Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1993/2 side 38

Tegning af Vilh. Pedersen
 
Getsemane
af Søren Hahn
 
Getsemane – navnet associerer straks til Getsemane Have – den lille idylliske plet, hvor Jesus yndede at holde til. Her havde han et fristed, hvor han kunne samle tankerne. Det var også her han tyede hen, da rædslen bankede på, og noget stort tårnede sig op foran ham: tortur og død.
Nu har jeg læst den igen – Martinus lille artikel med navnet "Getsemane Have". Jeg synes det er det bedste jeg nogen sinde har læst. Dette skal dog ikke få hverken mig selv eller læseren til at tro, at jeg taler sandt – sådan på lidt længere sigt. For det er ikke første gang at jeg føler det på den måde efter at have læst noget af Martinus. Men lige i øjeblikket føler jeg en kolossal frihed, som om intet nogen sinde mere kan ramme mig, gøre mig ked af det, depressiv, få mig til at tænke på livet som noget der bare skal overstås. Og så véd jeg samtidig at det ikke passer. Selvfølgelig vil det småborgerlige mishag med tilværelsen sætte frø på ny og vokse til selvhad, mismod osv. Og dog. Har jeg ikke nu forstået dette med Getsemane lidt bedre end sidst jeg læste det? Lidt olie på vandene det vel betyde, når nu bølgerne om et par timer, dage eller uger igen begynder at rejse sig.
Hvad er det så for noget – dette med Getsemane? Det er et begreb som Martinus – ikke skaber – men gør opmærksom på og forklarer. Dette er hans eneste fortjeneste i denne forbindelse – og så navnet naturligvis – som han meget apropos har taget fra denne have, som blev rammen om Jesu opgør med sig selv: skulle han flygte fra korsfæstelsen eller lade stå til?
Dette var konflikten – men kun på overfladen. Vi kender den alle i utallige nuancer af livsfarlighed i vor dagligdag. Det er ikke konfliktens indhold, det er heller ikke dens grad af livsfare, der er indeholdt i begrebet getsemane. Det er måden vi reagerer på; altså om vi går helt fra snøvsen, eller om vi bevarer overblikket, ikke taber modet, holder gejsten oppe, ikke mister selvtilliden, ikke bliver forvirret osv. Det er denne balance på en knivsæg, som er vores getsemane. Her er der ingen forskel på Jesus og os andre.
Hvorfor ikke det? Jesus var jo supermand – eller hvad?
Nej, det fine ved historien er netop, at Jesus ikke var en supermand. Han var i afgørelsens øjeblik lige så meget ude at svømme som os andre. Martinus forklarer det på den måde, at han rent fysisk var et produkt af jordiske forældre. Jesus svedte angstens sved, han var bekymret, rådvild, kort sagt: rigtig ude i tovene. Det er denne situation vi alle kender. Getsemane er noget generelt som passer på os alle. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan Jesus fik bragt forvirringen og vankelmodet af vejen og afløst det med sikkerhed, selvtillid og fortrøstning. Det skete som bekendt ved at han strøg de svære tanker af sig, som når man kaster los og står ud i det ukendte. Han overlod styringen til en anden og indtog fra nu af tilskuerens rolle. Han hvordan han blev angivet og fanget, han hørte pøbelens råb, han lugtede sin egen sved, smagte sit blod, mærkede naglerne – og dog var han først og fremmest tilskueren, dén som bare så på.
Det skred, som fandt sted i Jesu bevidsthed i Getsemane Have, skyldtes hans evne til at koble fra og overlade initiativet til Gud. "Fader, ske ikke min vilje..." Det var ikke en falliterklæring eller trodsig gestus som når vi andre siger: "Så kan de have det så godt, nu skrider jeg!" Her var tale om et gudsforhold der var af en fortrolighed, som hverken du eller jeg kan leve op til. Men vi kan eksperimentere, prøve hvordan det virker at slippe tøjlerne og lade Gud overtage. Også selv om vi overhovedet ikke tror på Ham. Måske skal man have været i sådanne pinlige situationer mange gange, før man forstår begrebet "getsemane". Jeg tror det er den slags mentale tabere (og potentielle vindere!) Martinus litteratur først og fremmest henvender sig til.
Til slut nogle praktiske oplysninger: Martinus artikel Getsemane Have finder man i den lille bog med titlen Ud af mørket. Den har nummer 15 og kan bestilles hos boghandleren (som igen kan rekvirere den fra Borgens Forlag). Bogen koster såmænd bare 90 kr. Tænk at man kan få så meget at stå imod med for så lidt! Og undskyld at dette ligner et forsøg på reklame, men jeg kan ikke lade være.