Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Da Martinus skrev sine første bøger, ejede han ingen bibel, og han citerede derfor bibelen efter hukommelsen. Martinus blev senere gjort opmærksom på, at enkelte af hans bibelcitater tilsyneladende ikke var citeret fuldstændig korrekte, og Martinus anskaffede sig derfor en antikvarisk bibel (4), som senere blev suppleret med en anden antikvarisk bibel (5, 6) og en bibelordbog (12), en såkaldt konkordans. Ved hjælp af sidstnævnte har Martinus fundet de steder i bibelen, han citerede fra, og han har i de senere år, specielt ved udarbejdelsen af "Det evige Verdensbillede", tilstræbt at gengive bibelcitaterne helt korrekte og med kildeangivelse.

Martinus har senere fået foræret andre bibler (2,10), men han har praktisk talt kun citeret fra førnævnte udgaver (4, 5, 6).

Fra 1740 fik det nyoprettede kongelige Vajsenhus eneret til at udgive bibler. I 1814 stiftedes "Det danske Bibelselskab". Det satte fart både i bibelsalget, i bibelspredningen og i arbejdet på endelig at få en ny, autoriseret bibeloversættelse, d. v. s. en bibeloversættelse, der var godkendt til brug i kirkerne.

I 1819 kom den nye, autoriserede oversættelse af N. T.. Den nye, autoriserede oversættelse af G. T. kom først 1871. I 1907 kom en revideret, autoriseret udgave af N. T.. I 1931 kom den nugældende, autoriserede oversættelse af G. T.. I 1948 kom den nugældende, autoriserede oversættelse af N. T.. I begge tilfælde drejer det sig om oversættelser direkte fra henholdsvis den hebraiske og den græske grundtekst, uden at der er taget nævneværdigt hensyn til, hvorledes bibelens ordlyd gennem århundreder har lydt i Danmark. Det har bl.a. medført, at mange bibelske talemåder, som bruges til daglig, nu ikke kan findes i bibelen i den kendte form. F.eks. skriver Matt. 6, 27:

Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een alen til sin vækst? (6), jvf. (19; kap. 62)

Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? (9)

Den nugældende, autoriserede oversættelse af de apokryfiske bøger er fra 1953.

BIBELENS HØJTIDER ER TITEL FOR FLERE AF MARTINUS BØGER:

Påske (Bog 2)
Tanker omkring Påske (Bog 14b)
Getsemane Have (Bog 15b)
Pilatus, Kristus og Barrabas (Bog 17b)
Pinseglans over Livet (Bog 6b)
Juleevangeliet (Bog 13)
Julelysene (Bog 14c)

ANDRE BOGTITLER ER STÆRKT PRÆGET AF BIBELEN:

Djævlebevidsthed og Kristusbevidsthed (Kosmisk Lektion 9)
Verdenssituationen og "Guds Billede" (Kosmisk Lektion 12)
Dømmer ikke (Kosmisk Lektion 11)
Bønnens Mysterium (Bog 11), som lige så godt kunne have heddet "Fader vor".
Vejen, Sandheden og Livet (Kosmisk Lektion 11)
"Dyrets Billede" og "Guds Billede" (Bog 18 d)
Det femte Bud (Bog 19 b)

ENKELTE SYMBOLTITLER ER STÆRKT PRÆGET AF BIBELEN:

Guds ånd over vandene (18; nr. 1)
Syndernes forladelse (18; nr. 20)
Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse (18; nr. 23)

I ALLE MARTINUS 50 DANSKE BØGER FINDES BIBELCITATER. I DE FLESTE AF MARTINUS ARTIKLER OG FOREDRAG, MULIGVIS DEM ALLE, ER ANVENDT BIBELCITATER.

N.T. indeholder 27 kanoniserede bøger. Martinus citerer fra mindst 15 af disse, nemlig Matt., Mark., Luk., Joh., Ap.g., Rom., 1 Kor., Gal., Ef., Fil., Hebr., 1 Pet., 2 Pet., 1 Joh. og Åb..

