Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da det levende Væsen i sin absolute Analyse ikke udgør en blot og bar fysisk Genstand, men er af en saa dybtgaaende Natur, at dets Fremtræden og Oplevelse af Livet betinges af en Serie Kræfter og Realiteter, der endnu ligger langt udenfor den alfare Vej for det jordiske Menneskes almindelige Tankegang og Forestilling om Livet, kan ovennævnte Spørgsmaals Besvarelse naturligvis ikke manifesteres uden netop at repræsentere saadanne fremmede Tankeomraader. Nævnte Besvarelse vil derfor for det store Flertal af Mennesker virke fantastisk og fremmedartet, især for saadanne Individer, der endnu er saa primitive, at de tror om sig selv at være Autoriteter paa enhver tænkelig Form for Analysering og derfor paa Forhaand benægter alt, hvad de ikke forstaar eller har Evne til at sanse. For saadanne Mennesker er disse Linier naturligvis ikke skrevet, men derimod for Individer, der virkelig har Evne og Tolerance nok til at rette Blikket mod de Dybder eller den Virkelighed, der for Almenheden endnu skjuler sig under det Taageslør, vi kalder "Fantasi".

Overfor disse Væsener skal jeg her forsøge at give et lille Strejflys ind over nogle enkelte af de Realiteter, der betinger Skabelsen af det levende Væsens Evne til at kunne gøre, hvad det vil.

For at kunne gøre hvad man vil, maa man have en Hundrede Procents fri Villie. Ved en Hundrede Procents fri Villie vil her være at forstaa en total Overvindelse af Hindringerne for sit normale Begærs Tilfredsstillelse. Men da Overvindelse saavel som Hindringer kun kan eksistere som identisk med Energi, vil Villieudløsning saaledes være det samme som en Reaktion mellem to Former for Energi. Og den fri Villie vil altsaa kun kunne opleves der, hvor de Kræfter, der repræsenterer Villien, er stærkere end de Kræfter, der repræsenterer Hindringerne. Der hvor det modsatte er Tilfældet, vil Individet jo ikke kunne faa sit Begær tilfredsstillet og føler derfor sin Villie fængslet eller bundet. For at faa Villien fri, maa man altsaa naa frem til at kunne befordre denne med Kræfter, der er højere end de Kræfter, der udgør Hindringerne. Og det er netop denne Tilegnelse af Evnen til at benytte højere og højere Kræfter for Befordring af sin Villie, vi i den daglige Tilværelse oplever under Begrebet "Udvikling". Naar de levende Væsener udvikler sig fra lave primitive til højt udviklede Former for Liv, vil det i Virkeligheden kun sige, at de faar Evne til at benytte sig af mere og mere overlegne Energier for Befordring af deres Villie, hvorved Hindringerne i tilsvarende Grad bliver formindsket for tilsidst helt at ophøre. Og Individet har da en Hundrede Procents fri Villie. At faa en fri Villie, bestaar altsaa i at gøre sig Energierne eller Kræfterne underdanige.

En nærmere Redegørelse for disse Kræfter kan jeg ikke komme ind paa her, men maa henvise til mit Værk "Livets Bog". Derimod kan jeg meddele, at de samlede Verdenskræfter fremtræder under fem forskellige stigende Grader, hvoraf de overliggende binder de underliggende. Villiens Frihed vil altsaa fremtræde i Forhold hertil og nærme sig det totale Stadium alt eftersom det paagældende Individ naar frem til at benytte sig af femte Grad af Energi. Hvis det f. Eks. kun er naaet til at benytte sig af anden eller tredie Grad, har det altsaa ikke naaet at faa sin Villie fri, idet denne i saa Tilfælde endnu vil være ude af Stand til at overvinde Hindringer, der repræsenterer fjerde og femte Grad af Energi.

Som Udtryk for Væsener, der i Udvikling kun er naaet til at benytte sig af første Grad af Energi, kan nævnes de, der fremtræder for os som "Planter". Planter er jo ogsaa Udtryk for levende Væsener, men disse Væsener har altsaa Tilværelsens mest primitive Villie eller en Villie, der kun er latent. Dernæst kommer de Væsener, der hovedsageligt benytter sig af anden Grad af Energi. Disse Væsener udgør det, vi kalder "Dyreriget". Dette udgør igen den Zone, for hvilken Jorden i særlig Grad er Skueplads. Væsener med tredie Grads Villieenergi udgør det rigtige "Menneskerige". Men dette Rige forekommer endnu kun i Fostertilstand her paa Jorden, fordi Jordens Mennesker i overvejende Grad endnu betjener sig af anden Grads Villieenergi og kun i en næsten latent Form eller i et mindre Omraade kan betjene sig af de efterfølgende Grader af Energi. De bliver derfor at analysere som "Overgangsvæsener mellem Dyr og Mennesker".

Vi er altsaa her naaet til Grænsen for de Kræfter, som de jordiske Mennesker i Udvikling er naaet frem til at beherske, og de de ikke behersker. De Energiformer, de, nævnte Væsener behersker, vil altsaa repræsentere første og anden Grad. Disse to Grader i Forbindelse med tredie Grad udgør det, vi kalder "Fysisk Materie" eller "De materielle Kræfter". Og indenfor disse Kræfter er de jordiske Mennesker i et ikke helt ringe Omraade naaet frem til at gøre sig disse underdanige. De har saaledes til en vis Grad gjort sig til Herre over Ilden, til Leder af Lynet. I Form af "Hestekræfter" lader de Elementerne befordre sig over Land og Hav, gennem Luft, Vand og Æter. Ved Hjælp af tekniske Apparater har de forlænget deres fysiske Sanser. De begynder at faa Indblik i fremmede Verdener. De er indviet i Elektronernes Gang. Det enkelte Individ kan tale til hele Jorden og høres gennem hele Verden paa engang. Gennem Fototekniken kan det endog midt i Nattens Mørke skue Dagens Lys. Menneskene er saaledes godt paa Vej til at gøre sig til en Hundrede Procents Hersker over visse Dele af Verdensenergiernes Omraade og er dermed i tilsvarende Grad paa Vej til at faa en Hundrede Procents fri Villie eller Evne til at gøre, hvad de vil, i samme Omraade. Men ikke desto mindre er det saaledes erobrede Omraade alligevel af en saa ringe Dimension i Forhold til det Omraade, der endnu ikke beherskes af den menneskelige Bevidsthed, at Menneskene føler Tanken om fri Villie som en Utopi, som en Abnormitet, i Særdeleshed fordi Kræfterne jo netop er Herre over Menneskene, der hvor Menneskene ikke er Herre over Kræfterne.