Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Det må blive et ganske spændende århundrede ... Vort. Når man en gang får det på tilstrækkelig lang afstand til at kunne beskrive det historisk.

Der har foreløbig været et par verdenskrige, som afspejlede nye fænomeners påvirkning. Fænomenerne har dels været den tekniske udvikling, dels massemedierne.

Begge dele må have været forudsætninger for, at disse krige kunne få historiens største omfang.

Men teknik og massemedier som aviser, radio, fjernsyn og film har ikke blot bidraget til at øge krigenes omfang.

De har også haft en positiv betydning helt på linje med deres negative. Hver for sig har de været med til at afværge katastrofer. Bidraget til vældige hjælpeaktioner i områder af verden, som ikke tidligere kom os ved. Fordi det ikke rigtigt var gået op for os, at de eksisterede.

Samtidig har teknik og massemedier øget en enorm påvirkning på vor egen tilværelse. Teknikken har givet os hjælpemidler, som de fleste af os nødigt ville undvære nu. Den har gjort vor arbejdsdag kortere og vore muligheder langt større.

Massemedierne har bragt os ud af "landsbyfællesskabets" isolation. Bidraget til en mere nuanceret opfattelse af tilværelsen. Gjort det muligt at møde vore største kunstnere hjemme i vore egne stuer.

Bragt hele verden med dens glæder og problemer langt tættere ind på livet af os. Og givet os chancen for at sprede vore egne ideer og tanker ud til millioner af mennesker. Det indebærer nye og fantastiske muligheder, som ingen generation tidligere har haft til rådighed.

Men det var som nævnt også teknikken og massemedierne, der gjorde to verdenskrige mulige.

Tilsammen har de også befordret en udvikling så hastig, så overvældende, at man skal stå godt fast for ikke at blive løbet over ende af den. For at udvikle sig harmonisk. På kort sigt har det måske haft større menneskelige katastrofer til følge end de to verdenskrige tilsammen.

Teknik og massemedier er i sig selv hverken godt eller ondt. Men det er redskaber, som kan bruges til begge dele. Og det er helt nødvendige redskaber i samarbejdet over landegrænserne, i kampen mod sult. I en global masseudvikling.

Vort århundredes prøvelser hænger nok først og fremmest sammen med, at disse redskaber er så nye for os, at vi ikke har lært at bruge dem. Vi går og slår hinanden - og os selv - oven i hovedet med dem.

Samtidig er vi så duperede af dem, at vi glemmer at placere dem. Vi slæber dem med os. Hober dem op omkring os, hvor vi går og står. Vi anbringer dem ikke, hvor de hører hjemme: i redskabsrummet.

Vi evner ikke at lægge dem fra os nu og da. Har en tilbøjelighed til at glemme, at vi selv på vore egne fødder bærer verdens fineste, hidtil mest komplicerede redskab - vor egen organisme.

Men som alle gamle og velkendte redskaber taber den i interesse, når man overvældes af nye.

Når tidens byrder så nu og da får den til at knage og pive. Når den løber varm på grund af manglende pleje, giver vi den i hast en gang smørelse - lidt nikotin, lidt spiritus, nogle nervetabletter - måske en gang hash!

Vi er for duperede (for nogles vedkommende: for nedtromlede) af det nye til at pleje det gamle særlig omhyggeligt.

Over alle disse redskaber står den menneskelige natur - vore tanker, følelser og intelligens. Tilsammen dirigerer alt dette såvel vor krop som vor bil.

Vi træffer selv vort valg i forbindelse med massemedier og teknik.

Eller gør vi ikke?