Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Med dit savn og med din lykke, med dit håb og med din tro skal du på det jævne bygge op til stjernerne en bro."

Således skrev Kaalund for godt 100 år siden, og denne "byggeteknik" er stadig tip-top, ja, den har til alle tider været den eneste sikre.

Det rummer verdenshistorien mange eksempler på. Blandt dem Martinus. Hans væremåde og udstråling blev livet igennem en stille demonstration af, hvordan der ganske enkelt kan etableres en "bro" fra den faste jord op til himlens stjerner.

Når mennesker stillede ham spørgsmål, var hans svar direkte og ligetil. Spurgte nogen ham f.eks. om, hvordan han med sin høje åndelige status overhovedet kunne blive syg, svarede han, at de fysiske love gjaldt for ham som for alle andre fysiske væsener. Fik han våde fødder, blev han forkølet.

Men ikke alle kunne som Martinus bygge bro. Efter at han havde fortalt om de højere åndelige verdener klagede en kvindelig tilhører sin nød: "Martinus! – nu står jeg med det ene ben på jorden og det andet oppe i himlen!" Hertil replicerede Martinus: "Det var da en uhøvisk stilling, tag dog det ben ned!"

Jeg har ofte spekuleret på, hvilke opgaver, der fra Martinus side er tiltænkt mig og andre skribenter i hans blad KOSMOS. Blandt disse opgaver kunne jeg forestille mig den, at vi meget gerne må vise, hvor enkle og uhøjtidelige hans analyser i virkeligheden er. Og det synes jeg bedst man kan vise, hvis man selv har prøvet at arbejde med dem i hverdagen. Så vil man på sin egen levende måde kunne trække stjernerne ned på jorden og jorden op til stjernerne.

Det er deri kunsten består. Og til dét brug har KOSMOS i dette nummer koncentreret sig om at vise, at ordet "næstekærlighed" ikke behøver at afskrække nogen. Ganske vist er der mange "lysår" ud til dette højtravende ord. Vi når ikke at bygge en bro derud i dette liv, nok heller ikke i det næste ... men lad os få begyndt!

I sin artikel MORALSK UDDANNELSE giver Martinus et rids over verdenssituationen. Så kan enhver starte med at finde sit udgangspunkt.

Walter Christiansen går i detaljer med sin artikel FØLELSENS MANGE ANSIGTER. Vi skal bl.a. undersøge et par "sammenføjninger", som i mangt et "brobyggeri" viser sig ikke at kunne holde. For som altid gælder det: Behold begge ben på jorden!

Det gør Olav Johansson i sin artikel LIVETS LIGEVÆRD, hvor vi skal kigge på en meningsmåling: Har mennesker og dyr samme værdi? – Det mener et flertal. Men er de i stand til at tage de praktiske konsekvenser af en sådan opfattelse? Nej, brobyggeriet er i fuld gang, men det er ikke afsluttet.

Der er et godt stykke vej endnu, fortæller Erik Gerner Larsson i FISKEN MED DE FIRE FØDDER. Vi skal her møde et mærkeligt væsen, der ligesom os jordmennesker ofte må stå med et ben hist og et ben pist.

Lad os samle fødderne og stå fast folkens! Lad os hver for sig bygge den bro, og lad os udveksle erfaringer undervejs. Det er bl.a. det, vi har KOSMOS til!