant væsen, men for dem, der én gang har opdaget, hvilket guddommeligt velbefindende disse øvelser kan medføre, såvel i ens eget indre som for omgivelserne, bliver det alt andet end anstrengende og kedeligt at indføre dem i ens daglige rutine. En sådan mental træning kan være den virkningsfulde tankekoncentration, som Martinus anbefaler, og som skal afslutte denne artikel. (Citeret fra Nils-Olof Jacobson: Meditationens veje, side 122, Lindhardt & Ringhof, 1975). Her mener Martinus, at man hurtigt vil komme til at mærke, hvordan ens indstilling til den pågældende person bliver ændret i positiv retning, hvis man ihærdigt fortsætter med nedenstående tanketræning – ja, endog personens indstilling til én selv kan blive ændret af de kærlige tanker, man har sendt ham.
"Du skal ofre fem minutter dagligt på at tænke på den person i dine omgivelser, som du har sværest ved at synes om. Gør dig klart, at han lige nu ikke kan være anderledes, end han er, eller handle anderledes, end han gør. Tænk på, at også han er på vej i udviklingen og har ret til sin udviklingsproces. Tænk på, at også han lidt efter lidt vil få kosmisk bevidsthed. Forsøg at finde ud af årsagerne til hans opførsel. Forsøg også at omgive ham med overbærenhed og 'tilgivende' tanker. Tænk på hans fortjenester og positive sider. Bed til Gud om, at hans udvikling må ske efter Guds plan og vilje. Tænk på, at han selv måske plages af sine svagheder og derfor selv har sine svære stunder. Bed derfor Gud om, at han må få den inspiration og den tålmodighed, han behøver for at kunne arbejde videre med sig selv. Bed også om hjælp for dig selv til at møde ham med forståelse og velvilje."