Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat fra forrige nummer)

 

K. 2) MARTINUS CITERER IKKE ALTID FRA SAMME BIBELUDGAVE.

Martinus skriver således:
"Der vorde lys" (17; stk. 2104)
"Der blive lys" (27; kap. 1)

I 1 Mos. 1,3 finder vi:
- der vorde lys; - (G.T. 1871)
- "Der blive lys!" - (G.T. 1931)

Martinus skriver:

"Stik dit sværd i balgen, thi hver den, som ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd" (19; kap. 10)

- alle de som tage ved sværd, skulle selv omkomme ved sværd ((Matt. 26,52)) (18; stk. 25:1)

Jesus siger til Peter: "Stik dit sværd igen på dets sted! thi alle de, som tage ved sværd, skulle omkomme ved sværd" ((Matt. 26,52)) (18; side 292)

Drag dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd (17; stk. 2570)

"Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som ombringer ved sværd, skulle selv omkomme ved sværd" (17; stk. 2431)

Stik dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd (17; stk. 2643)

I Matt. 26, 52 finder vi:

- "Stik dit sværd i balgen! Thi alle de, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd" (N.T. 1884)

- "Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som tage sværd, skulle omkomme ved sværd" (N.T. 1907)

- "Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd" (N.T. 1948)

I Joh. 18, 11 finder vi:

- Stik dit sværd i balgen. - (N.T. 1842)

- "Stik dit sværd i skeden!-" (N.T. 1907)

Nævnte eksempel (Matt. 26,52) viser os desuden, at Martinus bibelcitater kan udvise uvæsentlige unøjagtigheder. At Martinus undertiden gengiver det samme bibelcitat i forskellige former fremgår tydeligt af de tre sidstnævnte citater fra Martinus bøger, idet alle disse tre citater er hentet fra Livets Bog VII.
 

K. 3) Ved brug af de i afsnit J omtalte håndbøger er det lykkedes at finde kilden til alle de af Martinus anvendte bibelcitater med en enkelt undtagelse, nemlig:

Og vi har her sandheden i Jesu ord: "Dåren vandrer trygt der, hvor engle ikke tør træde" (17; stk. 2205)

Om citatets oprindelse skriver (15):

For fools rush in where angels fear to tread - eng., Fæhoveder tramper ind, hvor engle frygter at træde - Alexander Pope (1688-1744) i Essay on Criticism 3; 1711. - Shakespeare har dog en sætning, som synes at have været forbillede: I Richard den Tredie 1, 3; 1593: Wrens make prey where eagles dare not perch. Gærdesmutter gør bytte, hvor ørne end ikke tør sætte sig.
 

K. 4) I nogle bøger anvender Martinus kun få bibelcitater. I "Reinkarnationsprincippet" (Bog 16 a) anvendes således kun eet bibelcitat, og i "Blade af Guds Billedbog" (Bog 6 a) anvendes kun 3 forskellige bibelcitater. I andre bøger anvender Martinus talrige, forskellige bibelcitater. Således anvendes i "Logik" 125 forskellige bibelcitater, i "Livets Bog VI" 76 forskellige bibelcitater, og i de "små" bøger "Påske" (Bog 2), "Hvad er sandhed" (Bog 3) og "Omkring min missions fødsel" (Bog 4) anvendes henholdsvis 34, 40 og 43 forskellige bibelcitater.

Tilsvarende gælder for de enkelte bogafsnit (kapitler og kapitelstykker). NOGLE AFSNIT INDEHOLDER INGEN BIBELCITATER. ANDRE AFSNIT INDEHOLDER TALRIGE, FORSKELLIGE BIBELCITATER. I "Logik, kap. 39" findes således 17, i "Omkring min missions fødsel, kap. 1" findes 12 og i "Livets Bog, stk. 145" findes 10 forskellige bibelcitater. I "Menneskeheden og verdensbilledet, kap. 54" findes ikke mindre end 50 linier sammenhængende bibelcitater (Joh. 14,16 flg.; Joh. 14,26; Joh. 16,7 flg.; Joh. 16,21 flg.; Joh. 16,26 flg.; Luk. 17,23; Matt. 24,26 flg.; Matt. 24,30 flg.).
 

