Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"En sandheds gennemsnitlige levealder er tyve år", hævdede Henrik Ibsen. Men han levede jo også i "de gode gamle dage". I vor tid er det ikke usædvanligt, at forrige års fastslåede kendsgerninger accepteres på ny... efter at have været gammeldags i et års tid. Mange føler, at det er svært at skaffe sig et overblik. Kan det lade sig gøre?

Tja, jeg hørte engang et interview i radioen med en racerkører, som fortalte om sin reaktion, når en af vognene foran ham begyndte at skride ud. I samme øjeblik hans opmærksomhed blev fanget af en sådan vogn, skyndte han sig at indstille sit syn på uendeligt. Gjorde han ikke det, ville han hypnotisk følge i sporet af denne vogn og eventuelt kollidere med den. Derfor gjaldt det om at overskue hele banen på én gang og ikke fokusere specielt på ulykkes-bilen. Mens han nu kørte videre, fulgte han opmærksomt den uheldige vogn som en lille prik i sit panorama-syn. Dermed kunne han bedst tage alle forhold i betragtning og redde sig selv, uden at skabe ravage for de andre kørere.

En tilsvarende mental-hygiejne har jeg i mange år praktiseret i mit forhold til videnskaben. Og hvem ved? – måske var det de videnskabelige sandheders troløshed, der i sin tid fik mig til at interessere mig for Martinus kosmologi. I hvert fald finder jeg dér en mulighed for at skabe overblik og ro i sindet ... som svarer meget godt til racerkørerens fidus med at indstille på uendeligt.

Hvad er det da for et panorama-syn, jeg har opnået via Martinus kosmologi? Det er kort fortalt den erkendelse, at livets dybeste facit ikke er det oplevede, – men dét, der oplever! Med et sådant udgangspunkt, er det muligt ligesom at træde et skridt tilbage og indtage rollen som det besindige vidne, der ikke lader sig hypnotisere af hverken sin egen eller andres faretruende kollisions-kurs.

Som vidne undgår jeg naturligvis ikke at følge med i det, der sker omkring mig. Og her vil jeg heller ikke kunne undgå af og til at skifte fra passiv iagttagelse til aktiv medvirken. Men som i orkanens øje – hvor alt er stilhed – vil mit væsens inderste kerne ifølge sin natur være adskilt fra selv det mindste vindpust i bevægelsernes og formernes ydre verden. Og ved at blive bevidst i dette "orkanens øje", kan også du, kære læser, opnå et panorama-syn, som vil udvikle din årvågenhed og lidt efter lidt gøre det lettere for dig at administrere mørke såvel som lyse stunder.

Nærmere forklaring følger i Martinus artikel DET EVIGE LIVSFUNDAMENT. Men den røde tråd finder du også i dette nummers øvrige artikler. Og hermed velkommen til et nyt år med 12 nye numre af KOSMOS, der alle koncentrerer sig om sandheder, som med garanti vil kunne holde i mere end tyve år! GODT NYTÅR!