Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Hver søndag bringer Politiken en oversigt om vejret i den kommende uge. I søndags viste oversigten regn hver dag - undtagen torsdag den 11. - man fristes næsten til at sige naturligvis! Den dag kunne jordkloden da ikke græde. For selv om det er de jordiske mennesker, Martinus er kommet for at hjælpe frem til en bedre forståelse af verdensaltets struktur, dets love og principper, kan dette ikke undgå at få betydning også for jordkloden. Vi lever jo inden i jordkloden, danner så at sige den mere levende del af dens fysiske organisme, d.v.s., at der, hvor vi ikke er i kontakt med verdensaltets principper, der hvor vi handler imod lovene, danner vi sygdom i jordklodens organisme. Det er denne sygdom, dit kosmiske verdensbillede efterhånden vil fjerne fra vor bevidsthed og således skabe harmoni og velvære i jordklodens fysiske organisme. Så jordkloden har da også al mulig grund til at være glad i dag.
 

Når det er faldet i vort lod at få lov til at være med til at fejre Martinus 76 års fødselsdag i dag, skyldes det nok i første række, at vi på en eller anden måde har fået kendskab til dit verdensbillede, og at dette kendskab er kommet til at betyde en hel del for os. Professor Hannemann nævnede i sin fødselsdagstale til dig sidste år, at om du bare havde skrevet analysen om polprincippet, havde det været nok til at gøre dit navn udødeligt. Men mon man ikke kan gå så vidt som til at sige, at den mindste smule du skriver om verdensbilledet, er så genialt, at det er nok til at gøre dit navn udødeligt til alle tider?

Martinus har skrevet de store værker, først og fremmest LIVETS BOG i 7 bind, Logik, og nu kommer Symbolbogen, DET EVIGE VERDENSBILLEDE, som sikkert også bliver i 7 bind, 7 er sådan et dejligt tal. Men foruden alle disse meget store værker, som indeholder en hel verden af visdom, har du holdt en talløs række foredrag, hvoraf mange har været gengivet i kontaktbrevene. Alle disse foredrag og artikler er som en uendelig række af strålende brillianter. I dem tilbereder du detaljer af verdensbilledet på mange forskellige måder, i mange forskellige anretninger, om man så må sige. Her anskuer du detaljer af verdensbilledet fra alle mulige forskellige synsvinkler, og alle er de lige geniale. Intet almindeligt jordisk menneske kunne have skrevet blot et eneste af disse foredrag. Alle viser de geniet.

Selv om der er mange foredrag, og selv om de alle er lige geniale, er der et, som her skal drages frem. Det hedder LIVETS SKÆBNESPIL. Heri sammenligner du vor oplevelse af livet med et gigantisk skuespil, hvori vi alle er rollehavende. Vi spiller hver især vores rolle, som er vor skæbne, men samtidig er vi også tilskuere, vi oplever os selv og den skæbne, der er vores. Du skriver også, at vi oplever vor skæbne i nuet, men i dette nu oplever vi også både vor fortid og vor fremtid. Fortiden møder vi i form af de mennesker, der har en væremåde og en indstilling til livet, som vi nu selv er vokset fra. Fremtiden møder vi derimod i de mennesker, der repræsenterer et udviklingstrin, vi endnu ikke er nået til. Og det hele foregår som sagt i nuet. I disse få sætninger ligger der en uendelig verden af visdom.

Men foruden den Martinus, vi møder i analyserne, er der den Martinus, vi møder i hverdagen. Og det er den Martinus, der selv når tingene ser allermest håbløse og sorte ud, altid er i stand til midt i tristheden at se det komiske i en eller anden lille detalje, den Martinus, som altid er i stand til at kalde smilet frem midt i tårerne. Deri adskiller Martinus sig også fra de almindelige jordiske mennesker. Din meget store humoristiske sans er altid nærværende. Men vi er tilbøjelige til at begrave os i tristheden. Du skal engang have sagt, at dersom Guddommen gav sig til at græde, ville hele verdensaltet blive til vand! Men det gør Guddommen ikke! Det er så sundt at le. Men vi er for det meste både døve og blinde, og for dig virker vi sikkert ofte som den flue, der er kommet ind i stuen og nu hvileløst flakser op og ned ad ruden for at komme ud i den natur, den ser udenfor. Den friske brise fra den åbentstående dør eller vindue, den er kommet ind af, ænser den ikke. Til sidst segner den og ligger på ryggen med benene strittende i vejret, og er det egentlig ikke det samme vi gør? Vi har al din visdom at tage af, og alligevel vandrer vi trygt der, hvor engle ikke tør træde!

Men nu har du tændt lyset og håbet i vore hjerter, og det vil vi gerne takke dig for i dag og hver dag.

Det er ofte sådan, at børn gerne vil være det samme, som deres far er, og mon ikke dit strålende eksempel en dag vil få os til at ønske at blive det samme, som du er: verdensgenløser for en hel menneskehed?
 

Vi vil gerne sige dig rigtig hjertelig tak for det alt sammen, og vi vil også gerne gøre, hvad vi kan - hvor lidet det end er - for at hjælpe dig med at fuldbyrde den mission, som er din, og din alene, og hvis betydning og dimensioner vi næppe endnu helt er i stand til at fatte.

Vi ønsker din sag og mission al mulig fremgang i fremtiden, og vi håber, at du trods vor ringe forståelse alligevel vil blive mange år på jorden endnu, så du kan fortælle os meget mere om det evige verdensbillede.

Hjertelig til lykke og rigtig mange tak!