K. 5) Vore næste eksempler viser, hvorledes Martinus ved hjælp af sit overblik over bibelen og sit indblik i bibelens idemæssige indhold er i stand til at SAMSTILLE CITATER FRA VIDT FORSKELLIGE DELE AF BIBELEN:

Martinus skriver:

- dens lære om ikke at hævne (Rom. 12,19), men hellere at give end at tage (Ap.g. 20,35), at elske sine fjender (Matt. 5,44) og vende den højre side til, når man bliver slået på den venstre (Matt. 5,39) (17; stk. 61)

Den "Guds Ånd", der i Følge Biblen "svævede over Vandene" (1 Mos. 1,2), den "Ild", der "brændte i Tornebusken" for Moses (2 Mos. 3,2), den "ild", der førte Elias til Himmels (2 Kong. 2, 11), den "ild", i hvilken Jesus blev "forklaret" på Bjærget (Matt. 17,2), den "ild", der viste sig over Apostlenes Hoveder (Ap.g. 2,3), og senere skabte Saulus om til Paulus på Vejen til Damaskus (Ap.g. 9,3), den "ild", der gennem alle Tider har været "Alfa" og "Omega" i enhver Form for højeste Skabelse, Manifestation eller Aabenbaring, flammede her foran mine egne Øjne, vibrerede i mit eget Bryst, i mit eget Hjærte, indhyllede mit hele Væsen (20; kap. 17)

Skønt man fra disse Menneskers Bevidsthedsniveau i Aartusinder fra Prædikestole i By og paa Land, fra Talerstole i det Frie, i Skov og paa Strand, paa Gader og Stræder, har raabt det ud til Menneskene, at "Guds Aand svævede over Vandene" (1 Mos. 1,2), - "Gud talede" til Adam og Eva (1 Mos. 2,16), - "Gud talede" til Moses (2 Mos. 19,3), - "Gud talede" til Profeterne (Hos. 12,11) o.s.v. (20; kap. 1)

"Den syvende dag" (1 Mos. 2,2) er det rige, som i dag "ikke er af denne verden" (Joh. 18,36), men som efter "Den sjette dag"s (1 Mos. 1,31) ophør på jorden som en "ny himmel" og "ny jord" (2 Pet. 3,13) alligevel skal lyse over vor klode (19; kap. 18)
 

K. 6) Som eksempler på DE MÅDER, MARTINUS FLETTER BIBELCITATERNE IND I SIN TEKST PÅ, kan nævnes:

Her eksisterer den død, der skulle blive følgen af nydelsen af kundskabens træ. (18; side 140) (1 Mos. 2,17)

Medens videnskaben stadigt "nyder af træet", vil man se, at - (19; kap. 46) (1 Mos. 2,17)

Vi vil derfor vende tilbage til Naturen og her lade Livet selv vise os, at "Guds Ord" er Sandhed og derfor som urokkelige, matematiske Realiteter evigt vil bestaa, selv om Himmel og Jord engang forgaar. (19; kap. 39) (Matt. 24,35)

Det er derfor, det er en overtrædelse af livsloven ikke at tilgive sin næste de mange gange dagligt, som verdensgenløsningen ved Kristus har påbudt. (18; side 135) (Matt. 18,22)

- føringen af menneskene hen imod den guddommelige idealtilværelse, der engang som "en ny himmel" og "en ny jord" skal stråle fra vor klodes overflade. (19; kap. 81) (2 Pet. 3,13)

Men hen over valpladsernes mørke øde ser jeg "Adam" og "Eva" genopstå og i form af "det fuldkomne menneske" forvandle egoismens sorte grav til en ny skøn verden, til en ny skøn himmel, i hvilken alkærlighed og dermed retfærdighed bor. (19; kap. 43) (2 Pet. 3,13)

Dødsskrigets spæde "sennepskorn" er ved at blive til et mægtigt træ, i hvilket "himlens fugle kan begynde at bygge deres reder", (19; kap. 19) (Matt. 13, 31-32)

Men denne tilstand tilhører endnu det rige, som "ikke er af denne verden". (25; kap. 33) (Joh. 18,36)

Og således uden at "vide hvad man gøre", dolker man udviklingen (28; kap. 4) (Luk. 23,34)

Tror man ikke, at de, der ombringer ved atombomber, selv vil omkomme ved atombomber? (29; kap. 8) (Matt. 26,52)
 

K. 7) MARTINUS HAR KUN ENKELTE STEDER, specielt forekommende i "Det evige verdensbillede", OPLYST KILDEN TIL SINE BIBELCITATER.

Som eksempler på bibelcitater med kildeangivelse kan fra "Det evige verdensbillede" nævnes: (stk. 25:1, 25;3, 25:6, 33:9, 33:11, 33:18, 33:38-39) (side 282-284, 289-292).

