Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Mindedagen for Martinus blev i år afholdt d. 16. august fra kl. 19.00 til kl. ca. 22.00 og blev en stor oplevelse for de ca. 160 af Sagens venner, der var mødt op. Ole Therkelsen bød velkommen og indledte med at fortælle lidt om baggrunden for denne årlige fest. Martinus, der døde i 1981, ønskede, at traditionen med at fejre hans fødselsdag skulle fortsætte – ikke for at dyrke ham personligt – men for at Sagens venner kunne styrke det indbyrdes venskab og samtidig få lejlighed til at bidrage med gaver til Instituttet og Sagens fortsatte vækst. OT fortsatte med kort at redegøre for det epokegørende ved Martinus arbejde. Det var Martinus' store fortjeneste, at han kunne retfærdiggøre mørket (lidelserne og alt det ubehagelige) i verden. Men for at kunne det, måtte han fremlægge et verdensbillede, der inkluderer evigheden. For at beskrive evigheden må den imidlertid analyseres op i enkelte levende væsener og tilværelsesplaner, og som bevis for analysernes rigtighed er Martinus endelig i stand til at påvise, at alle analyserne går op i evigheden og er udtryk for kærlighed.

Første taler var Sigfred Løvstad, der indledte med fortælle lidt om sig selv og sin interesse for Martinus kosmologi. Hans åndelige baggrund er et hjem, hvor Guds eksistens var en accepteret selvfølge, og det var i første omgang reinkarnationstanken, der spærrede for et videre studie af Martinus. SL advarede mod uden videre at omtale reinkarnation for mennesker, der ikke på forhånd er fortrolige med denne tanke. Men på et senere tidspunkt mødte SL heldigvis igen kosmologien, og nu blev han så opslugt af den, at han undrede sig over, at Martinus ikke var mere kendt. SL syntes, at når han kunne forstå kosmologien, så måtte alle andre også kunne forstå den. Og gamle numre af KOSMOS synes virkelig også at bekræfte, at mange andre mente som han, og at det ville gå hurtigt med Sagens udbredelse. Dog gav Martinus aldrig selv udtryk for dette, og vi véd jo også godt, tilføjede SL, at det ikke nytter at trække i planten for at få den til at vokse hurtigere.

SL sluttede med at advare mod at træffe forhastede beslutninger i overdreven frygt for persondyrkelse. Det ville være forkert at sprede Martinus ting for alle vinde eller indrette hans lejlighed til andet end mindestuer. Faren for persondyrkelse ville efterhånden drive over. Det, der nu er sået, er det lille "sennepskorn", af hvilket himmeriges rige vil vokse frem på Jorden, sluttede SL.

Efter et musikalsk indslag med Kim Raffel og Niels Espersen, der også tidligere har gjort indtryk med deres fine fortolkning af klassisk musik for to guitarer, kunne Harald Berglund, 37 år og svensk lærer i engelsk og svensk, fortælle om Vinterskolen, som han nu er ansvarlig for. Han startede med at rette en varm tak til Rolf Elving, som i 1984 tog initiativet til Vinterskolen, en mulighed der opstod, fordi man som noget nyt kom i besiddelse af en bygning, der kunne bruges hele året. Vinterskolen opstod på forsøgsbasis, men viste sig snart at blive en succes. Mange flere elever, end der var plads til, meldte sig, og der meldte sig også mange lærere. Martinus har jo sagt, at der i fremtiden vil komme en skole, hvor folk fra alle lande kan komme og studere analyserne. Med Vinterskolen er dette fremtidsperspektiv allerede tegnet, idet der i sidste sæson var elever fra Danmark, Sverige, Norge, Island og England. Programmet er detaljeret fastlagt med Martinus litteratur i centrum (kildeforskning) suppleret med båndforedrag af Martinus. Endvidere er der mulighed for, at eleverne selv kan være aktive og opøve evnen til at undervise andre. Undervisningen starter i august (så "Vinterskole" er nok ikke det helt korrekte ord) med de første 2-måneders moduler. På 14 måneder skulle det være muligt at arbejde sig igennem hele LIVETS BOGs 7 bind plus meget andet. HB afsluttede med at påpege, at der nu findes et sted, hvor man i fællesskab med andre interesserede kan komme til en dybere teoretisk forståelse af analyserne og mente, at flere mennesker gennem denne uddannelse ville blive i stand til at oplyse og undervise. HB fremhævede endelig, at det naturligvis er vigtigt at satse på oversættelser og udgivelser af litteraturen, men det er også vigtigt at uddanne mennesker til at oplyse og undervise. HB henviste i denne forbindelse til den store betydning Mogens Møller har haft for mange mennesker. Skolen i Klint er således med til at skabe grundlaget for den nye verdenskultur.

