Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Det er altid meget inspirerende at drøfte kosmologien med andre mennesker, som også søger mening i tilværelsen. Imidlertid viser det sig ofte, at der er visse dele af de kosmiske analyser, som for en del mennesker er vanskeligt tilgængelige. Det kan f.eks. skyldes gammel vanetænkning. I det følgende skal vi se på nogle af disse problemer.

En af de ting, der er vanskeligst at forstå, er indviklingen i materien i spiralkredsløbets første halvdel. At nogen vil forlade den høje åndelige tilværelse og gå ned i mørket, har man svært ved at fatte. Dette forstår man egentlig så godt. Vi er nemlig på det sted i indeværende spiral, hvor det er sværest at forlige sig med mørke og lidelse, eftersom vi lige kommer fra mørkets kulmination. Nu længes vi efter udvikling og lyse oplevelser. Vi er overmætte af ondskaben og mørket og længes i højeste grad efter kontrasten.

Men som Martinus har sagt, så bliver det også uudholdeligt i det lange løb at skulle have sin livret stadigvæk. Man kommer til at længes efter forandring, og det sker også, når man tilstrækkeligt længe har været i den høje åndelige verden. Men det er værd at bide mærke i, at det ikke sker, før man selv ønsker det. Og hvornår har det været trist at få sine ønsker og længsler opfyldt? I denne forbindelse må der også peges på, at det er en nødvendighed, at kredsløbet fortsætter. Livet kan ikke gå i stå, og det er nødvendigt, at nye kontraster skabes. Hvis kredsløbet ikke fortsatte, ville der jo også blive "hul" i universet, dvs at manifestationen ophørte.

Om viljen er fri eller bunden er jo et gammelt filosofisk problem, Kirke-kristendommen hævder som bekendt, at viljen er fri, og det tror de fleste mennesker også. Blandt filosofferne har der dog gennem tiderne været stor uenighed på dette område. Rent umiddelbart er der dog ting, der tyder på, at vi ikke helt igennem har en fri vilje. Kender man et menneske tilstrækkelig godt, kan man på mange områder forudsige, hvordan den pågældende vil reagere i bestemte situationer, f.eks. med hidsighedsanfald. Besynderligt nok opstilles problemet altid sådan, at der kun kan være tale om, at viljen er fri eller ufri.

Men der findes en tredie mulighed, som er den helt rigtige, og den har vi fra Martinus, der hævder, at viljen er delvis fri og afhængig af udviklingstrinet. I Livets Bog, stk. 2284, hedder det bl.a.:

Mennesker, som er optrænet i materialistisk videnskabelig tænkemåde finder det helt absurd, når vi fra kosmologisk og esoterisk side hævder, at der er liv i mineralriget. Der er jo tale om den livløse materie, så her må vi være inde på overtroens område. Men lad os nu alligevel prøve at se nærmere på sagen. Martinus hævder som bekendt, at alt er liv, og at bevægelse er livets kendemærke. Dette forekommer at være så indlysende for os, som er fortrolige med de kosmiske analyser. Der kan simpelthen ikke eksistere andet end liv. Uden liv ingen eksistens. Bevægelserne eller vibrationerne i stoffet, som får dette til at komme tilsyne, er netop beviset for, at der står liv bagved. Hvis det var dødt, ville det simpelthen ikke kunne sanses.

Naturligvis er der ikke tale om organisk liv, men det forandrer intet i princippet, at der står liv bag manifestationen. Martinus har jo vist os, at mineralerne har deres bevidsthed i den del af den åndelige verden, der kaldes salighedsriget. Da bevidstheden ikke er på det fysiske plan, har vi her årsagen til, at så mange tror, at der er tale om noget livløst. Mange mineraler er dog begyndt at manifestere sig delvis på det fysiske plan, så det afslører liv. De mange krystallisationer afslører love og principper. Tænk f.eks. på frostblomsterne på ruden, som har individuelt præg eller på snekrystallerne, som alle er sekskantede og forskellige i deres vidunderskønne opbygning. Jo, livet i mineralriget må være en indlysende kendsgerning.

Den åndelige verdens eksistens lyder som overtro for mange materialister. De stoler udelukkende på deres sanser og tror, at de viser alt, hvad der er til. Man skulle ellers synes, at opdagelsen af radiobølgerne ville give dem noget at tænke over. Her er noget usynligt, der farer gennem vore stuer og kun kan sanses ved hjælp af specielle apparater. Et uendeligt spektrum af energi-vibrationer er efterhånden påvist, så der skulle også være god plads til en åndelig verden. At den er åndelig vil jo blot sige, at dens vibrationer ligger udenfor det område, der normalt får vore sanser til at reagere. Det er dog kendt, at man ved at indtage visse giftstoffer kan forskyde sansehorisonten, så der opstår en kunstig clairvoyance, der giver adgang til nogle åndelige oplevelser. Det kan ikke anbefales, men det har en videnskabelig teoretisk interesse.

Forskellen mellem den fysiske og den åndelige verden kan på en måde forklares rent naturvidenskabeligt. Det er igen et spørgsmål om energivibrationer eller molekyl-svingninger. De langsomste vibrationer findes i det faste stof. Forøges vibrationerne, sker der en smeltning. Endnu højere vibrationer giver en luftformig tilstand, og nu er vi allerede ved den grænse, hvor vore fysiske sanser ikke kan følge med. En endnu højere vibration resulterer i den åndelige verden eller den stråleformige og elektriske tilstand, som Martinus så ofte har beskrevet. Den åndelige verden er absolut ikke baseret på overtro. Det er vore sansers utilstrækkelighed, der har skabt et tilsyneladende problem.

Der er naturligvis også mange andre filosofiske problemer, som det kan lønne sig at drøfte, men det allerbedste er et nøje studium af "Det tredie Testamente". Martinus har her behandlet alt det nødvendige så grundigt, som man kan ønske sig. Ja, en fornyet gennemlæsning åbner altid helt nye horisonter, så der er tale om en åndelig guldgrube af næsten uoverskuelige dimensioner.