Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1991/5 side 82
Kommentar
 
Rutscheturen over i den fysiske verden
 
"Som med en donkraft fik han lempet sit indre kaos op på en hylde, hvor det kunne ligge og dampe af til bedre tider." Sådan skriver forfattere ... i dette tilfælde Klaus Rifbjerg i romanen "Twist". Tanker og følelser bliver til dampende klumper af kød og blod, der med en donkraft lempes op på en ledig hylde i bevidstheden. Tænk, hvis det var sådan i virkeligheden...!
Men sådan ér virkeligheden – hvis ellers vi kan følge Martinus i hans analyser. Tanker og følelser er i hans version det samme som materie, dvs. stof bygget op af bitte små partikler. For kød og blods vedkommende drejer det sig jo om celler, molekyler og atomer. Og for tankers og følelsers vedkommende er der ligeledes tale om celler, molekyler og atomer, men bygget op i – "tankematerie"!
Set i dette perspektiv er hele den fysiske verden skabt af fortættet tankematerie. Oplukkeren på dit bord er resultatet af et skred ned gennem materiens fire tilstandsformer. Fra at være tænkt i tankematerie er den rutschet over i den fysiske verden i form af damp, der er fortættet til væske, som igen er størknet til den faste, brugsrigtige oplukker på dit bord. Nogle af disse rutscheture er foregået i naturen, andre ved industriens hjælp.
Om disse fire forskellige tilstandsformer af materien fortæller Martinus i sin artikel: STEN, VAND, LUFT OG ÅND. Selvfølgelig er det spændende at danne sig et overblik ved hjælp af disse simple begreber. Men hvem skulle tro, at man ved hjælp af dem – plus ganske almindelig viden – skulle kunne nå frem til at få svar på menneskets ældgamle spørgsmål om identitet, oprindelse og mål? Martinus gør det på mindre end fire sider!
Med Viggo Gaardes artikel TANKENS VERDEN understreges det, hvilken kolossal magt der ligger i materiens første tilstandsform: tanken. For selvfølgelig ... det er jo hér hele vor dagligdag har sit udspring, det er herfra vor verden går.
Og dermed er vi nået frem til de praktiske øvelser, som skal bekræfte og nyttiggøre det teoretiske forarbejde. Per Anders Hedlund starter med opgave nr. 1: AT ØVE SIG I TOLERANCE. Dernæst viser Anne Kathrine Hansen i ERKENDELSENS SMERTE, hvordan man undgår at lempe sit indre kaos op på en hylde. Hun får ikke brug for donkraften, men går straks i gang med at bruge analyserne. Disse betragtninger uddyber og afrunder Walter Christiansen i sin artikel SELVERKENDELSE. Endelig afslutter vi med Ejnar Hjorths beretning om ESPERANTO, der er et godt eksempel på, hvordan man i princippet har løst et kaotisk problem uden at lempe det op på en hylde for at lade det ligge og dampe af til bedre tider.
sh
Tegning af Mars