Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Vi står på græsplænen uden for vort hus, Lotus og jeg, og venter på, at det skal behage Joakim at gå den rigtige vej – for ham er "den rigtige vej" altid stik modsat den vej, jeg går. Lotus opdager en død skarnbasse på en af fliserne.

– Se mor! Den er død, men den er ikke fløjet op i himlen endnu, siger han ivrigt og trækker mig ned mod jorden. Vi kigger på det næsten fladtrådte stakkels kræ og diskuterer, hvem der kan have slået den ihjel.

– Det må have været dig, mor, fastslår Lotus. Du havde så travlt i morges, da vi skulle af sted til børnehaven, så du ikke så, at skarnbassen var ude at spadsere.

– Ja, du har måske ret, svarer jeg og skammer mig lidt.

– Men han er ikke kommet i himlen endnu, vedbliver Lotus.

– Jo, jeg tror, han er hos Gud nu, siger jeg og rejser mig.

– Hvorfor er han hos Gud? Hvordan ser Gud ud? Hvor er Gud henne?

Hjælp, tænker jeg. Ved jeg alt det? Hvorfor har jeg også fået sådan en "Spørge-Jørgen"? Jeg bliver klar over, at jeg ikke kan krybe udenom og tænker mig om et øjeblik.

– Gud er overalt, siger jeg så. I himlen og her hos os. Men han kan ikke ses. Han er usynlig, og han elsker alle. (I mit stille sind undrer det mig, hvorfor jeg siger "han". Jeg ville hellere sige "han/hun", men det bliver for kompliceret for en femårig). Han er den, der elsker os allermest. Han elsker alle planter og alle dyr, alle røvere og banditter, alle rare, dumme, glade og triste mennesker, børn, mødre og fædre.

– Findes han så også i London og Afrika?

– Ja, overalt, i luften og ude i rummet. Skarnbassen er også blevet usynlig nu og må gerne møde Gud og mærke, at Gud elsker ham. Så kan skarnbassen lege med andre skarnbasser, som også er i himlen, indtil den vil komme her ned på jorden igen.

Nu har Joakim sluttet sig til skarnbasseholdet, og Lotus har nok at se til med at beskytte det lille lig mod sin fremstormende lillebror, der endnu ikke har gjort sig nogle dybere metafysiske overvejelser.

– Og Gud findes i dig og i mig, i blomsterne og i træerne, så vi er alle en del af Gud og altså aldrig alene, tilføjer jeg for mig selv for at få det hele med.

Vi giver skarnbassen en ærefuld begravelse i bedet og synger "Mæh, mæh, hvide lam".

Oversætter: BA