Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Sygdom er hver Mands Herre", siger et gammelt Ord, og det er, naar Sygdommen staar i sin Kulmination, naturligvis rigtigt nok, men heller ikke mere, thi Sygdom er jo nærmere beset Produktet af en forkert Administration, en forkert Levemaade.

Enhver af os behandler jo oftest vort Legeme ud fra de Synspunkter, vi har "arvet" fra Forfædrene. Traditionerne bliver slugt raat, og uden Tanke eller Refleksion ført videre ad de vante Stier med de vante Resultater, nemlig de samme Sygdomme. Det er som gamle Dr. Bramsen engang sagde til mig: "Fædrenes Synd nedarves paa Børnene, fordi de laver de samme Dumheder som disse." Ved Sygdomme maa i denne Forbindelse forstaas organiske Sygdomme, ikke Ulykkestilfælde, der i sin Natur jo ikke er Sygdom.

Hvorfor skulde det nu pludseligt være forkert at leve, som man har levet i de sidste to-tre tusind Aar, spørger mange. – Min Bedstefader døde, da han var 100 og drak Spiritus fra han var konfirmeret, og har aldrig været syg. – Min Fader har været Kæderyger fra sit tiende Aar og havde det bedste Helbred af Verden. – Saa fine Tænder, som min gamle Onkel havde, da han døde, findes der ikke Mage til, men han lærte ogsaa tidligt at skraa.

Vi kender jo allesammen disse Talemaader, der tilfulde afslører en næsten grænseløs Uvidenhed om Sagens rette Sammenhæng, samt viser os nogle Eksempler paa robuste og næsten ukuelige, fysiske Legemer, som selv en saa haard Medfart ikke har kunnet knække – i denne Inkarnation.

Vi kender endvidere Lægernes Kamp med Bacillerne og Bakterierne, med Kogning, Sterilisation og Filtrering, hvor man tilsidst nærmest fik Opfattelsen af, at hvis Livet skulde leves helt rigtigt, kunde det strengt taget kun foregaa i en Glasklokke, hvor al Tilførsel blev kontrolleret efter de videnskabelige Resultater.

Vi kender Vitaminernes Opdagelse, hvor man for første Gang begyndte at faa Øje paa den – levende – Føde. Denne Opdagelse blev senere hen Raakostspisernes Bannermærke.

Vi kender Menneskehedens Svingen frem og tilbage fra det ene Ernæringssystem til det andet, for til sidst at give helt op og ende i den gode gammeldags Bøf og Snaps med tilhørende lille Cigar og Mokka, for det vidste man da, hvad var.

Men Spørgsmaalet: "Hvad er da Sygdommens rette Aarsag?" bliver jo ikke afklaret derved, hvilket jo ogsaa viser sig i et stadigt stigende Antal af Sygdomme eller rettere af syge Mennesker.

I Juli-Hæftet 1933 begyndte Martinus Artiklen "Den ideelle Føde", der for første Gang i Menneskehedens Historie giver et gennemanalyseret Billede af Aarsagen til den stadig stigende Sygdoms Svøbe. Analysernes Klarhed er saa tindrende og lysende, at man har ondt ved at forestille sig disse overhørt, men det viser sig, at selv Mennesker, der mener at have forstaaet denne Udredning, lever videre paa den gammeldags Manér og undrer sig saare, naar de bliver syge. Da Emnet jo stadig foraarsager en lang Række af Spørgsmaal, og stadig har Aktualitetens Interesse, vil jeg prøve at gengive det Fundament, hvorpaa Analyserne hviler, ikke fordi jeg kan gøre det bedre, det er nemlig umuligt, men jeg har den Lykke at kunne gøre det kortere, vise Rammen i en mere koncentreret Form, idet jeg kan henvise alle virkelig Interesserede til selve Kilden.

Loven er den samme, som overalt i Martinus' Arbejde: "Elsker hverandre". Med "hverandre" forstaas her alle de smaa mikroskopiske Væsener, hvoraf vor Organisme eller Legeme bestaar. At elske disse vil jo sige at give dem de bedst mulige Livsbetingelser. Dette vil resultere i et Velvære hos disse Væsener, der føles af Individet som Behag, Sundhed og Livslyst.

Disse Væsener, Organer og Celler er et eneste stort Hav af Energi. Denne Energis Livsbetingelse er Tilførsel af nye Energier, der svinger i Kontakt med disse. Hvorledes findes da denne Kontakt, denne Bølgelængde? – I Bevidstheden. – Ligesom et Ansigt afspejler den af Bevidstheden eller Sindsstemningen udtrykte eller følte Vrede eller Kærlighed, Kulde eller Varme, Sorg eller Glæde, Stolthed eller Ydmyghed, Svaghed eller Kraft, saaledes er Bevidstheden ogsaa Regulatoren af Bølgelængden. Jo grovere, lavere eller primitivere Bevidsthed, jo grovere Bølge. Jo finere, højere eller mere udviklet Bevidsthed, jo finere Bølge. Til en grov Bølge svarer en grov Energitilførsel, til en fin Bølge en fin Energitilførsel. Dette er Princippets inderste Kerne, og her findes Svaret paa, hvorfor det netop nu er forkert at leve, som man har levet i de sidste to-tre tusind Aar.

