Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Hvad betyder døden for dig og mig? Sikkert ikke det samme, som den betød for menneskene i de svundne århundreder, hvor de fleste som noget ganske naturligt var fortrolige med døden.

Den franske forfatter Maurice Druon beskriver forholdene således: Talrige børn døde i vuggen, halvdelen af kvinderne døde i barselsseng, epidemierne hærgede blandt de voksne, kvæstelser heledes sjældent, og sår heller ikke. Gejstligheden lærte altid folk at tænke på det hinsides, og i kirkerne så man billeder af ormædte lig. Intet under, at enhver livet igennem havde en følelse af at bære rundt på sit kadaver.

Men hvad så med døden i dag? Ja, nu er den blevet et tabuemne. Det er ikke god tone at tale om døden, som slet ikke passer ind i den almindelige jagt på materielle goder.

Men nemt er det alligevel ikke at holde tanken helt borte. Den dukker op nu og da, når døden gør indhug i bekendtskabskredsen eller måske rækker ud efter én selv.

Tanken om døden appellerer imidlertid ikke bare til usikkerheden og frygten, men også til nysgerrigheden og til en vis, sund, borgerlig ordenssans. Det går ikke an i det lange løb at ignorere en "blind passager". Man bliver nødt til at se døden i øjnene, lære den at kende og prøve, om ikke den kan bruges til noget fornuftigt.

Mange mennesker har fået deres liv ændret ved en nærtståendes død. Og nu tænker jeg ikke på sorgen og savnet, men på en vis stille eftertænksomhed, som minder os om, at livet er andet end småtterier. Det gælder om at bruge sit liv med omtanke, "for vi er jo ikke udødelige".

Men tanken om livets definitive ophør er trods alt uden perspektiv. For hvad er livet værd, når størsteparten af de dyrekøbte erfaringer man gjorde undervejs, går til spilde?

Så er der god trøst at hente i tanken om reinkarnation, men er det nu ikke bare ønsketænkning?

Det mest kortfattede forsvar for reinkarnationstanken er vist givet af Voltaire, hvis enkle ræsonnement lyder således: Det er ikke mere overraskende at blive født to gange end én gang; alt i naturen er genopstandelse.

En anden stor personlighed, nemlig Amerikas navnkundige præsident Benjamin Franklin, forfattede følgende tekst til sin gravsten:

Vinder disse linier genklang i dit sind, så kan du roligt læse Martinus' beretning på de følgende sider…