Som eksempel citerer vi:

Vi behøver her blot at nævne det femte bud: "Du skal ikke ihjelslå". ((2 Mos. 20,13)). - Jesus siger til Peter: "Stik dit sværd igen på dets sted! thi alle de, som tage ved sværd, skulle omkomme ved sværd". ((Matt. 26,52)). På spørgsmålet, hvor mange gange man skal tilgive sin næste, svarer Jesus: "- ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdssindstyve gange syv gange". ((Matt. 18,22)) (18; side 292)
 

K. 8) Martinus sætter normalt ANFØRSELSTEGN OM SÆRLIGE VENDINGER SÅSOM BEVINGEDE ORD OG BIBELCITATER. Med disse anførselstegn tilstræber Martinus at skille de ordgrupper ud, der er egentlige, sammenhængende bibelcitater eller sammenhængende bibelvers:

"Hævner eder ikke selv, I elskede!" - "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren" (17; stk. 2263).

Imellem de to citatdele har Rom. 12,19 (6):

"men giver vreden rum; thi der er skrevet:"

"Hvem lede I efter?" - "Jesus af Nazareth, det er mig!" (30; kap. 3)

Imellem de to citatdele har Joh. 18, 4-5 (6):

"De svarede ham: "Jesus af Nazareth". Jesus siger til dem: "

- tjene jordmenneskeheden, medvæsenerne og verden ved "at tjene" og ikke ved "at lade sig tjene" eller ved på anden måde - (25; kap. 24) (Matt. 20,28)

Som andre illustrerende eksempler kan nævnes bibelcitaterne i (19; kap. 39), (26; kap. 54) og (17; stk. 145) samt kapiteloverskrifterne i (31; kap. 9-17)
 

K. 9 ) MARTINUS GENGIVER DOG OFTE BIBELCITATER UDEN BRUG AF ANFØRSELSTEGN. Som eksempler herpå kan nævnes:

Disse mennesker forstår absolut ikke, at man skal stikke sit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd (18; stk. 24:10) (Matt. 26,52)

Det er denne ånd, som i absolut forstand er den samme som den, der svævede over vandene, og i kraft af hvilken - (17; stk. 2664) (1 Mos. 1,2)

- dens lære om ikke at hævne, men hellere at give end at tage, at elske sine fjender og vende den højre side til, når man bliver slået på den venstre, absolut umuligt kunne - (17; stk. 61)

- bæres af samme omstændighed som den, der bragte Jesus på korset, nemlig den, at man ikke vidste, hvad man gjorde. Men det man ikke ved - (17; stk. 176) (Luk. 23,34)

- ligesom man ved at give sit liv for andre kommer til at eje det. Det gælder således slet ikke om at forlange to eller flere livstimer for een, idet man i virkeligheden slet ikke er kommet til verden for at lade sig tjene, men for at tjene, og i særdeleshed da - (25; kap. 24) (Matt. 10,39) (Matt. 20,28)

- At kunne elske sin næste som sig selv og dermed Gud over alle ting er det samme som at være et moralsk geni (18; stk. 33:2) (Matt. 22, 37-39)

- hvilket vil sige: det færdige menneske i Guds billede. - (18; stk. 33:3) (1 Mos. 1,26)

- på jorden. Hans rige var ikke af denne verden. Derfor blev - (32; kap. 6) (Joh. 18,36)

- i hvilken djævelen skulle rase i al sin vælde. Der skulle blive krige og rygter om krige. Folk skulle rejse sig imod folk. Religiøsitet og gudsdyrkelse vil blive - (32; kap. 17) (Matt. 24,6-7)
 

K. 10) Som eksempler på, AT MARTINUS OFTE SPLITTER BIBELCITATER OP I ADSKILTE ELEMENTER, kan nævnes:

- således virkelig at have været i stand til at "se" Gud, at man er blevet ophav til disse udødelige sætninger, er at være en åndelig storhed, er at være "eet med Faderen". Det er at eje den "salighed", som altid vil være "de rene af hjertet" til del (19; kap. 14) (Matt. 5,8) (Joh. 10,30)

- væsenet, der "døde døden" på grund af nydelse af kundskabens træ. (17; stk. 1943) (1 Mos. 2,17)

Det er på "frugten", man kender træet. (30; kap. 18) (Matt. 7,16-20)

- og hvor villien eller "ånden er redebon", har man beklagelser over, at "kødet er skrøbeligt". (30; kap. 19) (Matt. 26,41)
 

K. 11) MARTINUS CITERER OFTE DE ENKELTE VERS FULDT UD.

Som eksempler udover de andetsteds i denne artikel anførte, kan nævnes:

"Salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud" (19; kap. 19) (Matt. 5,8)

"I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud" (26; kap. 69) (Joh. 1, 1)

