Kosmos 1943/2 side 171
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
I dette Tilfælde vil en lille Værdi af den anden Variable bevirke, at Individets Medfølelsesevne forekommer ureguleret eller ukultiveret, saaledes at dets Medfølelse giver Anledning til Fænomener som Blødsødenhed, utidig Eftergiven og Forkælelse, medens en større Værdi af denne Variable derimod vil bevirke, at Medfølelsesevnen bliver reguleret eller kultiveret, hvilket vil sige, at den bliver til virkelig Kærlighed, idet Kærlighed jo er en Hensynstagen til andres Vel og Udvikling, og en saadan Hensyntagen jo kun kan manifesteres med en Medfølelse som Drivkraft og reguleret af saa stor en Mængde Intelligens, som netop er i Stand til at binde al uhensigtsmæssig Medfølelse.
Kortlægning af Jordmenneskezonens mentale Struktur.
Lader man i et retvinklet Koordinatsystem (se Figuren) den ene Akse (u-Aksen) angive Forholdet u mellem Følelsesenergien og Tyngdeenergien og den anden Akse (v-Aksen) angive Forholdet v mellem Intelligensenergien og Følelses- + Tyngdeenergien, har man herved faaet et simpelt Middel til at kortlægge det enkelte Jordmenneskes Bevidsthed eller Mentalitet, idet denne forinden naturligvis maa opdeles paa passende Maade. I dette Koordinatsystem udgør den rette Linie (stiplet paa Figuren) gennem Koordinatsystemets Begyndelsespunkt (u1, v1) under 45° med Akserne, (Koordinatsystemet er drejet saaledes, at denne Linie bliver lodret opadrettet), den rene Typezone for afbalanceret Egoisme, medens u- og v-Aksen eller rettere de to paa Figuren viste stiplede Kurver gennem Begyndelsespunktet, der paa det midterste Stykke bøjer bort fra ovennævnte rette Halveringslinie henimod u- og v-Akse, udgør den rene Typezone for henholdsvis følelsesbetonet og intelligensbetonet Egoisme. Til Støtte ved nævnte Kortlægning vil det være hensigtsmæssigt een Gang for alle at anbringe eller indtegne de forskellige Manifestationer og Tankearter, Jordmenneskene betjener sig af, i det selvsamme Koordinatsystem. Udførelsen af et saadant Arbejde ligger dog udenfor Rammerne af nærværende Artikel, hvorfor vi her maa nøjes med den fremførte skitsemæssige Anvisning. Det skal dog bemærkes, at en Kortlægning af det enkelte Menneskes Bevidsthed selv i grove Træk er et overordentligt vanskeligt og krævende Analyseringsarbejde, der, som nærmere begrundet i Artiklens 3. Del, ogsaa stiller meget store Fordringer til den analyserende i moralsk Henseende.
I Koordinatsystemet paa Figuren er skitsemæssigt som et Eksempel indtegnet et Individs Bevidsthed, idet denne tænkes opdelt i 10 Dele, der hver er angivet ved en Cirkel, hvis Beliggenhed svarer til den paagældende Dels Kvalitet (Forholdet mellem Tyngde-, Følelses- og Intelligensenergi), og hvis Størrelse svarer til sammes Kvantitet i Procent af den samlede Bevidsthed. Disse 10 Cirkler er forbundet med et Punkt, nemlig Tyngdepunktet for alle Cirklerne, saaledes at man herved faar et sammenhængende Billede af Individets Bevidsthed. Endvidere er med punkteret Linie indtegnet tre Kurver, der blot som Eksempel viser tre mulige Udviklingsbaner gennem Jordmenneskezonen. Idet Jordmenneskenes Bevidsthed som nys angivet i Almindelighed ikke er helt ensartet i Kvalitet, maa man for at angive saadanne Baner betragte Individet i sin Helhed, repræsenteret f. Eks. ved Tyngdepunktet for dets samlede Bevidsthed (se nys omtalte paa Figuren viste Eksempel).
Man ser saaledes, at Egoisme og Kærlighed egentlig ikke hører til sideordnede Grupper, idet Egoismen er karakteriseret ved et bestemt, nemlig et lille, Forhold mellem Følelses- og Tyngdeenergien uden Hensyn til Variationen af Forholdet mellem Intelligensen og Følelses- + Tyngdeenergien, medens Kærlighed er karakteriseret ved et bestemt, nemlig et stort, Forhold mellem Følelses- og Tyngdeenergien og samtidig et bestemt, nemlig ogsaa et stort, Forhold mellem Intelligensenergien og Følelses- + Tyngdeenergien. Som vi nu har set, kan man ved at anvende de her benyttede 2 Variable danne sig en særdeles god Oversigt over Væsenernes forskellige Livsindstillinger i hele den Udviklingszone, hvor Jordmenneskeheden befinder sig. Er saaledes den anden Variable, (Intelligens i Forhold til Følelse + Tyngde) lille, befinder vi os i den Gruppe, der betegnes som Kategori Nr. 2 eller Væsener med følelsesbetonet, egoistisk Livsindstilling, og lader vi her den første Variable (Følelse i Forhold til Tyngde) variere fra smaa til store Værdier, bevæger vi os indenfor denne Gruppe fra mere til mindre egoistiske Væsener eller fra primitive til udviklede Mennesker. Er den anden Variable derimod stor, befinder vi os i den Gruppe, der betegnes som Kategori Nr. 3 eller Væsener med intelligensbetonet, egoistisk Livsindstilling eller Væsener med kynisk Livsindstilling, medens en Mellemstørrelse af denne anden Variable giver Kategori Nr. 1 eller Væsener med afbalanceret, egoistisk Livsindstilling. Lader vi for hver af disse Grupper den første Variable variere fra smaa til store Værdier, bevæger vi os ligeledes her inden for hver af disse Grupper fra mere til mindre egoistiske Væsener eller fra primitive til udviklede Mennesker. Som tidligere beskrevet udgør Optimister og Pessimister blot Underafdelinger inden for Kategori Nr. 2, idet de, foruden de for Kategori Nr. 2 karakteristiske Værdier af de 2 her omtalte Variable, yderligere maa defineres ved en bestemt Værdi af en tredie Variabel, nemlig de ydre Paavirkningers Gunstighedsgrad.
Kendetegn for de forskellige Kategorier.
Vi har nu i store Træk faaet kortlagt den Del af det mentale Omraade, der strækker sig fra de mest primitive til de mest udviklede Jordmennesker samt Grænseomraadet hertil og skal derfor blot i al Korthed give en Oversigt over nogle generelle Kendetegn for de tre Hovedkategorier i dette Omraade, nemlig Yderkategorierne: Væsener med følelsesbetonet og Væsener med intelligensbetonet Egoisme samt Mellemkategorien: Væsener med afbalanceret Egoisme. Da saa at sige alle Jordmennesker udgør Blandingstyper, kan de nedenfor anførte Kendetegn dog kun benyttes som Retningslinier ved Analyseringen af det enkelte Individ, der kan afvige væsentligt fra disse Typer, ja, undertiden paa een Gang besidde karakteristiske Egenskaber fra f. Eks. begge de to Yderkategorier.
(Fortsættes.)
Tilbage til forfatterregister
Forrige