Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1975/9 side 98
<<  2:2
Mogens Møller
FRIHED og ANSVAR II
 
Vejen til frihed går gennem vildfarelser
Naturligvis skal vi ikke blive stående ved gamle myter om "Prometheus" og "Herakles", de indeholder symbolsk visdom af psykologisk betydning, men de hører trods alt fortiden til. Vi må frem til større friheder. Naturvidenskaben og teknikken har ført os frem til store friheder, men også til store fejltagelser og vildfarelser, som har skabt nye bånd på vor frihed. Vildfarelser giver imidlertid erfaringer og dermed mulighed for at nå videre frem ved at begynde at tænke i nye baner. Fysisk videnskab og teknik kan ikke mere hjælpe os, med mindre vi lærer at beherske dem på en ny måde med større menneskeligt ansvar. De er jo virkelig menneskelige hjælpemidler, som man har fundet frem til gennem menneskelig tankekraft. Men de er for en stor del blevet sat i forbindelse med og brugt til umenneskelige, egoistiske mål, derfor har vi miljøforstyrrelse, forurening, økonomisk krise, arbejdsløshedskrise, depression, alkohol- og narkotikaproblemer og meget andet. Vi elsker friheden, siger vi, men foreløbig ser det ud til, at vi har gjort, hvad vi kunne for at ødelægge den for os selv og andre, og det kan i høj grad virke deprimerende og lammende på vor handlemåde, så vi, som der står i citatet af Bernard Shaw over denne artikel, frygter friheden, fordi vi begynder at ane, hvilket stort menneskeligt ansvar der er forbundet dermed. For at forstå det, må man vide, hvad det egentlig er at være menneske. Det er ganske vist blevet vist os, derfor levede Kristus på jorden, men det har menneskene hidtil kun kunnet fatte på et instinkt- og følelsesbetonet bevidsthedsplan, derved kom hele forsoningslæren og den blinde tro på Jesus som Gud til at dominere kristendommen, så mennesker blev bundet af dogmer, fanatisme og snæversyn. Det var også erfaringer, der skulle gøres, og mange mennesker har gjort dem og bliver derfor i en periode bagefter irreligiøse og materialistiske. Også den tilstand er dog en del mennesker kommet igennem, og de er nu modne til den større frihed, der er forbundet med et større ansvar. Det gælder både kvinder og mænd, kvinden er ikke mere blot en "medhjælp", som skal være manden underdanig, hun er - som han - ved at blive "menneske" og vokse og udvikles til at blive en guddommelig medskaber i universet med en skaberkraft og bevidsthed baseret på så fantastisk en frihed, at vi dårligt kan fatte det nu. Men grunden til det lægges nu, når vi vokser i ansvar og næstekærlighed.
Martinus kosmologi, moderne videnskab og Østens mystik
I "Kosmos" nr. 5 dette år skrev Sv. Å. Rossen en artikel bygget over fysikeren Allen D. Allens artikel "Eksisterer stoffet?". Rossen kom via Allens artikel ind på, hvorledes pionererne inden for den fysiske forskning mere og mere kommer frem til synspunkter og konklusioner, som Martinus for længe siden har udtrykt i sin kosmologi, og hvorledes Martinus også har sagt, at det vil naturforskerne gradvis komme frem til, efterhånden som de frigør sig fra den materialistisk betonede tankegang. I det svenske tidsskrift "Medium", nr. 1-2 1975 stod der en interessant artikel af lignende art: "Fysikens Tao", hvor en engelsk forsker, Fritjof Capra, Physics Department Imperial College, London, i nogle forelæsninger drager sammenligninger mellem begreberne i den moderne fysik og de grundlæggende ideer i Østens åndelige visdom. I afslutningen på artiklen skriver Capra bl. a.: "jeg ser videnskab og mystik som to komplementære manifestationer af det menneskelige sind, af dets rationelle og intuitive egenskaber." (Også Niels Bohr var inde på dette og valgte - da han som "ridder af Elefanten" skulle vælge et våbenskjold til Frederiksborgmusæet - det gamle kinesiske symbol "Yang og yin", modsætningerne, der ikke kan eksistere uden hinanden.) Og Capra fortsætter: "Mystikerne forstår rødderne til Tao (I Martinus terminologi: x, eller "noget, som er") men ikke dets grene. Videnskabsmændene forstår dets grene men ikke dets rødder, for at omskrive en gammel kinesisk talemåde. Den mystiske erfaring er nødvendig for at forstå tingenes dybeste natur, og videnskaben er væsentlig for det moderne liv. Hvad vi behøver for i alle henseender at kunne give os i kast med livet, er en dynamisk balance mellem mystisk intuition og videnskabelig analyse. Hidtil har denne balance ikke kunnet opnås i vort samfund. For øjeblikket har vor holdning overvægt af "yang" - alt for rationel, mandlig og aggressiv. Vi behøver virkelig videnskaben, og vi kan ikke overleve uden den, men hvis videnskab og teknik bibeholder sin aggressive holdning, kan vi heller ikke overleve, eftersom vi da kommer til at ødelægge os selv. Vort samfund behøver mere af den østerlandske mystiks "yin-holdning", oplevelsen af den grundlæggende enhed i naturen og evnen til at leve i harmoni med den."
