Kosmos 1988/3 side 47
Forretningslivets udvikling
af Hans Oldhage
Når mennesket i sin udvikling fra dyrebevidsthed til virkelig menneskebevidsthed begynder at blive "træt" eller "mæt" af krig og vold, prøver det på at camouflere sine tilbageblevne krigeriske tendenser. Det hævder at stræbe efter "fred og fordragelighed". Efterhånden bliver de åbenbare krige også mere sjældne. Men endnu i dag føres der som bekendt krige mellem menneskene, selv om disse efterhånden ofte har en "forfinet" og intellektualiseret form. Martinus beskriver det moderne forretningsliv som en sådan "forfinet" eller camoufleret krig.
De høje idealer, som har påvirket os lige siden kristendommens indførelse i den menneskelige kultur, har nu fået så stor indflydelse, at anvendelse af krig og vold ikke længere kan anbefales for blot at øge sin egen magt. I dag må alle krige motiveres med, at de er nødvendige for at skabe fred eller bibeholde fred. Man kan ikke begive sig ud på direkte erobringstogter på samme måde, som det f.eks. var muligt for de nordiske vikinger omkring tusindårstallet. Krigen idealiseres altså ikke mere, men ses som "et nødvendigt onde".
Camoufleret krig og »forretning«
Nej, nu om stunder må den dyriske selvopholdelsesdrift camoufleres indenfor al menneskelig kultur. Krigen hævdes at have freden som mål og betragtes enten som "hellig" eller som "selvforsvar". Vikingernes plyndringstogt er og sørøverier er blevet erstattet af "handel", som sigter mod "mellemfolkeligt samarbejde". Det er ganske vist rigtigt, at handel mellem de forskellige lande ofte er til stor nytte og kan bidrage til at øge forståelsen og velstanden for begge parter. Men hvor ofte er handel ikke et skalkeskjul for ren udplyndring eller tyveri? I tidens løb er mange fattige råvareproducerende lande blevet plyndret for deres rigdomme gennem de alt for lave priser, de rige industrilande har betalt for råvarerne, samtidigt med at disse rige lande selv har taget store overpriser for deres forædlede produkter. Disse forhold er der mange beviser for i den historiske og økonomiske videnskabelige litteratur. Martinus beskriver også disse forhold mange steder i sine bøger.(1)
Når den dyriske mentalitet ikke kan få afløb gennem regulær krig, så kan den altså i stedet camoufleres som "handel" eller "forretning", det vil sige som køb og salg. Kilden til skabelsen af dyrisk overlegenhed og magt inden for forretningslivets område er "overpriser" og "underpriser". Princippet er "størst mulig værdi for mindst mulig ydelse", noget som dog ikke bekendtgøres åbent, men eksisterer som et for alle parter kendt men uudtalt ønske. Man sælger sine varer så dyrt som muligt og køber andres varer så billigt som muligt. Og det er ikke blot varer man handler med, men også mennesker i form af såkaldt arbejdskraft. Eftersom denne "arbejdskraft" ofte befinder sig i en underlegen position i forhold til produktionsmidlernes (fabrikkernes og maskinernes) ejere, sælges den i almindelighed til underpris, det vil sige at menneskene får mindre betaling end værdien af de varer, de producerer. Det er denne faktor, der ligger til grund for fremkomsten af en "underklasse" og en "overklasse" i samfundet.(2)
»Det falske forretningsprincip«
Nutidens verdenskultur kendetegnes altså ved, at alt og alle gøres til "forretning" og af, at alle mennesker må deltage både som købere og sælgere på livets marked, hvad enten de vil det eller ej. Ingen kan klare sig uden at købe de nødvendige ting til sit livs opretholdelse på "varemarkedet", og næsten ingen uden at sælge sin skabeevne på "arbejdsmarkedet" til de priser, som kan opnås. "Forretningsprincippet" er således blevet det fundamentale i hele den jordmenneskelige selvopholdelsesdrift. Det behersker hele den materielle verden. Alt er forretning. "Nationerne driver forretning, politiske partier formes af forretning, borgerne er nødsaget til at måtte handle; thi selve tilværelsen er blevet en handelsvare. Livet købes og sælges." (3)
Men konstateringen af, at livet i den nuværende verdenskultur er baseret på "forretning", hvor alle er enten vindere eller tabere, skal ikke ses som en anklage mod nogen eller noget. "Det falske forretningsprincip" med dets overpriser og underpriser på varer og arbejdskraft er en naturlig overgangsfase mellem dyreriget og det rigtige menneskerige: "Igennem dette "falske forretningsprincip" får fortidens barbari og hensynsløse begærlighed overfor næstens ejendom en adgang til tilfredsstillelse eller udløsning, der unddrager sig øvrighedens eller "retsvæsenet"s indgriben, ja, er endog i kolossal udstrækning ligefrem autoriseret og beskyttet af dette eller statens love". (4)
Uselviskhed eller »kommunisme«
Når den dyriske selvopholdelsesdrift ikke længere kan få et åbent og naturligt udtryk som i fortidens primitive kulturer, må den altså finde andre veje. Og før det jordiske menneske kan blive et uselvisk alkærlighedsvæsen, må det lære konsekvenserne af egoismen og "djævlebevidstheden" at kende, hvadenten dette praktiseres åbent eller skjult. Det må erfare både hvordan det er at være ludfattig eller "proletar" og rig eller "kapitalist".
