Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vinterarbejdet i Studiekresene er forlængst endt, og mange Deltagere, navnlig i de ny Krese, er muligvis ikke blevet bekendt med, at Vinterens Arbejde i Virkeligheden fortsætter om Sommeren, omend paa en noget anden Maade. Og jeg vil derfor gerne, som lidt Orientering for de ny Abonnenter og Studiekresdeltagere, her give et lille Indblik i Arbejdets Gang om Sommeren.

Naar Foraaret nærmer sig, Aftenerne begynder at blive lyse, er det gerne saaledes, at de fleste Mennesker bliver "foredragstrætte", om jeg saa maa sige. Jeg var derfor allerede paa et tidligt Tidspunkt i Sagens Historie klar over, at den Energi til at tage fat paa Studier og Foredrag, som Efteraarets tiltagende lange og mørke Aftener i særlig Grad animerer, ikke i nær saa stor en Udstrækning er til Stede, naar Foraaret med dets Sol og Lys nærmer sig, og Naturen kalder Menneskene ud i det frie. Men det er jo ganske selvfølgeligt. Det enerverende og nerveopslidende Arbejde, som de fleste Mennesker er henviste til at maatte opretholde deres Eksistens ved, bevirker jo i den solfattige Tid en ganske naturlig Afslappelse, som kun de mest energifulde og livskraftige uberørt kan slippe over. Det er denne Afslappelse, der er med til at bevirke, at det daglige Arbejde af mange ligefrem føles som en Trædemølle.

Naar det sunde og livskraftige Menneske, der ellers befinder sig i en Livsgerning, det normalt er glad for, faar denne Fornemmelse, saa er det i de allerfleste Tilfælde Sol- og Luftmangel, der gør sig gældende, og hvorved Kræfterne er taget saadant af, at Arbejdet er blevet noget af en Overanstrengelse. Denne Sol- og Luftmangel er igen i Virkeligheden det samme som "Horisontmangel".

Det er nemlig saaledes, at Mennesket gennem dets lange Udviklingsperiode fra Dyr til dets nuværende Tilstand har befundet sig i den fri Natur. Naturens mange fremragende Lyde og Farver har været dets kosmiske Modermælk igennem Sekler af Tid. Det har leget og jaget i de "grønne" Skove ved det "blaa" Hav. Taarefyldte Øjne har skuet mod den "blaa" Himmel, og "grønne" Blade har kærtegnet dets Kind paa Vandringen op over de mange Stadier eller Trin. Dets Jubel- og Angstskrig har lydt omkap med Havets Brænding og Tordenens Brag, ligesom det Millioner af Gange er sovet ind ved Brisens sagte Sus i Trætoppene.

Jo, Naturens Lyde og Farver er den aandelige Næring, hvormed Moder Jord har opdraget sin unge Søn. Jeg ser Lyn og Torden i hans Væsen. I hans Vrede er Vinterens isnende Kulde, medens Kildens og Bækkens ensomme Hvisken er blevet hans Elskovsmelodi. Den blaa Himmel er ofte kopieret i hans Øjne, og over hans Kind er Aftenrødens blide Skær foreviget.

Men de samme Lyde og Farver vil fortsætte deres guddommelige Skaberværk. De er jo "Ordet", ved hvilket Gud "skaber Mennesket i sit Billede". Og fra det jordiske Menneskes Øjne skal Skæret fra Guds Aasyn komme til at lyse og funkle og dets Legeme blive Udtryk for selve Inkarnationen af Kærlighed. Dets Aabenbaring skal blive Sommerens sollyse Varme og Blomsterduft, dens Morgendæmring og Aftenskumring, dens overvældende Frodighed og Farvepragt. Og fra al denne Pragt i dets Væsen skal kun lyse een eneste Hensigt: Kærtegn, Kærtegn og atter Kærtegn.

Denne Naturens komplette Tilsynekomst i det jordiske Væsen er – Mennesket i Guds Billede efter hans Lignelse.

Det jordiske Menneskes Skabelse eller Udvikling er saaledes foregaaet i den fri Natur, understøttet af alle Naturens førende Lyde og Farver, indtil dets Møde med det, vi kalder "Civilisation". Med Udviklingen af den blev det fængslet. I Kampen for det daglige Brød blev det efterhaanden lukket inde i et Fængsel af andre Lyde og Farver. Maskinernes, Motorernes, Tandhjulenes Drønen og Hamren, Sirenernes Piben og Fløjten, Kommandoord, Tilskadekomnes Raab og Skrig kom helt til at overdøve Naturens vidunderlige Lydharmoni. Mørke og triste, sodede og sværtede Fabrikker og Værksteder kom til at erstatte Tumlepladserne i den fri Natur ved Skov og Strand.

