Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Skumring, saa nænsomt og blidt du sænker dit mørke Slør, saa alvorsfuldt og tyst! Træerne staar som Silhouetter mod den blaa Aftenhimmel, og Blomsterne lukker sig langsomt til og bøjer deres smaa Hoveder som en sidste Hilsen, inden de glider ind i Søvnens blide Ro. – Bjærge og Dale, Marker og Enge, Havet og Jorden – alt indhyller du i Skønhed og Fred, – ogsaa mit Sind drages mod dig som en tørstende Blomst.

Fuglene sover med Hovedet under Vingen – skærmet i din Dunkelhed, og Frøer og Græshopper kvækker deres Elskovsserenader ud i Aftenens Skønhed!

Alt aander Fred og Kærlighed, alt fortæller om Skønhed, – – hele Naturen beder!

Langsomt stiger ogsaa en skælvende Tanke om Bøn, om Stilhed og Fred inde i mig selv – op i mig. Famlende og søgende strækker jeg mine brændende Hænder ud i dit kølige og tyste Mørke: tag ogsaa mig med i din. Bøn, luk mig ind i din Stilhed og Fred, skjul ogsaa mine Ufuldkommenheder i din Dunkelhed, lad mig hvile hos dig i samme fuldkomne Fred og Stilhed som Træerne og Blomsterne, Fuglene, Bjærge og Enge, som Vandene, – aah, lad mig blive eet med hele Naturen! Lær mig at udstraale den samme Kærlighed og ophøjede Ro, den samme Renhed og Skønhed, – lær mig, lær mig!!

Før svandt Aftenrøden, nu maa ogsaa du vige, Skumring; thi Natten kommer.

Stille og umærkeligt glider du over i Nattens Mørke, stille kom du, og stille gaar du. Du bragte Kølighed og Friskhed til dem, der tørstede; Hvile til dem, der var trætte; Fred til dem, der led. Skønhed og Kærlighed til alt og alle. Du gav alt, men hvad kan vi give dig?

Maanens Sølverstraaler spiller og leger paa Havets rolige Overflade; nu er du helt borte, men jeg har ikke glemt dig. Du bragte Bønnen frem i mit Indre, fyldte Sindet med en stille Fred og Skønhed. Ligesom Duggens Perler vederkvægende faldt paa Blomster og grønne Planter, saaledes fik du ogsaa en Taare frem i mine Øjne, en stille Glædestaare over min Oplevelse af Naturens Skønhed, – over Livet.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde give dig for al din Skønhed og Kærlighed, for din Stilhed og Fred; nu ved jeg, at kun ved at give den samme Kærlighed til mine Omgivelser, kun ved at føle den samme Renhed og Ydmyghed i Sindet, som du, – kun paa den Maade kan jeg vise dig min Kærlighed!