Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det var i foråret 1921, at Martinus havde den åndelige oplevelse, han i sit hovedværk "Livets Bog" betegner som "Den store Fødsel". Jeg agter ikke her at dvæle ved selve processen, men derimod kun at undersøge, hvilke konsekvenser denne oplevelse har fået både for Martinus og alle os, der i den forløbne tid har fattet en så dybtgående interesse for hans arbejde, at det er blevet vort daglige livs ledestjerne.

Vi ved, at denne åndelige oplevelse kom fuldstændig bag på Martinus. Vi kender ham godt nok til at vide, at han, før denne begivenhed indtraf, som helt skulle forvandle hans liv, ikke var nogen åndelig hedspore og end ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om at komme til at optræde som åndelig lærer eller skribent. Det er derfor yderst forståeligt, at han netop har givet denne indvielse til et helt nyt liv, som selve den åndelige oplevelse blev forudsætningen for, betegnelsen "Den store Fødsel", – det er i virkeligheden det eneste udtryk, der fuldt dækker det, der den gang skete.

Allerede foråret 1933 var studiekresarbejdet og Martinus' foredragsvirksomhed blevet så omfattende, at et tidsskrift var blevet påkrævet for at holde samling på de efterhånden mange grupper. April 1933 forelå det første nr. af Kosmos, sagens månedsblad, som fremdeles er hovednerven i vor kontakt med samtlige interesserede.

Studiekresarbejdets vækst affødte interessen for et fælles sommermødested, og som afslutning på denne epoke erhvervedes de første arealer ved Klint, Nykøbing Sj., hvormed et helt nyt afsnit indenfor sagens liv tog sin første spæde begyndelse.

Ved sæsonens begyndelse indledtes udsendelsen af en helt ny bogserie Kosmos-Bøgerne, der hver for sig omhandler et af Martinus personligt bearbejdet foredrag, med udgivelsen af bøgerne "Mellem to Verdensepoker" og "Bønnens Mysterium".

Men hvad nu? Skal hvert eneste år i fremtiden være belastet med udvidelser, ombygninger, nybygninger osv.? Både ja og nej! Ja, fordi sagens fortsatte vækst uundgåeligt vil kræve udvidelser etc., nej, fordi disse funktioner nu efterhånden kan gå over på andre hænder end vore. "Kosmos Ferieby", som feriekolonien nu hedder, er med årene blevet et så mægtigt foretagende, at det simpelthen ville opsluge mig helt, om jeg skulle fortsætte med at administrere det – en løsning vistnok ingen vil akceptere, heller ikke jeg. Vi har derfor forlængst gjort skridt til at ændre selve det administrative apparat derhen, at hver enkelt hovedfunktion glider over på fagligt fuldt kvalificerede mænd. Således har gartner Aksel Olsen fået gartneriet i forpagtning, medens Flygge Jørgensen har erhvervet snedkeriet som sin ejendom. Med hensyn til hotellet arbejdes der også her på en løsning, der helt skal fritage os for den daglige administration. Det har for os været hovedhensigten at skabe en ferieby så omfattende, at enhver af sagens interesserede kunne få mulighed for en dejlig ferie, samtidigt med at de kunne deltage i netop de foredrag, der er den sande magnet i Martinus åndsarbejde, og denne hovedhensigt er nu nået. Medens feriebyproblemet således er ved at være færdigorganiseret, begynder det samme at gøre sig gældende i sagens centrum her i København. Udover vor store foredragssal disponerer vi nu her både over et bogbinderi, et mindre bogtrykkeri samt de for vor vækst nødvendige kontorer. Som man vil forstå, er der nu virkelig tale om, at sagens rent ydre organisme er ved at være færdigskabt.

Men at nå et mål er ikke det samme som at nå en afslutning. Der har til tider været tilsyneladende uovervindelige hindringer for at nå det mål, der i dag er en kendsgerning. Men vanskelighederne blev overvundne, og når jeg nu prøver at rette bevidstheden mod den kommende tid, er det, fordi jeg forstår, at året 1949 i virkeligheden betegner indledningen til en helt ny epoke i Martinus arbejde.

Det første nye, dette år vil bringe os, er udgivelsen af det store kursus i Martinus åndsvidenskab, som jeg er ifærd med at udarbejde efter Martinus egne direktiver. Der er her tale om et meget alvorligt arbejde, idet dette kursus med sine mange farveplancher vil koste en formue at frembringe. Martinus har ikke selv lagt skjul på, at han betragter sit hovedværk som et kildemanuskript, som aldrig, eller i hvert fald ikke i en meget lang tid, vil blive hvermandseje. Det har i mange år været hans ønske at få udarbejdet et lettilgængeligt kursus i den kosmologi, hans verdensbillede udtrykker, men forudsætningen for dets skabelse var den, at hans hovedværk var delvist afsluttet. Dette er tilfældet nu, og vi har derfor i det sidste år arbejdet med kursusplanerne. Netop i disse dage trykkes første hefte, og vi har det håb, at det, trods alle vanskeligheder – og der har været mange – vil nå at udkomme inden årets udgang. Såvidt vi i dag kan se, vil det komme til at omfatte seks storhefter, som samlet vil komme til at rumme omkring fyrretyve farveplancher, alle i bedste udførelse. Desuden vil kursus'et blive gennemillustreret.