Men med denne Civilisationens Udelukkelse af Mennesket fra dets millionaarige Samvær med Naturen, dens førende Lyd- og Farveindvirkning, begyndte ogsaa de store Genvordigheder: Sygdommene, at tage Overhaand. Nervøsitet, Tungsind, Melankoli og Livslede blev direkte Følger af den mistede Horisont;

Nu maa man naturligvis ikke tro, at jeg har noget imod selve den tekniske Udvikling, tværtimod. Jeg er fuldt indforstaaet med, at Teknikken kan blive et uvurderligt stort Gode for Menneskeheden der, hvor den ikke, som det nu er Tilfældet, er blevet et baade fysisk og mentalt Fængsel for denne. Men naar den, saaledes som det nu sker, i mange af Døgnets Timer holder Mennesket fængslet i mørke Lokaler, fyldt med daarlig Luft og øredøvende Spektakler, er det intet Under, at Mennesket igen begynder at drages mod selve Naturens herlige og velgørende Lyde og friske Farver. Man begynder at opdage, at de blomstrende Enge og grønne Skove, det blaa Hav og de sølvglitrende Søer, de vide Udsigter og den fjerne Horisont stadig er en Livsbetingelse for Menneskets Udvikling, selv om man maaske nok endnu slet ikke forstaar, at disse nævnte Detailler netop er Symbolet paa dets kosmiske Fremtidsskæbne.

Men Kendsgerningerne viser, at flere og flere Mennesker tager ud til Skov og Strand, saa snart Lejlighed tilbyder sig. Store Skarer af Storbyernes Ungdom er paa Bevægelse hver Sommerlørdag for at holde Weekend i det fri. Fredningsvæsen er opstaaet for at bevare Naturen for Folket og udvide dets Ret til at færdes i Skov og paa Strand. Alt stiler saa godt, det kan, tilbage til Naturen. Til Fods, paa Cykle, pr. Bil og Baad søger Naturens unge Søn tilbage til Moder Jord. Han maa af og til søge Hvile i hendes guddommelige Favntag for derigennem at hente fornyet Kraft til at fortsætte det enerverende Liv, som Kampen for det daglige Brød i Form af den "moderne Civilisation" endnu holder ham fængslet i.

Kosmos Feriekoloni er altsaa blevet skabt med det Formaal for Øje og i Harmoni med denne Naturens Gang at være med i Arbejdet for at hjælpe Menneskene til at kunne benytte deres Ferie til at komme i direkte Samvær under Sommerens herlige Sol og Briser, i dens blaa Vover og grønne Marker og der faa Kraft og Styrke til at tage de Strabadser og Genvordigheder, som den daglige Kamp for Tilværelsen eventuelt maatte føre med sig.

Men for at Kolonien kan være det for Gæsterne, den er bestemt til, maa der gøres et stort Forarbejde. Og dette Forarbejde hviler i særlig Grad paa Hr. Gerner Larsson og Hr. Mogens Munch.

Saa snart de om Foraaret er færdige med Studiekresarbejdet flytter de til Klint og begynder Forberedelserne. Disse Forberedelser omfatter i særlig Grad Gartneriet, som Hr. Gerner Larsson, i Kraft af sin tidligere store Uddannelse som Gartner, selv helt har anlagt og forestaaet. Det er jo nødvendigt at begynde saa tidligt paa Aaret, for at de nødvendige vegetariske Produkter: Tomater, Meloner, Kartofler og Grøntsager kan være færdige til Sæsonens Begyndelse midt i Juni Maaned.

Som det fremgaar af Billederne, er Gartneriet i Aar blevet udvidet med to nye Drivhuse, som helt igennem er bygget af Hr. G. Larsson og Hr. M. Munch, samt et stort Vandbassin, rummende ca. 100,000 Liter Vand. Til Støbningen og Udgravningen heraf har vi naturligvis maattet benytte fremmed Hjælp.

Foruden de almindelige Forberedelser har vi ogsaa Paaske- og Pinseferien, hvor Husene maa gøres klar til at modtage Gæsterne, ligesom der maa sørges for Omnibus til deres Befordring til og fra Kolonien. Da jeg derfor her paa Kontoret maa undvære mine to Sekretærer samt Fru Gerner Larsson og Frk. Gaarde, som ogsaa maa deltage i Arbejdet paa Kolonien, og jeg saaledes selv maa overtage en Del af Arbejdet med Hensyn til Ekspeditionen, foruden at jeg afholder Foredragene i Kolonien plus mit ordinære Arbejde med "Kosmos" og "Livets Bog", har vi saaledes alle fuldt op at gøre. Og jeg beder derfor Sagens Venner undskylde, hvis en eller anden Ekspedition eventuelt skulde blive lidt forsinket.

Men for at dette store Maal kan blive fuldbyrdet, og den guddommelige Aand virkelig kan lyse over vort Samvær i Kolonien, da er det nødvendigt, at hver enkelt af Gæsterne selv hjælper til. Dette sker udelukkende ved, at de hver især indstiller sig paa i Feriedagene ikke paa noget som helst Punkt at beskæftige sig med Skyggesiderne hos de andre Gæster, men derimod absolut kun ser de lyse Sider ved deres Fremtræden. Hvis alle indstiller sig paa dette, da kan jeg garantere enhver af vore Gæster en lykkelig Ferie, hvorfra han eller hun kan vende tilbage ikke alene med fornyet Livsglæde, Sundhed, Mod og Kraft til at overvinde de daglige Genvordigheder, men ogsaa være inspireret og styrket til at fortsætte i Medvirkningen af Skabelsen af den Væremaade, Moral og Kultur, der udelukkende alene kan være Verdens Frelse.

Og paa denne Basis ønsker jeg alle vore Gæster, saavel i den nu forestaaende Pinseferie som i den kommende Feriesæson, hjærteligt velkommen til Kolonien.