Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Medens jeg paa mine tidligere Besøg i Provinsen først har kunnet begynde mine Rejser efter Jul og derfor ikke har formaaet andet end at vække en hel Masse Forhaabninger til Live hos de trofaste Studiekresdeltagere i de forskellige Byer om, at de nu endelig vilde faa en regelmæssig Foredragsrække – Forhaabninger som (for den sidste Turs Vedkommende) de klimatiske Forhold tvang mig til at skuffe, var jeg i Aar for første Gang i Stand til at begynde mine Rejser ved Sæsonens Start og dermed virkelig faa lagt Studiekresarbejdet i Provinsen i regelmæssige Rammer.

Da det var første Gang i den Tid, jeg som Lærer havde medvirket i Studiekresundervisningen indenfor Martinus' Arbejde, at jeg virkelig var en "fri Mand", med Tiden fuldstændig til min egen Raadighed, siger det sig selv, at det var med Sindet opfyldt af Forventning, men ogsaa af en vis Spænding, at jeg den 16. September forlod København for at starte min første Tur rundt til de forskellige Krese.

Først og fremmest skulde jeg over at hilse paa alle mine "gamle Bekendte" fra mine to foregaaende "Provinstourneer" i Foraarene 1938 og 1940, Mennesker, som de faa Gange, jeg havde haft Lejlighed til at forklare dem Martinus' Analyser, var kommet mig i Møde med saadan en Forstaaelse og Kærlighed, at min Selvtillid igennem deres hjertevarme Væsen fik den Støtte, der er en saa fundamental Nødvendighed for den, der i fuld Erkendelse af sin egen Mangelfuldhed for første Gang søger, gennem den Forstaaelse, han selv har erhvervet sig, at hjælpe andre i deres Søgen efter Sandheden.

Jeg var ung, og et langt Fagstudium havde lagt fuldstændigt Beslag paa mine Evner og Tid, saa mit Kendskab til den Verden, som de Mennesker, hvem jeg kom til at staa som Lærer for, levede i og kæmpede med, var ikke ret stort. Følelsen af, at jeg havde spændt mig for et større Læs, end jeg magtede at trække, dukkede mange Gange frem, og i saadanne Timer var det en umaadelig Inspiration at mærke den Forstaaelse og Sympati, som slog mig i Møde; det gjorde de første Læreaar umaadelig indholdsrige for mig selv.

Gensynet med disse Mennesker, der ved deres Forstaaelse af Martinus' Analyser var blevet de faste Støtter for hans Arbejde, var for mig en stor Oplevelse, en Oplevelse, der fuldstændig væltede de Bekymringer over Ende, der atter var begyndt at spire frem. Dette Gensyn blev for mig en Dokumentation, der mere end mange Ord viste mig, at Martinus' Analyser for disse Mennesker forlængst var ophørt med at være "interessante Teorier" og i Stedet for var gaaet ind som et organisk Led i deres egen Viden.

Men foruden "de gamle" var der i Mellemtiden kommet en hel Del "nye". Gennem stilfærdige og fornuftige Samtaler var Arbejdet rundt omkring i Byerne vokset. Stammen havde skudt nye Skud og dermed atter bevist sin Levedygtighed. Denne Tilgang af nye Deltagere paa Holdene i Provinsens "ældste Byer" har bevirket, at det Ønske, som det efter mange Aars Arbejde er lykkedes at faa opfyldt for Københavns Vedkommende, nemlig Ønsket om flere, mindre Hold, hvor Deltagerne var fordelt efter det Tidsrum, de havde studeret Martinus' Arbejde, nu ogsaa begynder at melde sig her. Endnu er Gennemførelser af en saadan Plan ikke mulig, men det er dejligt at se den Vækst, der foregaar Landet over indenfor alle Kredse, og vær forvisset om, at en Dag vil den Skole, som i København har set Dagens Lys, ogsaa skyde Skud i Provinsens store Byer.

Det var imidlertid ikke alene paa Holdene i de "gamle Byer", at jeg traf nye Deltagere i Studiekresarbejdet. Gennem Breve havde jeg truffet Aftaler om Besøg i ikke mindre end 5 "nye Byer". Mennesker, som gennem deres Studium af "Kosmos" og "Livets Bog" var blevet interesseret i Martinus' Arbejde, paatog sig med den Imødekommenhed og Selvfølgelighed, der er saa karakteristisk for den, for hvem Studiet af Livets store Analyser er blevet noget fuldkomment uundværligt, al Ulejlighed og Besvær med at sørge for den nærmere Tilrettelæggelse, med Arrangement med Lokaler o. s. v., og ved mit Besøg i alle disse Byer fik jeg Lejlighed til at lære en Mængde dejlige Mennesker at kende. Den samme Hjertelighed og Forstaaelse, som havde slaaet mig i Møde fra de "gamle Byer" mødte mig igen her og belærte mig atter engang om, at Menneskers moralske Kvalifikationer ikke afhænger af, hvor længe de har studeret dette eller hint, og at man ofte blandt de saakaldte "nye" møder Bevidstheder, der er ældre end de saakaldte "gamle". Evnen til at forstaa Livet skyldes et Erfaringsmateriale, som man ikke erhverver sig gennem Bøger, men som kun naas gennem Taarer.

I alle Byer skabtes der straks Mulighed for Dannelse af Studiekrese, og selv om Starten sine Steder var beskeden, saa var den andre Steder meget større end ventet; det har altid været Udviklingslinien indenfor Martinus' Arbejde at starte med en lille men sikker Kerne og saa langsomt og sikkert skyde Skud efter Skud, saaledes at den samlede Organisme hele Tiden var sund.

Medens jeg skriver disse Linier, er jeg allerede midt inde i min anden Tur rundt til Kresene. Arbejdet er i fuld Gang, og midt i Tider, hvor mentalt Mørke ruger over Menneskenes Sind, føles det som en uvurderlig Gave at have faaet Lov til efter egen ringe Evne at bane Vej for en Viden, der tværs gennem Sorger og Lidelser lader Mennesket skimte en kærlig Guddom, lader dem se, at hinsides Menneskers Meninger og Opfattelser findes den ene virkelig sande Erkendelse, at "alt er saare godt".