Hvorfor gøre dette så kostbart? vil en og anden måske nu tænke, og lad mig svare, at vi gør det, fordi vi hermed mener at have skabt grundlaget for det egentlige studiekresarbejde. Sagen er jo den, at mange hundrede mennesker i de forløbne år, gennem de af os ledede studiekrese, har fået et så dybtgående kendskab til Martinus verdensbillede og har oplevet så lykkelige og inspirerende timer i samvær med ligesindede, at det ligger lige for, at lade alle disse mange selv blive kernen i en kres, der nok får privatlivets karakter, men som ligefuldt bidrager til at skabe åndeligt liv og vækst i andres sind. Thi hvor mange foredrag Martinus, Mogens Møller og jeg selv end kan overkomme at holde, er de dog for intet at regne imod det, der vil ske, om enhver, der blot har nogen evne til at forklare andre disse dybe sandheder, begynder at tage fat. Det har kostet års slid at nå til de erfaringer, der er forudsætningen for dette kursus' tilblivelse. Men tiden er nu inde til, at disse tanker skal videre ud, og for at den form for undervisning, vi her tænker på, skal lykkes på den mest fuldkomne måde, er det, at vi udover selve kursus'et, begynder udgivelsen af Kosmos-Bøgerne, i hvilke Martinus selv har analyseret en mængde af de problemer, enhver studiekresleder må være fortrolig med. Samlet udgør de her nævnte to realiteter netop det grundlag, der måtte skabes, om en sådan landsomfattende undervisning skulle i gang.

Som man vil forstå, er vi her i centrum mindst lige så spændte på det, fremtiden vil bringe, som enhver af sagens interesserede er det. Hårde fysiske skabelsesår ligger bag os. Foran os ligger år, der uundgåeligt vil blive rige på åndeligt liv. Fra klodens fjerneste egne kommer der ønsker om oversættelse af Martinus litteratur, og rundt omkring sidder i dag mennesker og tumler med de oversættelser, der en dag uundgåeligt vil bære frugt.

I korte træk har jeg nu i denne artikel søgt at gøre rede for, hvad der er nået i de svundne år, såvel som jeg har søgt at løfte sløret for det, de kommende år kan bringe. Kan bringe – ja, men ikke af sig selv! Jeg vil ikke kunne slutte denne artikel uden at understrege nødvendigheden af, at dette arbejdes vækst helt er afhængig af den enkeltes indsats. Vi ejer en viden, som kan gøre mennesker lykkelige, og vi har ingen ret til blot at "grave den ned" og overlade andre arbejdet med at bringe den videre. Dette er en sag, der mere end nogen anden angår både Dem og mig. Det er dejligt at lytte til åndelige problemer, dejligt at føle sandheden i det fremførte og inspirerende at komme på sporet af noget, som har evighedsværdi. Men den helt store glæde af sin viden får man først, når man tager mod til sig og delagtiggør andre i den. Det kan give skuffelser, det er sandt, man hvad kan ikke det? Og eet er lige så sandt, nemlig det, at der ikke findes nogen lykkefølelse, der kan sammenlignes med den, der gennemstrømmer en, når man af hele sin sjæl føler, at man åndeligt har startet et andet menneske og fået det til at se, at livet er andet og mere end gold selvdyrkelse og infam dømmesyge. Denne glæde venter enhver, der har "øjne at se med og øren at høre med", hvilket vil sige alle de, der ikke betragter deres eget liv som virkeligt vellykket, om ikke de på en eller anden måde har bidraget til et andet menneskes åndelige vækst. Man siger, at som det jordiske menneskes natur nu engang er, må kærligheden og tolerancen få ringe kår i vor verden, – dette er muligvis en sandhed for andre, men det behøver ikke at være det for os! En ny periode af hårde lidelser synes at stunde til for menneskeheden. Netop derfor er det mere end nogen sinde påkrævet at være med til at "sprede lys" – og "lys" vil i dag sige oplysning, oplysning og atter oplysning. Der bor en lærer i ethvert menneske, og der findes intet større kald end lærerens. Hvorfor ikke følge dette kald indenfor et område, De, med tilstrækkelig støtte, vil kunne magte?