"Og jeg vil bede Faderen o.s.v." (26; kap. 54) (Joh. 14,16-17)

"Men jeg siger eder sandheden o.s.v." (26; kap. 54) (Joh. 16,7-13)

"Og en mand, som bedriver hor med en mands hustru o.s.v." (19; kap. 39) (3 Mos. 20,10-14)
 

K. 12) Det almindeligste er dog, at MARTINUS FORKORTER BIBELCITATERNE i betydelig grad. MANGE BIBELCITATER ER STÆRKT FORKORTET I MIDTEN, d.v.s. mellemliggende ord eller sætninger mangler: Martinus skriver talrige steder, bl.a. sidst i "Livets Bog" (side 2908) og sidst i "Logik" (kap. 95):

"Se, alt er såre godt"

I 1 Mos. 1,31 finder vi:

Og Gud så alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt. (G.T. 1842, 1871, 1886)

Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt (G.T. 1931)

I "Jesu Sirachs visdom 39, 21" finder vi iøvrigt:

- alle Herrens gerninger er såre gode. (G.T. 1842)

Og i en bibelhistorie fra 1876 (16) læser vi:

Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se det var såre godt.

Martinus skriver:

"Dømmer ikke, thi med hvad dom, I dømme, skulle eder igen tilmåles" (19; kap. 95)

"Dømmer ikke, thi med hvad dom I dømme, skulle I igen dømmes" (17; stk. 145)

"Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad mål I måle, skal der tilmåles eder" (17; stk. 2205)

og i Matt. 7, 1-2 finder vi:

Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad mål I måle, skal der tilmåles eder (N.T. 1907)

Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad mål I måle, skal eder igen måles (N.T. 1842) Flere steder, f.eks. (30; kap. 15) er ovennævnte bibelcitat af Martinus forkortet til blot "Dømmer ikke".

Martinus skriver:

"Børnlille, elsker hverandre" (17; stk. 145)

I Joh. 13,33-34 har vi:

Børnlille! endnu en liden stund er jeg hos Eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til jøderne: "Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme", siger jeg også til Eder. Jeg giver Eder en ny befaling, at I skulle elske hverandre, -" (N.T. 1907)

MARTINUS FORKORTER OFTE BIBELCITATER VED AT SKÆRE VÆK I DEN ENE ELLER BEGGE ENDER af de enkelte sætninger eller vers. Som eksempel på bibelcitater, hvor der på denne måde kun bliver tre, to eller eet ord tilbage, kan nævnes:

Guds søn er blevet "opstandelsen og livet". I hans øjne - (25; kap. 33) (Joh. 11,25)

- den guddommelige vilje, at vore "hovedhår er talte", ja, at ikke engang (31; kap. 1) (Matt. 10,30)

- væsener, der ikke permanent kunne være "eet kød" med sin ægtefælle - (25; kap. 17) (Matt. 19,5)

- der kan gøre det store bud "Elsker hverandre" til videnskab - (17; stk. 64) (Joh. 15,12) (Joh. 13,34)

Denne kunnen er den begyndende tildannelse i "Guds billede". Det er - (25; kap. 33) (1 Mos. 1,27)

- en ny kultur, i hvilken "retfærdighed bor". Thi for - (24; kap. 16) (2 Pet. 3, 13)

- ikke åbne adgangen til at "se Gud", hvilket igen vil sige - (21; kap. 3) (Matt. 5,8)

Det er den guddommelige ånds passage hen over "vandene", hen over verden, hen over kontinenter og oceaner (17; stk. 638) (1 Mos. 1,2)

Dette "billede" er altså målet for det jordiske menneskes daglige liv (19; kap. 78) (1 Mos. 1,26)

Når denne harmoni og "politik" bliver identisk, turde det vel være indlysende, at juleevangeliets "fred på jorden" eller menneskehedens højeste velfærd, "fårene"s lykkelige skæbne er blevet en realitet. (26; kap. 6) (Matt. 25,32)
 

13) Vi slutter vor analytiske gennemgang med at se på et enkelt specielt forhold, nemlig det, at Martinus talrige steder, f.eks. i (17; stk. 2039-40, 2605), skriver, at GUD ER EVIG, ALLESTEDSNÆRVÆRENDE, ALMÆGTIG, ALVIS OG ALKÆRLIG.

Leder vi i bibelen efter tilsvarende udtalelser, finder vi bl.a.

