Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1933/9 side 12
Alf Lundbeck:
Fremtidens Kunst.
I den foregaaende Artikel saa vi, hvorledes den klassiske Kunst overvejende var indstillet paa en fysisk Afbildning, hvorledes dens Idealer ved Menneskets fortsatte Udvikling bort fra en fysisk og mod en aandelig Indstilling blev forældede, hvorledes den moderne Kunst opstod ved en Underminering af den rent materielle Opfattelse af Tingene og ved de begyndende Intelligensenergiers Fremtrængen.
Endnu er denne Bevægelse eller Udvikling fra materiel til aandelig Indstilling kun i sin Begyndelse; men vi kan dog tydeligt iagttage Principperne og ved at videreføre disse, vil vi blive i Stand til at skimte Omrids af den moderne Kunsts Afløser – Fremtidens Kunst.
Princippet med at gengive Lyd i Former, vil i sin videre Udvikling pege henimod en nær Forbindelse med Tonekunsten. Vi ved samtidig, at mange Mennesker er tilbøjelige til at forbinde en Sansning af Musik eller Toner med en Form- eller Farvefornemmelse, og denne Evne føles igen som en fuldkomnere Sanseevne overfor musikalske Ydelser. Denne Evne til at opfatte Kunst i en højere Grad, kan imidlertid blive tilgængelig for Almenheden ved Hjælp af de tekniske Hjælpemidler, som vor Tid allerede nu raader over, nemlig Tonefilmen. Der har allerede været Lejlighed til at iagttage de begyndende Former af dette Princip i de saakaldte Eksperimentalfilm, der som Ekstranumre har været forevist i vore Biografteatre. Her har Kunstnerens Hensigt været at give andre et Indtryk af Formgengivelser, der bevægede sig og skiftede Form i Harmoni med den ledsagende Musik. Vi kan fra denne forholdsvis primitive Begyndelse let tankemæssigt føre Udviklingen videre til kommende Tiders sammenkomponerede Tone- og Farveværker.
Den endnu ubevidste Fornemmelse af de aandelige Udstraalinger eller Kræfter, der paavirker den moderne Kunsts Udøvere, vil efterhaanden med Udviklingen gaa over til en dæmrende Sansning af disse usynlige, men af Videnskaben konstaterede, Straalingsarter, og ogsaa her kan vi tankemæssigt følge Udviklingen fremad, selv om denne kommer til at strække sig over betydelige Tidsrum.
Medens den klassiske Kunst betegner Kunstnerens Sansning eller Oplevelse af de øjeblikkelige materielle Tilstande, vil Fremtidens Kunst mere karakteriseres af Kunstneréns Evne til Oplevelse af Objektets aandelige Natur. Værdimaalet for Fremtidens Kunst vil da udgøres af den større eller mindre Finhed, Kunstnerens Sanseevne er i Besiddelse af, den større eller mindre Evne Kunstneren har til at korrespondere med de højere Energier, Følelses-, Intelligens- og Intuitionsenergierne.
I tidligere Tider under den klassiske Kunsts Kulminationsperiode, kunde en Kunstner udmærket godt overføre en Oplevelse af høj kunstnerisk Kvalitet og samtidig være i Besiddelse af en Bevidsthed, der kunde være ganske primitiv udenfor det kunstneriske Omraade, netop paa Grund af, at den kunstneriske Ydeevne var mere materielt end aandeligt indstillet. Men for at blive en virkelig betydende Kunstner i Fremtiden, for at være i Stand til at skabe noget værdifuldt paa Kunstens Virkefelt, vil det være en absolut Betingelse, at Kunstnerens Evne til aandelig Sansning er forædlet. Men for at sanse de aandelige Realiteter, eller de Realiteter der befinder sig hinsides det fysiske Plan, bliver det en uomgængelig Betingelse, at man selv er udrenset for Tilknytning til de grovere eller lavere Energiformer. En Kunstner med endnu bevidste eller ubevidste, uudviklede Bevidsthedslag vil ikke kunne opnaa den Evne til at tage højere Energier i sin Tjeneste, den Beherskning af finere Vibrationer, som maatte kræves.
Fremtidens Kunstner vil da kun kunne blive Kunstner under Forudsætning af en – i Sammenligning med Nutiden – overordentlig høj moralsk Udviklingsstandard, og altsaa bliver al Udvikling indenfor Kunsten kun mulig ved en samtidig Udvikling af den moralske Bevidsthed.
Men vi kan følge Fremtidens Kunst endnu længere i dens Udvikling. Naar Kunstneren naar saa vidt i Forædling af sin Bevidsthed, at han fra en ubevidst Sansning af de aandelige Realiteter gaar over til en fuld bevidst Sansning af dem, da vil Kunstydelsen naa til for os ganske uanede Højder. Bevidst at sanse et Objekt aandeligt vil være det samme som at sanse dets Bestemmelse eller Hensigt, og at sanse Hensigten med det, bliver identisk med at sanse de kosmiske Love. Fremtidens Kunst vil saaledes udtrykke Kunstnerens Sansning af de aandelige Realiteter, der ligger bag ved de materielle Virkninger, den vil vise de kosmiske Kræfter, der netop ligger til Grund for de paa det fysiske Plan tilsyneladende materielle Former.
Og netop i vor Tid oplever vi et storslaaet Eksempel paa dette Princips Udfoldelse, nemlig Skabningen af Martinus' Symboler, der som vi allerede ved, udgør Gengivelsen af Oplevelsen af Verdensaltets kosmiske Love og Principper i Renkultur.
I denne Forbindelse vilde det ogsaa være paa sin Plads at sige nogle faa Ord om den Betydning, Livets Bog vil faa for Kunstens Nyskabelse, baade for Nutidens saavel som for Fremtidens Kunst, en Betydning, som kun vanskeligt kan overvurderes.
Den kunstneriske Skabeevne vil nemlig ved Mødet med den nye originale Tanke- og Ideverden i Livets Bog i allerhøjeste Grad blive befrugtet og omdannet. En genial Kunstner, der samtidig besidder den moralske Forudsætning, vil her kunne finde Emner af en saadan Ophøjethed og Majestæt i den Tankebilledernes Mangfoldighed, han ved Studeringen oplever i sin Bevidsthed, at det maatte forekomme ham, som om et Slør blev draget til Side og viste ham en Verden af nye, levende Tanker og Perspektiver, han næppe forud havde turdet drømme om. Jo højere aandeligt set Kunstneren staar, des længere vilde han kunne trænge ind i Stoffets aandelige Hensigt og netop ved sin kunstneriske Følsomhed opleve en Slags Forsmag paa, hvorledes det vilde være for ham at sanse de kosmiske Realiteter direkte og fuldt bevidst. Han begynder saa smaat at ane, hvor umaadelige Udstrækninger af Tilværelsen, der endnu findes ukendt og uopdyrket af Menneskeheden.
Som i Glimt vilde han skue Kunsten som den højeste Aands Sprog, som et Udtryksmiddel fra højere Verdener, der har bortkastet den dyriske Bevidstheds Mærke – Kainsmærket – og som frigjort behersker Aandens Verden – Ideernes Verden.