Vi gennemgår alle begge stadier for at lære at forstå, hvordan den virkelige menneskelige holdning – at give hellere end at tage – er den, som i længden lønner sig bedst. Det er naturligvis svært at være den, som begynder at praktisere uselviskheden eller sand "kommunisme", men det er let at forstå, hvordan uselviskheden, når den gennemføres helt, bliver til glæde og velsignelse for alle. Hvis alle giver af det, de har, i uselvisk ånd, så får de også alle det, de behøver. (5)
En ny krigsskueplads
Vor nuværende kultur præges af princippet "hellere tage end give", delvis fordi vi ikke vover at stole på, at andre mennesker vil give os det, vi behøver. Vi lever i en "intellektuel jungle", hvor hver især først og fremmest stræber efter at tilfredsstille sig selv og sine egne behov – og først i anden række tager hensyn til andre menneskers behov – hvis vi overhovedet er interesseret i, hvad disse andre har af begær og ønsker. Ganske vist vil de fleste af os gerne fremtræde som humane og hjælpsomme, men denne humanitet og hjælpsomhed er som sagt ofte kun en camouflage eller en "ydre fernis", som skjuler individernes virkelige hensigter. I forretningslivet ser vi, hvordan den "smarte" forretningsmand giver sin kunde et indtryk af, at han egentlig vil hjælpe denne, skønt det eneste, han vil, måske er at tjene penge for der igennem at styrke sin egen magtposition og berige sig selv og sin familie.
Eller med Martinus' egne klare ord: "Forretning er den moderne kulturs ny krigsskueplads. Her stjæles, røves og plyndres i stor udstrækning med både myndigheders og borgeres billigelse. Ja, dens udøvere bliver ligefrem beundret og hædret. Men denne ødelæggende væremåde er umådelig camoufleret og kan derfor foregå med ovennævnte billigelse. Masser af mennesker er blevet bragt til nervesammenbrud, depression, livslede og selvmord af denne, som moralsk levevej camouflerede udplyndring af næsten. Og dette gentages og florerer hver eneste dag. Millioner af mennesker dør af sult, medens andre masser af menneskehedens individer lever og dør i frådseri, luksus og lediggang eller i ligefrem opelsket organisk dovenskab. Mange af disse mennesker betragter det under deres værdighed at skulle arbejde".(6)
»Det ægte forretningsprincip«
Selvfølgelig findes der mennesker inden for forretningsverdenen, som slet ikke har behov for at hævde sig, men disse hører til undtagelserne snarere end reglen i dag. Der eksisterer dog også et "ægte forretningsprincip", som vil komme til at præge livet i det kommende rigtige menneskerige: "Det guddommelige eller "ægte forretningsprincip" er et "bytteprincip", ved hvilket værdier eller varer gensidigt kan fordeles til de for de samme varer særligt betrængte folk og racer rundt om på kloden, således at man der, hvor man har for meget af en særlig vare, kan bortbytte den med en vare, man mangler og derved skabe en fuldkommen ligelig adgang for alle mennesker til alle fornødenheder." (7)
At "bytte" varer betyder i dette tilfælde, at man bytter "samme værdi for samme værdi". I en sådan transaktion er der ingen mennesker, som prøver at påtvinge deres medmennesker varer, som de ikke behøver, eller nogen, som vil skabe sig uretmæssige gevinster. Nej, i det fremtidssamfund, som styres af "det ægte forretningsprincip", er alle menneskers eneste stræben at opfylde de virkelige behov, som findes hos medmenneskene og at gøre det uden samtidigt at forøge sin egen magt eller sætte sig over de andre. (8)
Vejen frem
Vi skal dog ikke tro, at en højere kultur kan skabes på et øjeblik eller ved en revolutionær samfundsomvæltning. Så længe mennesker har den nuværende intellektuelle junglebevidsthed, kan ydre kræfter vanskeligt ændre dem grundlæggende. Ændringer i den bestående samfundsordning kan kun finde sted, hvis de betinges af eller bliver skabt på grundlag af menneskenes "organiske forvandling" i human retning. At vi i øjeblikket befinder os som "en fisk i vandet" med vor "bankkontokultur" er helt naturligt og ingen politisk reform kan ændre dette grundlæggende. Ja, en pludselig forandring ville være til mere skade end gavn. Lige så vel som en fisk hører hjemme i vandet, lige så vel hører det nuværende jordiske menneske hjemme i "bankkontokulturen":