"Jeg er Gud den almægtige-" (1 Mos. 17,1) (G.T. 1931)

Gud den almægtige velsigne dig - (1 Mos. 28,3) (G. T. 1931)

"Jeg er Gud den almægtige-" (1 Mos. 35,11) (G.T. 1931)

Men du forbarmer dig over alle, thi du formår alle ting - (Visd. 11,24) (G. T. 1886)

"Vi takker dig Herre, almægtige Gud -" (Åb. 11,17) (N.T. 1948)

Fatter du skyernes svæven, den alvises underværker? (Job. 37,16) (G.T. 1931)

- Gud er kærlighed, - (1 Joh. 4,16) (N.T. 1948)

- thi Gud er kærlighed, (1 Joh. 4,8) (N.T. 1948)

Thi du elsker alle ting, som er til, - (Visd. 11,25) (G.T. 1886)

- fra evighed til evighed er du Gud. (Salm. 90,2) (G.T. 1871)

Martinus kilde til hans førnævnte udtalelser om Gud er næppe nævnte bibelsteder, men snarere den Katekismus, han anvendte i skolen. Vi finder eksempelvis i en Katekismus, der blev udgivet, da Martinus var 12 år:

Gud er evig, allestedsnærværende, alvidende og almægtig (33; side 3)

Gud er kærlighed, og han er hellig, retfærdig og alvis (33; side 4)

 

L. LITTERATURHENVISNINGER.

1) Dietz, B. og B. Noack: Bibelen og dens bøger (1966)

2) Kong Christian den Tredies bibel (1550) (kopiudgave)

3) Biblia, Det Kongelige Vaisenhuses Forlag (1842), bestående af:
a) Det gamle testamentes kanoniske og apokryfiske bøger
b) Kong Frederik den Sjettes nye testamente

4) Illustreret Familiebibel, Det kongelige Vaisenhus Forlag, bestående af:
a) Det gamle Testamentes kanoniske og apokryfiske bøger, København (1886)
b) Det nye Testamente, Kristiania (1884)

5) Det gamle Testamente, Den reviderede oversættelse af 1871.

6) Det nye Testamente, Den reviderede oversættelse af 1907

7) Det gamle Testamentes kanoniske bøger, Autoriseret oversættelse af 1931.

8) Det gamle Testamentes apokryfiske bøger, Autoriseret oversættelse af 1953.

9) Det nye Testamente, Autoriseret oversættelse af 1948

10) Frederik den Niendes billedbibel (1950), udgivet i 400 året for den første danske bibel.

11) Bibel-ordbog indeholdende omkring 65.000 alfabetisk ordnede henvisninger, Kristiania (1904)

12) Bibel-ordbog indeholdende omkring 70.000 alfabetisk ordnede henvisninger, Kristiania (1915)

13) Løgstrup, Th. og C. Ottesen: Det danske Bibelselskabs ordbog til "Det gamle Testamente (oversættelse af 1931)" (1938)

14) Lerfeldt, E.: Det danske Bibelselskabs ordbog til "Det nye Testamente (oversættelse af 1948)" (1965)

15) Vogel-Jørgensen, T.: Bevingede ord (1963)

16) Balslev, C.: Bibelhistorie (1876)

17) Martinus: Livets Bog

18) Martinus: Det evige Verdensbillede

19) Martinus: Logik

20) Martinus: Omkring min missions fødsel

21) Martinus: Omkring mine kosmiske analyser

22) Martinus: Pinseglans over livet

23) Martinus: Getsemane have

24) Martinus: Påske

25) Martinus: Juleevangeliet

26) Martinus: Menneskeheden og verdensbilledet

27) Martinus: Kosmisk bevidsthed

28) Martinus: Gavekultur

29) Martinus: Mental suverænitet

30) Martinus: Den længst levende afgud

31) Martinus: Bønnens mysterium

32) Martinus: Tanker omkring påske

33) Glarbo: Luthers Katekismus (1902)

 

M. EFTERSKRIFT.

Artiklen er udarbejdet på grundlag af den del af "indeks til Martinus bøger", der forelå færdig udarbejdet marts 1973. Som følge heraf er der i artiklen kun i ringe grad taget hensyn til Martinus anvendelse af bibelcitater i de bøger, som endnu ikke er indekserede, d.v.s. Logik og Livets Bog III - IV - V.

Kildehenvisninger til bibelen, som er anført i dobbeltparentes, f.eks. ((2 Mos. 20,13)), er citeret fra Martinus bøger. Kildehenvisninger til bibelen, som er anført i enkeltparentes, f.eks. (2 Pet. 3,13) er påført af forfatteren til nærværende artikel.

Artiklen er godkendt af Martinus.

Det anbefales at afslutte læsningen af artiklen med det resumé, der bragtes i KOSMOS, nr. 10, side 121 (1973).