Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Hvordan tænker Sagens venner i 1986? – Det fik man et godt indtryk af ved festen i anledning af Martinus fødselsdag, en festaften, der er omtalt andet steds i dette blad. Det, der først og fremmest præger situationen i dag, er nok, at vi er så få, og uden om os lever en hel verden, der slet intet kender til Martinus analyser. Samtidig er vi med 100% videnskabelig sikkerhed klare over, at denne situation kun er af midlertidig karakter. Men hvor hurtigt skal det gå? Ligger det langt ude i fremtiden, – dette med, at analyserne skal blive mere kendt? Eller har Sagens nulevende venner et ansvar, som ikke må forsømmes? – Martinus sagde i den forbindelse, at det er bierne, der skal komme til honningen, og ikke omvendt. Men som bekendt informerer blomsterne jo på smukkeste måde for deres nektar. Måske skulle vi informere mere og bedre? – Ja, mange af Sagens venner er faktisk overbeviste om, at det er et spørgsmål om at informere på den rigtige måde, og at mange ulykkelige mennesker ude i verden kunne blive hjulpet via analyserne, – hvis bare vi var lidt kvikkere!

Og helt afvise, at der er noget rigtigt i denne tanke, kan man vel næppe? Men på den anden side må vi også se i øjnene, at det "ikke nytter at trække i planten for at få den til at vokse hurtigere", som det blev udtrykt på festaftenen. Der har nu i Danmark været undervist i Martinus verdensbillede i mere end 50 år, og hvis interessen var stor nok, ville Martinus forlængst være et kendt navn i dette lille, tætbefolkede sprogområde. Men endnu er Martinus så godt som ukendt i sit eget land.

I denne informationsproblematik må den enkelte interesserede således finde sit eget balancepunkt i forhold til helheden. Den store opgave med at sprede analyserne ligger dog udenfor Instituttets virkeområde, blev der sagt på festaftenen, ligesom det blev nævnt, at "Sagen ikke må udkrystallisere i et missions og omvendearbejde. Den skal sprede sig som ringe i vandet".

Hvad er så det vigtigste, vi kan gøre for Sagen, – nu i denne tid? Dette spørgsmål blev indirekte besvaret af Martinus med ordene: at danne en "kærlighedsvold". Sagens venner må kendes derpå, at de er med til at beskytte Sagen, ligesom man beskytter en lille plante, før den bliver så stor, at den kan klare sig selv. Sådan en lille, spæd plante må jo tit bindes op og i nogen grad skærmes for vind og vejr. At være en "kærlighedsvold" betyder ikke, at man beholder planten for sig selv og ikke lader andre få glæde af synet. Men det betyder, at man er påpasselig med, hvilke naturkræfter man lader komme i nærheden af den lille plante. Man skal ikke i sin uforstand vise den frem for mennesker, som blindt tramper den ned. Og man skal heller ikke udsætte den for sine egne ufuldkomne egenskaber. Man må være i stand til at holde fred med sine omgivelser, så "volden" ikke bliver en "ukærlighedsvold", der hurtigt smuldrer og ikke kan hænge sammen. Med en "kærlighedsvold" om Sagen er "baglandet" i orden, så vi på bedste måde kan arbejde udadtil med en masse spændende opgaver i form af oplysning, undervisning osv.