Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den 31. Maj var en Mærkedag i vort Aandsarbejdes Historie. Livets største Symbol skulde for første Gang i Form af et Banner vaje i Vinden. Og ved sin Udførelse i selve Solspektrets samtlige Farver kom det for første Gang til at live op paa en mørk og regnvejrstung Foraarshimmel. Hele Sceneriet blev et ydre Sindbillede paa den graa og regnvejrstunge Mentalhimmel, der netop, enten bevidst eller ubevidst, ruger inde i ethvert jordisk Menneskes Bryst, og som udelukkende kun kan spredes af "den hellige Aand" eller Aandsvidenskaben, for hvilket Flaget er Symbol. Som dette paa sin første Dag kom til at vise sine lyse og farverige Felter mod en mørk og graa Himmel og mane til Eftertanke hos sine Beskuere, saaledes har Aandsvidenskaben med sit straalende Væld af Farvefelter begyndt at vække Opmærksomhed, begyndt at mane til Eftertanke i mange syge Hjærter, i mangt et trist Sindelag eller mørk Mentalitet.

Men umiddelbart efter denne Afsløring oplevede jeg den Glæde at se, at Stemningen for at være med, naar det første Gang skulde hejses, blandt Sagens Venner var overvældende. At denne Begivenhed skulde foregaa paa Sagens eget Territorium ved Kattegat var naturligvis en Selvfølge. Og ved en fordelagtig Aftale med en Vognmand i Nykøbing fik vi mildnet de økonomiske Besværligheder ved Rejsen betydeligt for Deltagerne.

Da Flaget i sig selv er Udtryk for "den hellige Aand", var det i høj Grad rimeligt, at det højtidelige Øjeblik, hvor det for første Gang skulde hejses, blev Pinsedag, som netop er "den hellige Aand"s Mindedag. For at saa mange Deltagere som muligt kunde naa at komme med, blev Tidspunktet udsat til Kl. 12 Middag.

Skønt der saaledes var gjort et stort Forberedelsesarbejde for at gøre alt godt for vore Gæster, kan det ikke nægtes, at der endnu er følelige Mangler, som vi efterhaanden skal se at faa overvundet. Men Kolonien er endnu kun paa andet Aar, og der har været nok at gøre med at faa den ført frem til det Stadium, den i Dag befinder sig paa, og som naturligvis slet ikke er det endelige Maal. Senere hen vil der blive bygget et Forsamlingshus, indeholdende en Samlingssal, der dels kan benyttes til Foredrag og dels, ved Forbindelse med et tilstødende Køkken, kan skabe Mulighed for Pension i Kolonien, ligesom der i samme Bygning ogsaa maa være Beboelsesrum og Rum for Administrationen, samt yderligere en Serie enkelte Værelser til Udlejning med Pension for enligt stillede Feriegæster. Foruden maa der ogsaa være et Rum til et lille elektrisk Anlæg, saaledes at der skabes Mulighed for Fremføring af Film og Lysbilleder.

Med en saadan Bygnings Fremkomst vilde ugentlige Foredrag, uafhængigt af Vejr og Vind og ugenert af udenforstaaende Nysgerrige, kunne afholdes og derved gøre Opholdet i Kolonien for Sagens Venner endnu mere interessant og kærkomment og i en endnu stærkere Harmoni forene det behagelige med det nyttige, end Tilfældet ellers er muligt.

Men en saadan Plans Realisering er ikke helt billig, og Sagen maa derfor økonomisk set vokse noget endnu. Og jeg nævner det her kun, fordi jeg véd, at det vil glæde Sagens Venner at blive orienteret med Hensyn til, hvilke Planer og Muligheder Koloniens Fremtid bærer i sit Skød.

Som før nævnt var Tidspunktet for Flagets Hejsning fastsat til Kl. 12 Middag Pinsedag. Med stor Forventning blev Dagen imødeset af de mange, der havde tilmeldt sig til at være med. De fleste af Deltagerne skulde holde Pinse-Weekend i Kolonien og kom derfor allerede i vor lejede Turistvogn Lørdag Eftermiddag og Nat. Søndag Morgen gik Turistvognen atter ind til København for at hente endnu en Gruppe Deltagere. Desuden mødte der ogsaa mange i egen Vogn, saa alt tegnede lyst og opmuntrende. Nu var der kun tilbage det spændende Problem: hvordan mon Vejret vilde blive.

