Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1944/11 side 78
<<  5:5
J. G. Hannemann:
Forudsætning for objektiv Analysering af Medvæsenerne
(Sluttet.)
Medens det ofte kan volde megen Vanskelighed for det almindelige Jordmenneske helt at kunne sætte sig i et Medvæsens Sted og derved føle den fulde Berettigelse af dettes Manifestationer, kan denne Vanskelighed logisk set naturligvis overhovedet ikke eksistere, hvis Objektet for Subjektets Indstilling er identisk med Subjektet selv. Til Gengæld er Vanskeligheden ved at kunne sætte sig i Omgivelsernes Sted saa meget desto større i saadanne Tilfælde, hvor det som her drejer sig om en Selviagttagelse eller Selvanalyse. Begrebet en kærlig Indstilling over for sig selv er, hvor mærkeligt det end lyder, en uhyre sjælden Ting, idet et Individs Sympatifølelse eller Forelskelse i sig selv i Almindelighed er saa absolut altovervejende og dominerende alt andet. Der kræves en næsten overjordmenneskelig Ærlighed for at "prisgive" sig selv til den med det kærlige Syn hørende objektive Erkendelse, da man i saa Fald fuldkommen maa give Afkald paa i noget Tilfælde at skyde Skylden over paa Omgivelserne eller gøre sig bedre, end man virkelig er, ved at undskylde sig selv paa den ene eller anden Maade. I Kærlighedens altgennemtrængende Lys bliver Individerne mentalt set totalt afklædte.
I Tilknytning til det her anførte skal der gøres opmærksom paa, at Ordet sympatisk ofte bruges i Betydning af kærlig. I saadanne Tilfælde vil dette dog i Almindelighed tydeligt fremgaa af Meningen.
 
For Fuldstændighedens Skyld skal endnu omtales en Slags Form for Indstilling, nemlig den ligegyldige Indstilling, som mange maaske vil mene, ogsaa er en Art objektiv Indstilling. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, en 100 % ligegyldig Indstilling udgør nemlig lige Modsætningen til en Indstilling i det hele taget, og maa herudfra betragtes som en ikke eksisterende Indstilling. Man ser da ogsaa, at hvis Indstillingen ikke er helt ligegyldig, vil den altid være præget af en af de i det foregaaende omtalte Indstillinger, saaledes at man f. Eks. kan tale om en Indstilling, hvoraf de 90 % er ligegyldig eller ikke eksisterende, og hvor de 10 %, der er tilbage, kan være instinktivt, sympatisk, antipatisk, kynisk eller kærligt præget.
Ved Analyserne i det foregaaende angaaende Subjektets Indstilling til et specielt Objekt, har der hovedsagelig været tænkt paa dette som Jordmenneske, men det er ikke nogen Forudsætning for Analysernes Rigtighed. Ligeledes kan Sympati- og Antipatifølelser, ja rene Forelskelser jo ogsaa forekomme over for konkrete, skabte Ting, saasom Smykker, Tøj, Billeder, Biler o.s.v. o.s.v. eller over for mere abstrakte Foreteelser, som f. Eks. de forskellige religiøse Sekter, politiske Partier samt Videnskabsgrene, hvorved en stærk Grad af Ensidighed især i Vurderingen af Betydningen af den specielle Ting i Forhold til de øvrige Foreteelser let kan opstaa. I særlig høj Grad er dette Tilfældet med Hensyn til de Tanker, Ideer og øvrige Manifestationer, som Subjektet mener, at det selv er Ophav til eller har Forret til. En saadan Forelskelse kan undertiden fuldstændig blænde dens Ophav og gøre vedkommende til Fanatiker. Fanatisme træffes inden for saa at sige alle Felter og inden for alle Former for den egoistiske Indstilling, saaledes som det tidligere er nævnt er begrundet for Sympati- og Antipatifølelsernes Vedkommende. Medens den følelsesbetonede lettest bliver Fanatiker inden for de spirituelle og de religiøse Omraader, bliver den intelligensbetonede det lettest inden for mere materialistiske og videnskabelige Felter, og endelig er der rig Lejlighed for begge Parter til Fanatisme inden for det politiske Omraade, der jo netop udgør et Sammensurium af Religion og Videnskab, og af Idealisme og Materialisme.