"Uden vand kan fisken ikke ånde eller leve. Uden "bankkontokulturen"s virkninger kan det almene jordmenneske eller den enkelte nation af idag umuligt gøre sig gældende. Uden "bankkontokultur" ville jordmenneskeheden aldrig nogen sinde kunne nå at få adgang til de oplevelser eller mørkets foreteelser, der netop giver de erfaringer, at man "hellere skal give end tage", at man "ikke er kommet til verden for at lade sig tjene", eller for at leve på andres bekostning, men derimod for "at tjene" og være med til at skabe lykken for alle andre levende væsener." (9)
Underklasse- og overklassenationer
Der er derfor ingen grund til at bebrejde noget menneske, at situationen i samfundet er, som den er. De mennesker, som i dag har den største bankkonto eller de største ressourcer, skal ses som midlertidige gæster på et af livets trappetrin, medens der er andre mennesker, som befinder sig på andre trappetrin og måske helt mangler materielle midler. En del mennesker er altså "kapitalister" eller velhavende, medens andre er "proletarer" eller fattige. De står på forskellige trappetrin på "livets økonomiske rangstige." Men målet for udviklingen på jorden er ikke at samle så mange materielle goder sammen som muligt for på den måde at leve højt på sine medmenneskers bekostning. Det kan ikke være i harmoni med kærlighedens principper, at nogle mennesker må sulte og fryse, fordi de rige ikke vil dele deres overflod med dem – dette gælder, hvad enten "de rige" er enkeltindivider eller nationer. Ligesom der er en "underklasse" og en "overklasse" i de enkelte lande, er der en "underklasse" og en "overklasse" blandt verdens nationer. (10)
Det er klart, at denne forskel i livsvilkår mellem verdens nationer også vil forsvinde i fremtidens kultur. (11)
Når alle tjener alle
Det øverste trappetrin i "forretningslivet" er altså det stadium, hvor alle mennesker – i kraft af deres organiske forvandling – deler de vidunderlige rigdomme, som naturen byder på, med hinanden, og at de bruger deres skabeevne, ikke til at berige sig selv, men til at berige deres medmennesker. Når alle tjener alle, og alle lever for at glæde alle, så vil den nuværende "bankkontokultur" for længst være erstattet af det rigtige menneskes "gavekultur". (12) Vi er da nået frem til det længe bebudede "Gudsrige" eller "himmerige". Allerede nu har vi et "himmerige" inden i os, som en mulighed, men det er ikke meningen, at himmeriget skal forblive en indre mulighed eller fænomen. Vi nærmer os således hele tiden med sikre skridt et "ydre himmerige", som ifølge Martinus vil blive en virkelighed her på jorden om ca. 3.000 år. (13)
Hvorvidt man vil kalde det fremtidige "himmerige" for noget andet f.eks. "shangri-la", "kommunisme", "demokrati", "paradis" eller hvad som helst andet, man ønsker – er en smagssag. Men at dette rige vil blive til virkelighed, er der ingen tvivl om. Det borger livets evige love for. Livets udvikling foregår uafbrudt – den er uden begyndelse og uden ende.
Litteraturhenvisninger:
1) Se f.eks. Martinus' bog KULTURENS SKABELSE, kap. 29.
2) Vedr. en analyse af begrebet "overklasse" og "underklasse", se LIVETS BOG, I, stk. 74-78 eller IV, stk. 1321-22.
3) LIVETS BOG I, stk. 76.
4) LIVETS BOG IV, stk. 1319.
5) Begrebet "kommunisme" anvendes her på samme måde, som Martinus anvender det i sine bøger – i betydningen "at give hellere end at tage"; se LIVETS BOG IV, stk. 1333-40.
6) KULTURENS SKABELSE, kap. 24.
7) LIVETS BOG IV, stk. 1319.
8) Vedr. en udførlig analyse af begreberne "det falske forretningsprincip" og "det ægte forretningsprincip", se LIVETS BOG IV, stk. 1316-27.
9) LIVETS BOG IV, stk. 1327.
10) Se KULTURENS SKABELSE, kap. 29.
11) Fremtidens verdenskultur beskrives malende i KULTURENS SKABELSE, kap. 37, eller mere udførligt i LIVETS BOG I, kap. 104-116.
12) Vedr. en udredning af begrebet "Gavekultur", se artiklen af samme navn i Martinus' bog VEJEN TIL INDVIELSE.
13) Oplysningen findes i LIVETS BOG I, stk. 248.
Tilbage til artikelregister
Forrige