Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Mange års oplevelser og erfaringer har fortalt mig, at selv det rareste menneske kan blive vanskeligt. Eller i alt fald mange mennesker kan ikke ganske frasige sig en smule beregning. Om ikke andet, aner de det ikke selv. Således var min erfaring indtil jeg traf Kamma. Hun er lille, lidt buttet og køn og sød.

Kamma er ekspeditrice hos købmanden med "Supermarkedet" her i byen. Når der af og til er en stille time, hygger hun sig og snupper lidt lakridser. Er der fart over feltet, giver Kamma den hele armen i bogstaveligste forstand. Hun slæber ølkasser ud i folks bagagerum - nye ølkasser henter hun så bagefter nede i kælderen. De gamle mennesker fra alderdomshjemmet hjælper hun på bedste måde. Putter varerne i en bærepose. Finder selv penge frem, veksler og forklarer. Så holder hun døren for dem og giver dem blide formaninger om hjemturen.

Nu er der vel nok mange søde, gode 17-års piger i dette land. Jeg har bare aldrig lært en at kende, som i den grad er sød og god mod alle, selv i sin tankegang. Der findes ikke indbygget i hende nid eller nag, kun venlighed og godhed.

Om hun får tak for det? Heller ikke det, spekulerer hun på. Men jeg ved, at alle, som træffer hende, ikke kan lade være med at holde af hende. De kalder hende "Dukkebarnet", fordi hun er køn og sød. Når jeg er dernede, lægger Kamma flasker og varer i min kurv, for jeg har haft dårlig arm for nylig. Eller hun snakker med en ung kone om middagsmad - kinderne bliver røde af iver.

- Kom nu godt hjem! Har du nu husket det hele? Hvad med salt, smør og kaffe? - De ti tusinde små ting, som ikke bare gælder at ekspedere, men at være menneskelig hver eneste gang, indgår i Kammas liv.

Måtte livet beskytte hende, at ikke for mange træder på det lille væsen. Hun er sjælden i dag, på en måde kan man sige det i relation til livet. De unges protester, og "hvordan skal det hele gå?"

Ikke ret mange kender Kamma helt som vi herhjemme. Hun går bare rundt og er sådan. Lykkelig, rolig, somme tider meget træt, aldrig ret mange håndører. Eftersom al denne higen ikke er indbygget i hende, tror jeg, at hun skal have lov til at være i fred. Alverdens uddannelse i lærdom - (hun kunne nemlig godt) - vil kun give hende komplekser og bekymringer. Hun kan det som fordres af hende, og der vil altid være stressede mennesker, som har brug for Kamma.