Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Med januar begynder et nyt år. Og måske er det derfor, at stilheden passer så godt til januar. For alt nyt fødes som bekendt af stilheden. Nu er mange dyr gået i dvale, og træer og buske står livløse i den øde natur. I byerne suser vinden iskoldt gennem gaderne, og på visse dage er det, som om hele verden synes at stå stille. Menneskene holder sig så vidt muligt inden døre, telefonerne er tavse og alle beslutninger udsættes. Alle lever vi i forventningen om, at stilheden må blive brudt, men samtidig er vi skrækslagne ved tanken. For stilheden har opslugt os og lammet vor livskraft.

På sådanne dage, hvor livet i naturen ser ud til at være gået ganske i stå, er det naturligt, at også vi mennesker mister kontakten med den ydre verden og for en tid er overladt til os selv, til vor indre tankeverden. For mennesker, der har stiftet bekendtskab med LIVETS BOG, kan sådanne "stille dage" være den allerbedste chance for at gøre fremskridt og nå til ny erkendelse. Men stilheden kan også virke lige modsat. Den kan for en tid sætte os tilbage på længst forladte græsgange, hvor vi – oh rædsel! pludselig finder os selv i fuld gang med at tygge drøv på gammelt nag, gamle ydmygelser, samt småting og petitesser, som vokser sig store og ufordøjelige, jo mere de bearbejdes. Og LIVETS BOG? Ja, den lukker sig for os og nægter at udlevere andet end papir og tryksværte.

Hvad er det da, der er gået galt? Ja, ville Martinus nok sige, der er sket det, at vor normale mentale "aksehældning" har fået et skub. Så længe vi er i kontakt med den fysiske verden, har vi dér en række faste, ufravigelige holdepunkter for vore tanker. Og på disse tanker kan vi opbygge en sikker tankeverden af faste, kontrollerbare forestillinger. Det er fordelen ved den fysiske verden! Og hensigten med den er netop at optræne vor logiske sans i en sådan grad, at vi kan gøre os uafhængige af den fysiske verden og bruge dét, vi har lært igennem dén, til at orientere os i vor tankeverden. Dér vil vi så med vor erhvervede intelligens kunne manipulere med ønsker og tanker, som var de rent fysiske genstande. Men så langt er de færreste af os nået endnu, og på "stille dage" vil det ikke alt for trænede menneske ofte føle sig utryg, måske prisgivet, fordi tankerne synes at gå deres egne veje, båret af ukontrollable stemninger og følelser.

Sådanne perioder med ubalance mellem følelse og intelligens er netop karakteristiske for menneskene på denne klode, hvis aksehældning som bekendt også har fået et skub. Og de af os, der er interesseret i åndsvidenskab og Martinus kosmologi, vil kende disse tendenser særlig godt, fordi det er blevet så vigtig en del af vor hverdag at registrere selv den mindste ubalance i sindet. Men uanset hvor effektiv en selvjustits hver enkelt af os har fået opbygget, så er det af stor betydning, at vi indbyrdes holder gejsten oppe ved at støtte og opmuntre hinanden. KOSMOS ser det som sin fornemste opgave at medvirke hertil, ved på en uhøjtidelig måde at pege på den forståelse af vor fælles hverdag, som Martinus kosmologi åbner mulighed for. Vi ønsker læserne et GODT NYTÅR!