Men dette var jo et Felt, hvor vi ikke havde nogen som helst Indflydelse og derfor ikke kunde yde nogen som helst Garanti. Og her var Udsigterne alt andet end lyse. I dette Foraar har kolossale Omraader af kolde Skylag kredset frem og tilbage over Nordeuropa og udløst sig i Kulde og Regn. Nævnte Skylag har været af saa mægtige Dimensioner, at den kommende Sol og Sommer sydfra endnu her i Juni slet ikke har faaet Bugt med dem. Vi kan derfor stadig mærke den fra disse udstraalende Kølighed. Men der finder vedblivende en Kamp Sted mellem dette Polarklima og den sig nærmende Sol. Og vi oplever derfor til Tider klar Himmel og uhindret Solskin, begynder at mærke den naturlige Sommervarme, der saa pludselig igen brat bliver afbrudt af de kolde Skylag med Graavejr, Regn og Kølighed. Dette blev Aarsagen til, at vi fik et sandt "Julevejr" med Sne i Paasken, og et "Aprilsvejr" med Regn og Kølighed i Pinsen. Dog var Pinselørdag Eftermiddag og Aften meget gunstig, ligesom anden Pinsedag omtrent blev en normal Sommerdag med Sol og Varme. I Kolonien var der derfor enkelte, som samme Dag vovede sig ud i de salte Vover.

Men Pinsemorgen var ikke særlig lovende. Og det varede da heller ikke længe, inden Himlen var helt overtrukket med mørke Skyer, der saa smaat begyndte at aabne sine Sluser lidt paa Klem, saa Regnen begyndte at sive ned. Den traditionelle meteorologiske Avismelding var heller ikke opmuntrende: "Vestlige og nordvestlige Vinde over Jylland og Øerne med stedvise Byger". De "stedvise Byger" blev vistnok kun til een, der varede, forekom det mig, lige fra Kl. ca. 7½ Morgen til Kl. 3 om Eftermiddagen, dog med lidt Afveksling i Styrken.

Men vi havde jo fastsat, at vort Flag skulde hejses Kl. 12 Pinsedag. Og af Hensyn til de Deltagere, som ikke kunde overnatte i Kolonien, kunde vi ikke udsætte Højtideligheden til næste Dag. Kl. 12 var vi derfor alle, trods Regnvejr, Kølighed og det vaade Græs, forsamlet omkring Flagstangen. Mange Fotografiapparater var rettet imod Begivenheden. Og takket være dette, kan vi her bringe de mange Læsere ude omkring, som ikke kunde være med, nogle enkelte Lynskud fra Festen. Vi optog ogsaa Begivenheden paa Film.

Hvilke Indtryk, man ellers fik af Begivenheden, vil jeg overlade til Deltagerne selv at give Udtryk for. Af Breve, jeg har faaet, og af Udtalelser, der er faldet, fremgaar kun den allerdybeste Ærbødighed og Kærlighed for Begivenheden, og den største Glæde over Deltagelsen i den. Selv føler jeg Trang til her at gengive min Tale fra Højtideligheden for derved endnu engang at give Udtryk for noget af den Taknemlighed, jeg føler overfor de mange, der saaledes ved deres Nærværelse viste mig deres Sympati og Kærlighed til Sagen, og for den Hjærtelighed, jeg læste i alles Øjne ved min Ankomst til Kolonien.

Jeg erindrer ikke lige akkurat ordret den Tale, jeg udtrykte mig ved; men de Følelser og den Hjærtevarme, jeg var opfyldt af overfor de Tilstedeværende, er stadig levende og blev i det væsentlige udtrykt saaledes:

Samtidig føler jeg Trang til at udtrykke, at naar vi nu kan samles her paa Sagens eget private Territorium, – endnu maa der en lang Tid i Verden nødvendigvis eksistere "Privatejendom", – saa skyldes det udelukkende den samme Kærlighed, som har tilskyndet Dem til at være til Stede her i Dag, og som fra saa mange Sider paa vidunderlig Maade er strømmet mig i Møde, har dannet Medvind for mit Arbejde. Mange hjælpende Hænder har været rakt mig. Nogle har hjulpet paa en Maade, andre paa andre Maader, og saaledes er Kosmos' Feriekoloni blevet til. Og igennem den Sympati; der saaledes er vist mig fra mine Venner, og den Sympati, jeg selv er besjælet af overfor disse igen, er samme Koloni blevet et Kærlighedens Brændpunkt. Og det er mit Ønske, at vi alle maa være besjælet af Lyst og Evne til at gøre denne lille Plet til et Fristed for Sagens Venner, gøre den til et Omraade, hvor det rigtige Menneskerige i rent fysisk Praksis skal kunne begynde at føles saa stærkt, at enhver Besøgende maa forstaa, at her maa man "drage sine Sko af, thi det Sted, vi staar paa, er helligt", – ikke saaledes at forstaa, at man skal afføre sig sit Fodtøj ved Indgangen til Koloniens Omraade" men at "Fodtøjet" derimod, her i dette Tilfælde, er alle daarlige Tanker om og Uvillie mod vor Næste. Den Slags Bevidsthedslag og Tankeklimaer er der Tid og Plads nok til i den daglige Tilværelse udenfor Sagens Omraade. Her indenfor maa herske en Aand, der absolut kun ser det lyse, det gode og kærlige i enhver, thi der findes absolut noget guddommeligt, lyst og kærligt i ethvert levende Væsen. At koncentrere sig paa dette, at beskæftige sig med denne Side af vor Næstes Natur giver stort Kendskab til Lys, giver Straaleglans omkring enhver Mentalitet, giver Solskin i alle Øjne.

