Kosmos 1990/3 side 42
Næstekærlighed – er det en by i Rusland? Som f.eks. Vladivostok ved det yderste hav for enden af den syv tusinde-femhundrede-og-ni kilometer lange transsibiriske jernbane? Ja undskyld, men sådan har jeg det af og til med mig selv og de høje idealer, som knytter sig til ordet "næstekærlighed". "Der er lang vej til Tipperary" nynner jeg, mens jeg fordyber mig i artiklerne til dette nummer af KOSMOS.
Men hør nu! Mens vi er ved det geografiske, så er der opbakning at hente i Nigeria. Her lever nemlig en indfødt befolkning, som forfatteren og globetrotteren Arne Falk-Rønne beskriver med bl.a. dette billede:
Hyrderne griner af de syge, for i dette land kender man ikke til medlidenhed. En krøbling ler man ad, en pukkelrygget er evig sjov at se på, og lever hans forældre, kan man drille dem med barnets vanskabthed; en evnesvag sparker man til, en sindssyg tilkaster man, hvis man er i særlig godt lune, et stykke sukkerrør og skænker ham ikke yderligere tanke.
***
Ikke sandt! Det kan være styrkende for selvtilliden at huske på, at der altid er nogen bag én i udviklingens lange række. Og det mener jeg ikke noget nedsættende med. For vi er alle på vej, og det er ikke usundt en gang imellem at minde sig selv om, hvor man kommer fra, og hvor man er på vej hen. Og hvis også du, kære læser, har det som jeg, så kan vi trøste os med, at vi måske allerede er nået til Novosibirsk, Krasnoyarsk eller Irkutsk!
Men hvad er egentlig det modsatte af næstekærlighed? Det kommer Martinus ind på i sin artikel RETFÆRDIGHED, BEHAGELIGHED OG KÆRLIGHED. Det er, som om også disse tre ord er stationer på vejen. De er lokaliteter på vort mentale landkort, som det er vigtigt at opfatte i en bestemt sammenhæng, for at kunne orientere sig.
Og hvad går lokomotivet på? MEDGANG OG MODGANG I UDVIKLINGENS TJENESTE. Om dette brændstof fortæller Sv. Å. Rossen, mens Walter Christiansen forsyner os med nødvendigt rejsegods i form af sin artikel BØRN AF KOSMOS. Og til passagerer, der ikke gider kigge ud ad vinduet, er der en lille påmindelse fra Erik Gerner Larsson: OM AT VÆRE FAST FORANKRET I MENINGER OG MØDE SKUFFELSER. Dermed skulle banen være klar til den lange rejse mod det fjerne mål – som måske ikke er så langt borte endda!
sh
Tilbage til forfatterregister
Forrige