Derefter var det Instituttets revisor Finn Bentzens tur til at gøre rede for økonomien. Som det fremgår af KOSMOS nr. 9, er der et driftsoverskud på kr. 610.000. Det lyder jo godt, sagde FB, men pengene ligger bare ikke i kassen. For 500.000 heraf skal nemlig bruges til afdrag på gæld, der sammen med reparationsudgifter kommer op på 1 mill., og dvs at så er der allerede underskud. Herudover går der 225.000 til mindestuer, KOSMOS osv ..., FB nævnte endnu flere poster. Martinus Center giver f.eks. et underskud på 100.000 og Mariendalsvej et underskud på 200.000. Hvordan kan det hele så løbe rundt? – Det fik vi også at vide. Instituttet har anvendt (konverteret) nogle værdier til disse ting. Og dertil kommer gaver som det vigtigste, gaver, der gør det muligt for Instituttet at holde alle disse aktiviteter i gang.

Efter te- og kaffepause fulgte endnu et musikindslag af de to dygtige guitarister, hvorefter Martinus tale ved hans 80 års fødselsdag blev afspillet via båndoptager. Martinus startede med et kort overblik. Han har nu (i 1970) skrevet analyser dag ud og dag ind i de sidste 50 år, valgt og stillet til rådighed, som han er, af Forsynet. I begyndelsen havde han en stilling, men en mand viste sig straks, så Martinus kunne få fri til at skrive sine analyser. Der kom flere mennesker, som hjalp, og Sagen voksede. Der dannede sig en "kærlighedsvold" af mennesker, som forstod mit arbejde, og jeg er meget lykkelig for, at denne "vold" vokser, indtil Sagen kan klare sig økonomisk, sagde Martinus, og han fortsatte: Hvad sker der, når jeg dør? Ja, selvom jeg faldt om og døde, ville disse mennesker ikke falde fra. Når Sagen er blevet noget af én selv, kan man ikke kaste den fra sig. Disse mennesker er den nye verdenskultur, som er baseret på det, Jesus har sagt. Hvad er mine analyser andet end en 100% retfærdiggørelse af Kristi ord. Ikke af kristendommen, men af Kristi ord. Man lærer at elske dem, der ikke kan lide os. Kristus kunne ikke forklare karmaloven. Men det kan vi nu. Mine analyser rejser Kristi ord op af støvet ved at intellektualisere dem, for så vidt folk har hjerte og hjerne til at forstå disse analyser. Når folk kan tænke selv, er de frie og behøver ikke dogmer. Guds veje er ikke uransagelige men åbne for dem, der kan høre og se.

Herefter gik Ib Schleicher, der er medlem af Rådet, på talerstolen. Sagen skal ikke udkrystalliseres i et missions- og omvendelsesarbejde, sagde IS og citerede i denne forbindelse fra LIVETS BOG I, stk. 15 og 22. Alle levende væsener er lige meget værd, fortsatte IS, og målet for det hele er livets oplevelse. Dette i sig selv burde få alle vore meningsforskelligheder til at blive ubetydelige. Der er stadig 5 milliarder mennesker, som ikke kender analyserne. Men Instituttet skal ikke være nogen verdensorganisation. Den store opgave at sprede analyserne ligger derfor udenfor Instituttet. Sagen må brede sig som ringe i vandet.

Aftenens clou blev en ca. 15 minutters spillefilm, optaget af Sam Zinglersen i 1956. Lyd og billede er optaget hver for sig og senere synkroniseret perfekt, og selve filmen er af teknisk og kunstnerisk høj kvalitet med rigtig belysning, skiftende kameravinkler, zoome osv. Vi fik set Martinus i sin manddoms fulde kraft fortælle om, hvorledes Gud skaber menneskeheden i sit billede. Ind imellem fik vi også små glimt af tilhørerne og til slut en situation, som mange endnu vil kunne huske: Martinus i færd med at trykke hver enkelt tilhørers hånd i døren. TAK for denne film, som vil skabe epoke indenfor den historiske side af Martinus sag.