Martinus citerer altså fra mindst 25 af bibelens 66 kanoniserede bøger (jvf. afsnit M).

G. T.:
Skabelsesberetningen
Adam og Eva i Edens Have
Åbenbaringen på Sinaj (De ti bud)

N. T.:
Juleevangeliet
Bjergprædikenen
Lignelsen om den fortabte søn
Lidelseshistorien
Genopstandelsen

DE AF MARTINUS HYPPIGST ANVENDTE BIBELCITATER ER: (nævnt forkortet og i den rækkefølge, de forekommer i bibelen):

Guds ånd over vandene (1 Mos. 1,2)
Mennesket i Guds billede (1 Mos. 1,27)
Alt er såre godt (1 Mos. 1,31)
Kundskabens træ om godt og ondt (1 Mos. 2,17)
Du må ikke ihjelslå (2 Mos. 20,13)
Elsk Gud over alle ting og din næste som dig selv (Matt. 22,39)
De vide ikke, hvad de gøre (Luk. 23,34)
Eet med Faderen (Joh. 10,30)
Vejen, sandheden og livet (Joh. 14,6)
Talsmanden den hellige ånd (Joh. 14,26) (Joh. 16,7-15)
Lever, røres og ere (Ap.g. 17,28)
Lovens fylde (Rom. 13,10)
Som du sår, skal du høste (Gal. 6,7)
Ny himmel og ny jord (2 Pet. 3,13)
Vend højre kind til (Matt. 5,39)

Adam og Eva i Edens Have
Juleevangeliet
Lignelsen om den fortabte søn.

Martinus intense indlevelsesevne oplever vi særlig stærkt i hans beskrivelse af Jesu mentalitet, således som det især stærkt kommer til udtryk i omtalen af bjergprædikenen og lidelseshistorien.

Martinus citerer ofte bibelen for at vise os sammenhængen mellem hans analyser og bibelens kosmiske sandheder. Enkelte bibelafsnit og bibelcitater er analyseret og forklaret meget grundigt. Det gælder f.eks.:

Adam og Eva i Edens Have (Logik) (Livets Bog V)
Indretningen af templet med Pagtens ark (Livets Bog VI)
Fader vor (Bønnens Mysterium) Jesu samtale med Nikodemus (Det evige Verdensbillede; 17:10-1) (Livets Bog III)
Genopstandelsen (Omkring mine kosmiske Analyser) (Omkring min Missions Fødsel)

a) Martinus citerer ofte efter hukommelsen
b) Martinus citerer ikke altid fra samme bibeludgave
c) Mange bibelvendinger forekommer i beslægtede former flere steder i enten G.T. eller N.T., undertiden i både G.T. og N.T.

Ved opsporing af kilden til de af Martinus anvendte bibelcitater har jeg selv gjort brug af en række af de til rådighed stående håndbøger, specielt (11, 13, 14, 15), samt af de henvisninger, der i mange bibeludgaver står under de enkelte vers. Ved udarbejdelsen af "indeks til Martinus bøger" er tilstræbt at indeksere alle Martinus anvendelser af bibelcitater uden undtagelse.

Det andet grundlæggende forhold, vi bør drage frem her, er, at der er betydelige forskelle mellem de forskellige bibeludgavers ordlyd, og at Martinus gengivelse af bibelcitaterne er baseret på hans erindringer fra barndommens lære suppleret med lejlighedsvise kontrolopslag i nogle ældre bibler, nemlig G.T. 1886 (4), G.T. 1871 (5), N.T. 1884 (4) og N.T. 1907 (6). Vi bør altså i hele vor analytiske gennemgang være indstillet på, at Martinus gengivelse af bibelcitaterne kun undtagelsesvis vil være overensstemmende med de nugældende, autoriserede bibeludgaver, d.v.s. G.T. 1931 (7) og N.T. 1948(9).