Naar vi er forsamlede her i Dag, saa er det, fordi vi har den Glæde at skulle overvære, at den hellige Aands Symbol, den matematiske Formel for den guddommelige Verdensplan, Udtrykket for det evigt fuldkomne Verdensbillede, i Form af et Banner for første Gang skal hejses paa Jorden.

Jeg skal ikke her fordybe mig i nogen lang Forklaring, da De jo kender de nærmere Detailler eller Enkeltheder fra mit Arbejde, fra Studiekresene, men straks gaa over til at udføre denne for os saa højtidelige Handling."

Og efter at Flaget var hejst og vajede i Vinden, synligt i alle sine Felter og Detailler, følte jeg Trang til at afslutte med følgende:

"Som De kender fra mit Arbejde, er af de seks kolorede Felter Udtryk for de seks Grundenergier, som Verdensaltets Sammensætning manifesterer sig i. Den hvide Trekant eller Pyramide med Straalerne udtrykker det guddommelige "Noget", det, der oplever Livet i enhver Organisme, medens det violette Felt er Udtryk for den guddommelige Skabeevne.

Som De nu ser dette hellige Symbol vaje i Vinden, er det et ydre synligt Udtryk for det allerhøjeste Tankeklima. Og i Kraft af denne dets Identitet som Kærlighedens Symbol vil dets Vajen i Krigens og Ufredens Tjeneste aldrig kunne finde Sted uden at være en Parodi paa dets Bestemmelse. Hvor dette Lysets Symbol derfor retmæssigt skal vaje i Verden, maa al Krig, Brutalitet og Ufred være banlyst. Og paa samme Maade maa en mental Kopi af dette vaje i vore Hjærter. Det gælder ogsaa her, at det ikke bliver sønderrevet af de stærke Lidenskabers Storme, men at det hele Tiden kan vaje og lyse i en Atmosfære af Tilgivelsens og Kærlighedens friske Brise. –

Da der er Mennesker, der muligvis i det ugunstige Vejr ser et daarligt Varsel for Flaget, vil jeg gerne samtidig gøre bekendt, at sligt kan kun bero paa en Illusion. Hvis Vejret pludseligt skulde forvandle sig fra den Tilstand, det i Øjeblikket befinder sig i, og som er en ganske naturlig eller fuldstændig hundrede Procents normal Udløsning af de med Aarstiden gældende Reaktioner i Atmosfæren, maatte der ske noget unaturligt, med andre Ord: en Naturkatastrofe. Maanen maatte komme ud af sin Bane eller Jorden pludselig forandre sit Løb. Og med saadanne Udsigter tror jeg nok, at vi alle maa være lykkelige for Vejret, som det netop er i Dag med dets Kølighed og Væde.

Desuden repræsenterer vi jo ogsaa her en Forsamling af Mennesker, der efterhaanden gerne skulde have saa meget Solskin inde i deres egen Natur, at det ikke skulde være af nogen særlig nedtrykkende Betydning, selv om den naturlige Sol i nogle Øjeblikke nødvendigvis maa dækkes af Skyer, og den for de jordiske Livsformer saa nødvendige Fugtighed kan komme til Udløsning.

Og hermed vil jeg gerne afslutte med at bede Dem modtage min inderligste og varmeste Tak, fordi De saa talrigt og trofast er mødt op her for at være ved min Side, da jeg første Gang skulde hejse dette for os hellige Symbol i Verden."

 

 

Bemærkning: I den trykte udgave af Kosmos var billedet side 87 vendt 90 grader mod uret.