Kosmos 1980/10 side 137
Guds ånd over vandene
DET EVIGE VERDENSBILLEDE I, side 14-15.
Der er bevidsthed bag alle naturens eller verdensaltets skabelsesprocesser
Når den kristne verdensreligion lærer, at Guds ånd svæver over vandene, og at Gud skabte verden i kraft af denne sin ånd, så er det udtryk for en virkelig kosmisk sandhed. Da ånd er det samme som bevidsthed, vil det altså sige, at der er bevidsthed bag alle naturens, ja hele verdensaltets mangfoldighed af skabelsesprocesser. At det er således bliver til kendsgerning for den udviklede forsker i kraft af dette, at hver eneste af disse processer er logiske. De er således bygget planmæssigt op, beregnet på at skulle opfylde et eller andet nyttigt formål. Hvis vi iagttager de skabelser, naturen har udløst, er de alle uden undtagelse i deres slutfacit på en eller anden måde til glæde og velsignelse for levende væsener. Vi behøver kun at se på vor egen organisme og på dyrenes og planternes organismer. Er de ikke netop alle bygget fuldkomment op og på genial måde tilpasset deres ophavs midlertidige eksistens og livsoplevelse? – Hvordan skulle skabelsen af disse organismer, såvel som alle andre skabte ting i verdensaltet, kunne blive til på en så genial måde, hvis ikke der var "noget levende" bag skabelsen, der både havde visdom, kærlighed og almagt til at kunne bringe skabelsesprocesserne til et så fuldkomment slutfacit? –
Det »Noget«, vi har lært at kalde »Gud«
Der eksisterer altså et levende, skabende "Noget" bag alle såkaldte "døde" såvel som bag alle levende foreteelser. Det bliver til kendsgerning igennem dette, at alle naturens skabelsesprocesser er logiske, og at logiske skabelsesprocesser umuligt kan finde sted uden en skaber. Det er denne skabers eller dette skabende "Noget"s bevidsthed, vilje og kraft, der skaber og opretholder verdensaltets vedligeholdelse og evige eksistens. Denne altomfattende skabelse udløses igennem særlige kosmiske verdensimpulser, der hver for sig danner tilværelsesplaner og oplevelsestilstande for levende væsener. Det er denne mægtige skaber eller dette guddommelige "Noget", vi har lært at kalde "Gud". Og det er dette "Noget"s bevidsthed, vi udtrykker som denne Guddoms ånd. Bibelen har således urokkeligt ret, når den udtrykker denne ånd som "svævende over vandene", hvilket i virkeligheden er det samme som, at der er bevidsthed bag alle bevægelser, bag alle forvandlinger og dermed bag alle eksisterende skabelsesprocesser.
Forklaring til symbolet
Lyscentret foroven, hvorfra strålerne udgår, symboliserer det skabende "Noget" eller Guddommen.
Flammekorset symboliserer Guddommens totalt fuldkomne manifestation eller skabelse. Strålehavet symboliserer Guddommens altgennemtrængende skabende ånd, bevidsthed, vilje og almagt.
I Strålehavet ses markerede felter i mere eller mindre lyse toner, de udgør de kosmiske verdensimpulser, der udløser og opretholder oplevelsestilstandene og tilværelsesplanerne for de levende væsener.
De mange cirkler symboliserer verdensaltets sole og kloder og de hertil knyttede levende væseners bevidsthedsliv.
Dobbeltcirkeln symboliserer Jordkloden og dens menneskehed. Vi ser, den er i berøring med tre verdensimpulser, en forneden, der er ved at svinde bort fra dens område. Derefter ser vi en, som endnu næsten helt behersker eller udfylder Jordens område. Foroven ser vi en impuls, som begynder at få indpas i nævnte område. Af disse impulser symboliserer den førstnævnte de primitive menneskers bevidstheds- eller åndsliv, medens den næste symboliserer den verdensimpuls, fra hvilken buddhismen, kristendommen og islam er udgået. I Livets Bog er denne impuls betegnet som "den gamle verdensimpuls", medens den tredie verdensimpuls i samme bog er udtrykt som "den nye verdensimpuls". Denne impuls vil efterhånden overflødiggøre religionerne og trosformerne, idet den vil klargøre den religiøse eller virkelige side af livet som absolut videnskab. Den vil afsløre livsmysteriets løsning som kendsgerning for Jordens mennesker og vise, at "Guds ånd over vandene" er en evig Guddoms altomfavnende velsignelse, i hvilken vi alle lever, røres og er.
Tilbage til artikelregister
Forrige