Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

De totale omkostninger til militære formål for alle jordens nationer har sat ny verdensrekord. I 1967 beløb verdens samlede militærudgifter sig til i alt 183.000 millioner dollars. Dette fremgik af en statistisk undersøgelse, omfattende 120 lande og udført af U. S. Arms Control and Disarmament Agency i samarbejde med andre amerikanske regeringsinstanser og adskillige internationale organisationer, herunder Unesco og WHO.

 

Den gennemsnitlige årlige udgift for én soldat, jorden over, ligger på 7.800 dollars. Den gennemsnitlige årlige udgift for ét skolebarn er 100 dollars, beregnet på grundlag af de skønsmæssigt anslået 1.000 millioner børn og unge i den skolepligtige alder (fra 5-19 år).

Lande med en vis udviklings standard anvender en meget højere andel af deres bruttonationalprodukt til undervisningsformål (5 procent) end mindre udviklede lande gør (3 procent).

De mindre udviklede lande har 72 procent af verdens samlede befolkning, men de totale offentlige udgifter til undervisningsformål andrager kun 11 procent af verdens samlede udgifter.

De mindre udviklede lande bruger gennemsnitlig 5 dollars pr. indbygger om året til undervisningsmæssige formål sammenlignet med et gennemsnitsbeløb pro persona på 100 dollars i industrilandene.

Af de 44.000 millioner dollars, som verdens samlede militærudgifter steg med i tidsrummet fra 1965 til 1967, tegnede De forenede Stater og Sovjetunionen sig for næsten tre fjerdedele af dette beløb.

Japan anvender 4 gange så meget på uddannelsesprojekter som på rustningsformål, Canada dobbelt så meget. Andre udviklede lande, der bruger flere penge på uddannelse end på militærbudgettet, er Belgien, Danmark, Italien, Nederlandene, Norge, Sverige og Schweiz.

Mange lande bruger store summer i privatfinansierede foretagender til fremme af oplysning og sundhed, foruden de offentlige midler, der stilles til rådighed for disse formål. Således anslås de private midler, der ofres på uddannelse i U.S.A., til 7.000 millioner dollars sammenlignet med de offentlige udgifter på 34.000 millioner til samme formål. Men det totale beløb til uddannelsesformål er for U.S.' vedkommende mindre end to tredjedele af militærbudgettets størrelse.

Udviklingslandene havde ikke så stor en stigning i deres militærbudgetter som verdens industrilande i perioden fra 1964 til 1967. Deres gennemsnitsudgift pr. soldat var 8 dollars (sammenlignet med en tilsvarende gennemsnitsudgift pr. soldat på 170 dollars i industrilandene). Men eftersom levestandarden er meget lav i disse lande, med en gennemsnitsomkostning på 186 dollars pr. indbygger beregnet på basis af bruttonationalproduktet, repræsenterer selv en anvendelse af offentlige midler til militære formål på 8 dollars en meget stor belastning.

 

 

Den samlede sum på ca. 8.000 millioner dollars, der ydes som økonomisk bistand fra hele verden til udviklingslandene, repræsenterer mindre end halvdelen af 1 procent af bruttonationalproduktet i de lande, der yder hjælpen.

Hjælpen til udviklingslandene udgjorde gennemsnitligt 8 dollars pr. indbygger i de bedrebemidlede lande sammenlignet med 170 dollars pr. indbygger, der gik til militære udgifter.

Udgifterne til militærbudgettet i udviklingslandene var mere end dobbelt så store som de beløb, de modtog som økonomisk bistand fra den øvrige verden.
 
 

Oversættelse til side 61

Hvis man lod en 1-dollar mønt falde hvert sekund, ville det tage 5.750 år (eller ét tusind år mere end pyramidernes alder) inden den sidste mønt af de 183.000 millioner dollars, som verden brugte på oprustning i 1967, var faldet. Og det ville tage 126.000 år (eller den tid, der er gået, siden Neanderthalmanden levede) inden den sidste mønt af de 4.000.000.000.000 dollars, som sagkundskaben regner med vil blive brugt på oprustning i løbet af de næste ti år, vil være faldet.

 

 

Sammenlignet med 1962, da De forenede Nationer anslog verdens samlede militærudgifter til 120.000 millioner dollars, har der fundet en forøgelse på mere end 50 procent sted. Hvis denne tendens fortsætter, vil rustningsudgifterne løbe op til den astronomiske sum af 4 billioner dollars (eller 4 trillioner dollars ifølge amerikansk sprogbrug: 4.000.000.000.000 dollars) i løbet af de næste 10 år.

Det er næsten umuligt at danne sig en forestilling om, hvad disse overvældende tal dækker, hvis man skal forklare dem, så de er umiddelbart forståelige for enhver, men jeg har gjort forsøg på det i omstående grafiske fremstilling. Den viser, at hvis man tænker sig, at man lod en mønt falde hvert sekund, ville det tage 5.750 år, inden man lod den sidste mønt falde af de 183.000 millioner dollars, der blev givet ud til rustningsformål i 1967, og at det ville tage 126.000 år, inden man lod den sidste mønt falde, hvis det drejede sig om den sum på 4.000.000.000.000 dollars, som efter al sandsynlighed vil blive brugt i rustningsøjemed i løbet af de næste ti år.

Eller, for at sige det på en anden måde, hvis disse mønter, der er 2½ mm i tykkelse, stables oven på hinanden, ville de nå hele vejen til månen og endda gå 71.000 km længere ud i rummet bare for det beløb, som verden har brugt på rustninger i 1967. Tænker man sig det samme eksperiment for de samlede militærbudgetters vedkommende, som man må regne med for de næste ti år med det tempo, som vi nu har på, ville stablen af mønter nå 10 millioner km ud i rummet, eller 30 gange afstanden fra jorden til månen.

Der bruges nu flere penge i verden til militære formål end på noget andet tidspunkt i jordens historie, når man lige ser bort fra de år under anden verdenskrig, hvor det gik allerhårdest til. Den samlede sum, der går til rustningsøjemed, udgør 7 procent af samtlige landes bruttonationalprodukter. Det svarer til, hvad 1000 millioner mennesker i Latinamerika, Sydasien og Mellemøsten tilsammen kunne indtjene på ét år.

I årene fra 1964 til 1967 forøgedes de militære udgifter hurtigere end befolkningstilvæksten (med 7 procent) og betydeligt hurtigere end væksten af verdens samlede bruttoprodukt (16 procent).

Kilde: UNESCO COURIER, Januar 1970.

Oversættelse: Ben Saxe.