K. 1) Vi vil i direkte fortsættelse af denne omtale af FORSKELLE MELLEM FORSKELLIGE BIBELUDGAVER sammenligne nogle af Martinus anvendte bibelcitater med, hvad der rent faktisk står i nogle udvalgte bibeludgaver.

Martinus skriver:

"Men af kundskabets træ på godt og ondt, af det skal du ikke æde, thi på hvilken dag, du æder af det, skal du dø døden" (19; kap. 67)

I 1 Mos. 2,17 finder vi:

Men af kundskabens træ på godt og ondt, af det skal du ikke æde, thi på hvilken dag, du æder af det, skal du dø døden (G.T. 1871)

Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise, den dag du spiser deraf, skal du visselig dø (G.T. 1931)

Martinus skriver:

"Og Gud Herren havde dannet mennesket af støv, af jorden og blæst livets ånde i hans næse; og mennesket blev en levende sjæl" (19; kap. 18)

I 1 Mos. 2,7 finder vi:

Og Gud Herren dannede mennesket af støv af jorden og blæste livets ånde i hans næse; og mennesket blev en levende sjæl (G.T. 1871)

da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen (G.T. 1931)

Martinus skriver:

"I skulle aldeles ikke hævne, Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger den Herre Zebaoth" (17; stk. 40)

"Hævner eder ikke selv I elskelige, jeg vil betale, siger den Herre Zebaot" (17; stk. 453)

"Hævner eder ikke selv, I elskede!" "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren." (17; stk. 2263)

I Rom. 12,19 finder vi:

Hævner eder ikke selv, I elskelige! men giver straffen tid; thi der er skrevet: Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren (N.T. 1842)

Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren" (N.T. 1907)

Tag ikke jer selv til rette, I elskede, men giv plads for Guds vrede, thi der står skrevet: "Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren" (N.T. 1948)

Martinus skriver:

"Mennesket i Guds billede efter hans lignelse" (17; stk. 2497)

I 1 Mos. 1,26 finder vi:

Og Gud sagde: lader os gøre et menneske i vort billede, efter vor lignelse (G.T. 1871)

Derpå sagde Gud: "Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os -" (G.T. 1931)

Martinus skriver:

Symbolet for praktiseringen af "Lovens fylde", "Elsk din næste som dig selv" taler således her sit eget tyste sprog. (19; Indledning)

Kristus udtrykte, at "al lovens fylde" er det ene store bud: "Du skal elske Herren din Gud over alle ting og din næste som dig selv ". (18; stk. 11:32)

I Rom. 13,9-10 finder vi:

- Du skal elske din næste som dig selv. Kærligheden gør næsten ikke ondt: derfor er kærligheden lovens fylde. (N.T. 1842)

- "Du skal elske din næste som dig selv. "Kærligheden gør ikke ondt imod næsten; derfor er kærligheden lovens fylde. (N. T. 1907)

- "Du skal elske din næste som dig selv". Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse. (N. T. 1948)

Martinus omtaler forskellige steder, bl.a. (19; kap. 13, 15, 50, 53, 58) "den forlorne søn".

I indledningen til Luk. 15 finder vi:

(I) Jesus forsvarer sin omgjængelse med toldere og syndere ved en lignelse om et forloret får, 1-7. (II) En forloren penning, 8-10. (III) Og en forloren søn, 11-32. (N.T. 1842) (3)

Lignelserne om det mistede får, 1-7, den tabte sølvmønt, 8-10, og den fortabte søn, 11-32 (N.T. 1948)

Af de her gennemgåede eksempler samt af en række af de efterfølgende eksempler fremgår, at Martinus gengivelse af bibelcitaterne normalt er uoverensstemmende med de nugældende, autoriserede bibeludgaver. Vi kan samtidig konkludere, at Martinus gengiver bibelcitaterne i en form, der, bortset fra uvæsentlige unøjagtigheder, viser fin overensstemmelse med de bibeludgaver, som Martinus har sin bibelviden fra.