Vejen til frihed og ansvar
Et sted i ovennævnte artikel skriver Fritjof Capra også, idet han citerer en buddhistisk tekst: "Når det ene stilles mod alt det andet, ses det ene som gennemtrængende dem alle og ligeledes indfattende dem alle i sig selv." Da jeg læste det, så jeg straks Martinus symboler over de 3 X'er for mig og derefter hovedsymbolet, (Det evige verdensbillede I symbol 8-11) og jeg tænkte uvilkårligt: Her er i vesterlandsk form et udtryk for den dynamiske balance mellem mystisk intuition og videnskabelig analyse, som Capra efterlyser.
I Martinus kosmologi er det imidlertid ikke Buddhismens grundideer (som Martinus naturligvis ikke har noget imod) men Kristendommens (dogmefri) grundtanker, der anvendes i naturlig relation til reinkarnationsprincippet og karmaloven som udtryk for "universets evige kredsløbsprincip", og bag det "stilheden, det evige Nu". Man behøver altså ikke at søge til Østens mystik.
Når forskerne i deres videre udvikling ud fra ovennævnte eksempler når frem til at erkende de kosmiske eller universelle love og principper bag alt i livet, vil videnskaben gradvis blive en åndelig videnskab. Men hvorfor fremkommer Martinus så allerede nu med sin kosmologi? Fordi der er mange mennesker i verden, der ikke skal behøve at vente på naturvidenskabens udvikling og forvandling, men allerede nu kan bruge Martinus analyser og symboler som en hjælp til selvhjælp og til forståelse af, hvorfor livet på jorden i øjeblikket er, som det er, og hvordan det gennem den enkeltes udvikling frem mod større frihed og ansvar vil blive anderledes i fremtiden. Og måske er mange af de kvinder og mænd, der studerer og bruger analyserne idag, identiske med de forskere, der i fremtiden vil tilføre videnskaben intuitionens klare lys og forvandle den til åndelig videnskab, som ikke er mystik. Til allersidst vil jeg gerne henvise den læser, der tålmodigt har fulgt mig hertil, til Martinus symboler "Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse" (L. B. I symbol nr. 6 og Det evige verdensbillede III symbol nr. 30) og "Den evige verdensplan" (Det evige verdensbillede I nr. 13). Ved studiet af disse symboler og analyser kan man erhverve sig forståelse af, hvorledes det levende væsen gennem sit arbejde med de 6 evige grundenergier i stadigt nye kombinationer har udviklet sig fra plantens bundethed til større og større frihed, og at det jordiske menneske nu ved at skabe balance mellem sin følelse og sin intelligens, og opnå intellektualiseret følelse, vil kunne udvikle sig til den form for frihed, hvor dette harmoniserede forhold gør det muligt at arbejde dagsbevidst med intuitionen og da at nå frem til kosmisk bevidsthed. Vejen til engang at blive en fri guddommelig medarbejder, hvem materien lystrer ved vor tankes kraft og på vor viljes bud, går gennem vort daglige liv, hvor vi gennem begyndende ansvarsfuldhed og næstekærlighed vokser i indre frihed. Det vil efterhånden føre ydre friheder med sig så fantastiske, at alle Science-fiction romaner og eventyr vil blegne derved, men samtidig lovbundne, thi den absolutte frihed af alt og alle eksisterer ikke. Den ville være ensbetydende med intethed, og det er, som Martinus udtrykker det, kun en tænkt modsætning til virkeligheden.
MM