Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

SPØRGSMÅL:

Hvad mener Martinus om meditation?

SVAR:

Martinus' indstilling til meditation – altså om vi mennesker bør meditere eller ikke – kan godt virke lidt forvirrende på den, der første gang møder hans tanker om disse ting. På den ene side anbefaler Martinus nemlig meditation – ja, fremhæver, at det er en nødvendighed for det moderne menneske at meditere, gruble, overveje og falde i dyb eftertanke. Menneskene har stærkt brug for at meditere, de har brug for at løse deres åndelige problemer og komme til klarhed over tilværelsen og meningen med livet. Men på den anden side advarer Martinus også indtrængende mod meditation, fordi den kan bringe sindet på vildveje, føre til "psykisk kortslutning" og sindsyge.

Som man vil kunne forstå, er problemet ikke, om man skal meditere, men hvilken måde man vælger at gøre det på. Det skal være en risikofri måde, der samtidig er effektiv!

De meditationsformer, Martinus særlig advarer imod, er dem, der anvendes i Østen i forbindelse med de mange forskellige yogagrene. Disse meditationsformer er ganske udmærkede, mener Martinus, når de udføres under kyndig vejledning af en indviet vismand, der kender sine elever og holder dem under opsyn. Men således, som disse meditationsformer nu faldbydes her i Vesten gennem bøger, kurser og reklame, advarer Martinus stærkt imod dem. Ikke fordi de uden en kyndig vismands personlige kontrol med eleverne er uden virkning, tværtimod! Netop her ligger faren, og Martinus fremhæver også, at selv om man måske kan have gavn og glæde af at dyrke disse meditationsformer, så er de ikke – således som de tilbydes i Vesten – vejen til kosmisk indvielse. Og specielt for den, der lige netop satser på en sådan indvielse, er faren særlig stor, fordi dette ønske alene oftest vil være forbundet med en tilsvarende lyst til at skyde genvej og dermed komme i forbindelse med noget, som netop den ærgerrige slet ikke er moden til at modtage endnu. På den måde kan meditation blive en stor og pinefuld omvej, hvilket vore psykiatriske hospitaler i øvrigt også kan bekræfte.

Når Martinus advarer så stærkt mod disse meditationsformer, skal det altså ikke opfattes som en kritik af dem, men ses ud fra Martinus' særlige kendskab til Vestens livsholdning, der er helt anderledes end den, man finder i Østen. Østens visdom egner sig bestemt ikke til at blive inficeret med Vestens systematiske jagt på penge og profit – ja, selv åndelig profit! I Østens meditationsformer ligger nemlig ingen indbygget "vogter", der nægter at lade den, der ikke er "ren af hjertet" slippe ind og dermed blive vidne til noget, der kan blænde ham i stedet for at oplyse ham.

Men formålet med meditation er netop oplysning, og til dette brug anbefaler Martinus de enkelte tankekoncentrationer i "Fader Vor" som helt geniale og ufarlige meditationsobjekter. Og denne form for meditation vil naturligvis også kunne bruges som et virksomt supplement for den, der har fundet sig godt til rette ved at meditere på anden måde.

Om "Fader Vor" skriver Martinus i MEDITATION (bog nr. 20), kap. 23: "Igennem meditationen af hele denne guddommelige og absolut enestående kosmiske bønstruktur har Kristus givet menneskeheden en vej til den allerhøjeste støtte og hjælp i det daglige livs mange besværligheder for de ufærdige mennesker. Et mere fuldkomment meditationsobjekt og en mere fuldkommen meditation end netop på dette objekt forekommer ikke. Hvis man i alvor mediterer og beder i denne Fader Vors bønstruktur dagligt, kan man ikke undgå at opdage, at man begynder mere og mere at leve i samklang med de allerhøjeste tankeklimaer. Ja, man begynder ikke blot selv at komme lettere og lysere igennem besværlighederne, men man begynder også at lyse for andre væsener i vore omgivelser, både dyr og mennesker, planter og mineraler. Og her igennem Fader Vor meditationsobjekterne begynder mennesket selv at hjælpe Guddommen i hans omskabelse af det selv til at blive "mennesket i hans billede efter hans lignelse", og en begyndende forklaret tilværelse kommer lidt efter lidt til syne forude. Således vil disse i Fader Vor-strukturen formede meditationsobjekter efterhånden bringe den mediterende jordmenneskehed til at lyse og funkle i dens sidste store epoke i dens omskabelse til menneskeheden i Guds billede efter hans lignelse."

 

Dette og sidste nummers spørgsmål er besvaret af Søren Hahn