For at naa til en objektiv og dybtgaaende Erkendelse af et Objekt er den under den kærlige Indstilling omtalte dobbelte Betragtningsmaade nødvendig, selv om Objektet ikke specielt er et Jordmenneske, men blot udgør en samlet Enhed i Naturen (et levende Væsen), idet et saadant Hele jo aldrig forekommer absolut isoleret, men altid indgaar som et Led i noget større. Atomet er en Enhed i sig selv, men er samtidig knyttet til Stoffet som en Del af dette, en Celle er en Enhed i sig selv, men er samtidig knyttet til Organet som Stof til Opbygning af dette, et Organ er ligeledes en selvstændig Enhed, men indgaar samtidig som et Led i Organismen. Mennesket indgaar som et Led i Samfundet. Jordkloden indgaar som en Del af Solsystemet o.s.v. o.s.v. Et sandt Billede af disse Ting kan man dog kun komme til ved baade at erkende Tingen fra dennes eget Stade som en individuel Helhed, og samtidig at erkende Tingen i dens Sammenspil med Omgivelserne set ud fra disses samlede Stade, d.v.s. ud fra den Helhed, hvori Tingen sammen med andre Ting indgaar som Led, der hver for sig har sin særlige Funktion eller Virkemaade, som benyttes i den større Helheds Tjeneste. Nu vil mange maaske mene, at der ikke behøves nogen Form for kærlig Indstilling for at naa til nævnte dobbelte Syn, men blot kræves en vis intelligensmæssig Vurdering, idet Naturvidenskaben jo overalt netop arbejder efter denne Metode. Det er ogsaa ganske rigtigt, at en saadan rent intelligensmæssig Vurdering ved Hjælp af nævnte dobbelte Betragtningsmaade til en vis Grad kan give objektive Resultater, saafremt Verden kun er opbygget af "døde" Ting, der er absolut og udtømmende bestemte og definerede ved Talværdier af en eller anden Karakter, saasom Maal, Vægt etc. Men hvem siger, at Verden kun er opbygget paa den Maade? Videnskaben vil maaske nok paastaa, at der ikke findes noget som helst, der tyder paa andet, men det er kun ganske naturligt, at man ikke finder noget andet, naar man paa Forhaand har en Indstilling om, at der ikke er noget andet, og derfor kun – som Videnskaben – anvender Metoder, som man paa Forhaand kan indse ikke er i Stand til at give andre Resultater end en livløs Materialisme. Den kyniske Indstilling munder ud i en ensidig, materialistisk videnskabelig Anskuelse og kan aldrig komme videre uden netop ved Hjælp af en vis Portion Følelsesenergi, der parret med den tilstedeværende Intelligensenergi kan forandre Indstillingen henimod den kærlige Indstilling, idet Følelsen ikke kan lade sig nøje med Facitter i Tal og døde Ting uden Formaal i en Erkendelse af Tilstedeværelsen og har samme Berettigelse som Intelligensen til en Tilfredsstillelse som nødvendigt Grundlag for den fuldkomne Erkendelse. Gennem denne Indstilling vil det vise sig, at Forskningen i Materien kan foregaa i 2 Retninger, som Martinus har udtrykt det, nemlig paa "langs" af Materien som materialistisk Forskning, hvor Forskningsresultaterne paa Forhaand er bestemt til at udgøre Talværdier, og hvor Forskningen saavel i det store, Makrokosmos, som i det smaa, Mikrokosmos, maa fortone sig i Stjernetaager, samt paa "tværs" af Materien som Livsytringsforskning, hvor Forskningsresultaterne ikke kan udtrykkes i Maal og Vægt, men i Hensigter og Planskabelse som Udtryk for levende Væsener.*) Om Berettigelsen af en Hensigts- eller Livsytringsforskning, kan der ikke gaas ind paa her, idet dette danner et for sig meget omfattende Emne, men der kan ogsaa her henvises til Martinus Værker og desuden til en Artikel "Den moderne Videnskab kontra Martinus Analyser" i Kosmos 1940.
Analyserækken vedrørende de forskellige Former for Livsindstilling, d.v.s. de forskellige Former for Indstilling til Omgivelserne, enten disse forekommer som en samlet Helhed i Form af Livet eller Tilværelsen, eller disse fremtræder enkeltvis i Form af individuelle afgrænsede Objekter i Form af andre levende Væsener eller bestemte Foreteelser, har hermed naaet sin Afslutning.
Gennem de forskellige Analyser fremgaar det urokkeligt, at alle Indstillingsformer er akkurat lige berettigede, idet de hver for sig er motiveret 100 pCt. i et Individs specielle Natur eller Energiorganisation; men samtidig har Analyserne med al Tydelighed godtgjort, at nogle, ja de allerfleste af Indstillingsformerne uvægerligt fører til Ufuldkommenhed i Erkendelsen i Form af Naivitet, Ensidighed og Intolerance. Kun gennem den kærlige Indstilling kan det levende Væsen naa til Fuldkommenhed i Livsoplevelse og Erkendelse, idet det gennem den med denne Indstilling forbundne Sindets Harmoni og Ydmyghed vil være i absolut Kontakt med den højeste af alle Energier, Intuitionsenergien, der aabner Universets dybeste Hemmeligheder for den undrende Forsker og lader denne opleve Livet fra Lykkens højeste Tinder.
-----
*) Udtrykkene "på tværs af materien" og "på langs af materien" er i denne artikel byttet om. Materialistisk forskning er ifølge Martinus på tværs af materien, mens livsytringsforskning er på langs af materien. Red.