Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forklaring til Martinus symbol over Jordklodens kosmiske stråleglans.

 

Ved jordklodens kosmiske stråleglans forstår Martinus en udstråling, der afslører jordklodevæsenets moralske tilstand. Alle levende væsener har en sådan udstråling, der kun kan iagttages på grundlag af intuition, og som ikke må forveksles med den såkaldte aura. Medens auraen indikerer individets skiftende sindsstemninger er den kosmiske stråleglans af langt mere fundamental og stabil natur, idet den kun ændrer sig i takt med den moralske forvandling.

Ved et levende væsens moralske tilstand forstås dets forhold til tilværelsens henholdsvis livgivende og dræbende princip. Og her vil dets tilknytning til det livgivende princip give anledning til lysvirkninger i den kosmiske stråleglans, medens tilknytningen til det dræbende princip giver anledning til mørkevirkninger; og så længe væsenet har tilknytning til begge disse to moralprincipper, vil dets kosmiske stråleglans udvise en blanding af lys- og mørkeeffekter, således som det fremgår af symbolet.

Jordklodevæsenet betjener sig altså stadig af begge moralprincipper, men der er samtidig tale om, at mørkeprincippet er stærkt på retur som følge af den kombinerede indvielses- og udrensningsproces, der er omtalt andetsteds. Således udgjorde lysprincippet i den kosmiske stråleglans omkring år nul kun en svagt lysende rand umiddelbart rundt omkring jordklodelegemet - resten var mørke. Og om ca. 3000 m-år vil mørket helt være udrenset til fordel for lyset, der til den tid vil herske alene og derved vidne om, at jordklodevæsenet har nået den moralske genialitets stadium. Iøvrigt henvises til Martinus egen symbolforklaring, der findes i Livets Bog I, stk. 43 - 49.