Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1941/12 side 59
<<  6:25  >>
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
4) De har Tilbøjelighed til at undervurdere de Vanskeligheder, de ønsker at overvinde, eller at overvurdere de Ydelser, de selv evner at præstere for at overvinde saadanne Vanskeligheder, samt i det hele taget til at overvurdere deres egne Ideers og Frembringelsers Betydning og Kvalitet. Med andre Ord, de har vanskeligt ved at se deres egne Ideers og Evners virkelige Begrænsning, og de vil derfor tit gerne paatage sig større Opgaver, end de kan magte. Alt dette vil igen sige, at de i Almindelighed vil lide mere eller mindre af Merværdsfølelser.
5) De er gennemgaaende ret usaarbare over for andres Meninger om dem og deres Manifestationer og vil helst i det hele taget undgaa at regne med og tage Hensyn til den negative Kritik.
6) De er veltilfredse med næsten alting eller synes, at næsten alt er, som det bør være, og de er som Følge heraf oftest ukritiske overfor Omgivelserne og Medvæsenerne.
7) Da deres Anskuelse om Tilværelsesproblemet naturnødvendigt maa være i nøje Overensstemmelse med den i ovennævnte 6 Punkter anførte Karakteristik, maa denne Anskuelse i større eller mindre Grad komme til at udgøre en Tro paa eller Forestilling om, at Verden er god og retfærdig, og Livet har en Mening, at de "lyse" Magter eller Kræfter er i Overvægt, at en eventuel Gud er mild, kærlig og barmhjertig, samt at Menneskene af Naturen er gode og efter Døden vil komme i Himlen d. v. s. komme til at opleve en Tilværelse fuld af Skønhed, Lys og Lykke.
Hele denne Livsindstilling kan ikke undgaa at virke stimulerende til aktiv Skabelse eller Udfoldelse i Forhold til Omgivelserne.
Ved Sammenligning med de tidligere anførte karakteristiske Træk for Pessimister vil man se, at Optimisme og Pessimisme tilsyneladende er diametralt modsatte Livsindstillinger. Medens Pessimisten lægger mest Mærke til de mørke, daarlige og ubehagelige Sider af Foreteelserne, bemærker Optimisten mest de lyse, gode og behagelige Sider. Man kommer ikke udenom, at Lyssyn er en Livsindstilling, der er behagelig og lykkelig at have i Modsætning til det mørke Livssyn. Modsat Pessimisme opstaar Optimisme af gunstige Begivenheder og maa nødvendigvis i Almindelighed blive Slutresultatet for et Livsafsnit fyldt med Sundhed og Glæder, Medgang og Sejre.
(Fortsættes.)
  >>