Menneskehedens Udvikling fra Dyr til Menneske befinder sig nemlig paa et Trin, hvor en højere Bevidsthed begynder at sætte ind. Denne højere Bevidsthed viser sig i Tolerance, Samfundsfølelse, Medfølelse og et stadig stigende Hensyn til ens Medvæsener, hvortil jo ogsaa Dyret hører, og som Følge af vor Ernæring, som den for Tiden er, er dømt til at gennemgaa en unaturlig Døds grufulde Oplevelse. Denne Omvæltning fra Dyrets egoistiske Selvopholdelsesdrift til Menneskets mere og mere omfattende Forstaaelse af Altets Sammenhæng, eller rettere denne Omvæltning fra at betjene sig af en grovere Tankeenergi til nu at betjene sig af finere Tankeenergier, danner Baggrunden for den Sygdomskulmination, vi hver Dag er Vidne til.

Energitilførslen i denne svære Overgangstid maa uomgængeligt omformes til tilberedt Vegetarføde suppleret med saa rigelig raa Frugt, som Forholdene tillader det, samt frisk Mælk og mild Ost.

At narkotiske Midler ikke er Næring, staar vel enhver klart, men at de ej heller er stimulerende er maaske ikke saa ligetil, men Sagen er dog den, at narkotiske Midler giver en større eller mindre Narkose eller paa dansk Bedøvelse. Denne Bedøvelse svækker visse Nervecentre, der derved bliver misvisende, og denne Misvisning kalder man at blive "stimuleret", men fordi man "skjuler" en Smerte eller en daarlig Sindsstemning er den jo ikke dermed ude af Sagaen.

Hvor langt kan man naa i Helbredelse? spørger mange. Ja – det beror ganske paa, hvor langt man er fra Sundheden. En afhugget Haand eller en af Sygdom opædt Lunge kan selvsagt ikke tilvejebringes igen, og da dette er Princippets Kerne, forstaar man maaske ogsaa Helbredelsens Rækkevidde. For manges Vedkommende kan der opnaas udmærkede Resultater, for andres mindre gode, alt efter hvor stærkt Tag Sygdommen har, men i alle Tilfælde kan der opnaas en absolut Bedring.

Man maa jo erindre, at man ofte i aarevis har kørt sig selv i Sænk, og som Følge heraf vil Returkørslen ogsaa kræve sin maaske ikke fuldt saa længe saa dog en lang Tid, idet enhver af os jo skal høste, som vi har saaet.

Man maa ligeledes være opmærksom paa, at naar der paabegyndes en saa radikal Omlægning af Kosttypen, maa det gøres varsomt – lidt efter lidt – men dog med et fast bygget System som Baggrund, thi Omformningen vil uvægerlig medføre en Udrensning, der ofte giver sig til kende ved en Følelse af, at man ligesom bliver daarligere. Dette skyldes, at de Cellevæv, der tidligere har været opretholdt af narkotiske og animalske Stoffer, nu renses ud, og denne Udrensning føles ofte meget ubehagelig.

Lev, som det ovenfor er beskrevet, stryg alle Arter af narkotiske Midler, Morfin, Tobak, Kaffe og Spiritus. Stryg den Selskabelighed, hvor alt dette er sat i Højsædet, thi det er, som Martinus siger: "En i Sølv, Krystal og Blomster skjult Vej til Hospitalet, en festsmykket Genvej til Døden".

Plej dit Legeme ved tempererede (ikke kolde) Bade og Vantegnidninger, gaa lange og raske Ture i frisk Luft, sørg for frisk Luft i Stuerne, sørg for at være varmt paaklædt. Husk, at Legemet er som alt organisk Liv afhængig af Varme, Luft og Lys. Kulden betyder Død og Stilstand, idet den nedsætter Blodomløbet, foraarsager Krystallisering af Blodet, der atter samler sig til Aflejringer i Led og Aarer til usigelig Smerte for Individet og til en stadig stigende Gene for Blodomløbet. Dr. Ib Freuchen sagde engang til mig: "Man kan faktisk ikke finde Udtryk i Sproget, der er kraftige nok til at forklare, hvor fuldkommen fejlagtig Benyttelsen af koldt Vand er, idet den gør Huden fuldkommen stiv som et Brædt og ganske uegnet til sin for Mennesket absolut nødvendige Udskillelse. Denne Udskillelse er nemlig gennem videnskabelige Forsøg konstateret at være 12 Gange større end Lungens, hvad de fleste Mennesker jo næppe tænker sig".

Stryg de syge Steder med en kærlig og blid Haand, send kærlige Tanker dertil, thi rene og kærlige Tanker magnetiserer Blodet og gør det sundt, søg at forstaa den mod dig gennem Sygdom og Smerte rettede guddommelige Korrespondance, der jo netop vil vise dig, hvor du fejlede. Vær god mod de dig undergivne Organer og Celler ved at give dem den fuldkomne Livsbetingelse, og du vil snart begynde at mærke Genspejlingen af deres Lykke i Form af dit eget stigende Velbefindende.

Inden jeg slutter, vil jeg give endnu et Par Eksempler paa Bevidsthedens Indflydelse paa det fysiske Legeme, som de alle kender, nemlig økonomiske Sorger, ulykkelig Kærlighed og en daarlig Samvittighed, der alle kan køre et Menneske fuldkommen ud, og her hjælper ingen Læge, nervestyrkende Medicin eller Sovepulvere, men kun en Indstilling af Bevidstheden, der klart og koncist analyserer Aarsagen, og i Tankens klare Lys faar drejet det syge Sind ind i en lysere Bane.

Maatte disse Ord kunde føre blot nogle enkelte, søgende Mennesker ind til en gryende Forstaaelse af det Lys, den vidunderlige Viden, den fundamentale Oplevelse af Mikroverdenen, som "Den ideelle Føde" er, har de ikke været skrevet forgæves.