Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Frank Fraser Darling, Storbritannien, specialist i dyreøkologi, er vicepræsident for International forening til bevarelse af naturen og naturrigdommene og vicepræsident for Washington Naturfredningsforening.
 

Forurening er det største problem i vor tidsalder. Vi kan ikke længere blot tænke på det industrielle Nordengland, Ruhrdistriktet i Tyskland, minedistriktet i Sovjets Donbas Bækken og nogle få andre lokaliteter som de forurenende steder, hvor der tjenes penge, men hvor man ikke kan bo, hvis det overhovedet kan undgås.

I den sidste fjerdedel af vort århundrede har vi forurenet hele vor planet i en sådan grad, at de fedtoplagrende skabninger i det fjerne sydpolare fastland, pingviner og sæler, har opsuget betydelige kvanta organiske kloridforbindelser i deres fedt, kloridforbindelser, som vi i almindelighed betegner som pesticider, og som ikke bruges inden for mange hundrede miles i nogen del af det sydpolare fastland.

Vi har nu konstateret et reelt ophør af formeringsevnen hos nogle fuglearter, som ikke har været genstand for nogen animositet, men kun omgivet af kærlighed og venlighed. Vi bærer disse forureninger i vort eget legemes fedtlag og ved endnu ikke hvilke virkninger, gode eller dårlige, de har på os. Men de fleste tænkende mennesker er bekymrede over de mulige virkninger af en oplagring af disse forureninger gennem mange år.

Nogle udviklingslande har reguleret brugen af pesticider og nedskåret tildelingerne, men dette har betydet økonomisk dumping af større kvanta i de tropiske lande, hvor der er skadedyr i anselige mængder, men kun lidt kontrol med brugen af pesticider. De mere oplyste iblandt os ved, at det at man regulerer brugen af pesticider i nogle lande, men ikke over hele kloden, ikke forhindrer en forgiftning af biosphæren. Vi er verdensborgere, hvad enten vi vil det eller ej.

Nedkastning af affald i floder er en øjensynlig og veldokumenteret måde, på hvilken vi forårsager ændringer i biosphæren.

Vanskelighederne opstår ud fra den primitive forestilling, at en flod er en naturlig kloak. Papirfremstilling er en moderne industri, som er ansvarlig for forgiftning af mange floder i de skovrige egne. Staten Maine i USA har et relativt lavt befolkningstal, men dets floder er forurenet i en udstrækning, der forhindrer, at de fleste af dem modtager tilgang af laks. Hvor befolkningstallene er store, er hovedproblemet kloakering.

Man får dog mere og mere kendskab til, hvordan man skal komme af med industriaffald, men en regulering mangler endnu.

En nylig produktion af pesticider har fået nye tragiske følger i forbindelse med en forgiftning af floder og grøfter. Til sammenligning kan anføres, at uforsigtighed hos fårehyrder med at udtømme bassiner med desinficerende midler til fårevask, kun betyder lidt i denne sammenhæng, og dog er det et eksempel på den tankeløshed, der forårsager ødelæggelse af beboelige steder uden for menneskets umiddelbare nærhed. Det er ikke gået tilstrækkeligt op for folk, at megen havaktivitet på "fastlandssoklen" skyldes udløb fra floder.

Der kunne også siges en del om radioaktivitet. I de senere år er radioaktiviteten blevet forøget i luft, jord, vand og levende organismer i store dele af verden. Prøveforsøg med atom- og brintbomber og anden aktivitet med radioaktive stråler udgør en af de største farer for alle levende organismer på jorden.

Hvad vil den planetariske gevinst- og tabskonto være i forholdet til udgifterne ved produktionen af ilt? Vi mener at vort atmosfæriske tal på 20 procent ilt er opstået gennem tiderne ved plantelivets fotosyntetiske kraft og de langsomme aflejringer af organiske stoffer i de dybe havaflejringer. Derfor kan vi stille det spørgsmål, når vi hører, at et jetfly, der krydser Atlanterhavet, bruger 35 tons ilt: gør industriproces og forbrænding et alvorligt indhug på forskellen mellem produktion og forbrug? I særdeleshed når vi tænker på den hurtighed, hvormed ødelæggelsen af skovene og andet planteliv vokser.

Iltforbrug og produktion af kultveilte er i nogen udstrækning afhængig af hinanden. Vi ved, at atmosfærens kultveilteindhold vokser, og at dette til sidst kunne føre til en stigning af atmosfærens og havenes temperatur, således at der kunne forekomme en betydelig smeltning af is, der ville indebære, at havenes overflade ville hæve sig. Forurening, forbrænding og ødelæggelse forenes her i en sidste kraftanstrængelse for at ændre biosphæren.

Udtømningen af spildevand i floder er naturligvis ældgammel. Søer modtager dette afløb, og "eutrophiske" tilstande, dvs overforsyning af affaldsstoffer, bliver rapporteret fra så fjerne egne som Eriesøen og Baikalsøen. Livet i nogle søer er ved at blive kvalt af mangel på ilt og af en for stor aflejring af organiske stoffer. Vore flod- og søbredder er ved at blive overbefolkede.

For at vi kan bo så tæt sammen som vi gør, må vi "forædle" al spildvandet og affaldet. Vi er i gang med at prøve på at ændre vore tilstande, men det går ikke hurtigt nok. Tilstanden i Themsen ved London forbedres ved det offentliges hjælp, og vi kan takke ørredfiskerne for, at mange af de vandløb, der strømmer ud i Themsen og andre floder, ikke bliver forurenede.

Ansvarlige oliefirmaer betragter farene ved olietransport til søs som et hovedforskningsobjekt. Halvdelen af verdens søgående lastevægt er olie, 700 millioner tons i 1967, fordelt på 3.218 tankere.

Centrifuger af forbedret udførelse ved havnene, plasticslanger rundt om oliehavnene, opsugende stoffer ved udtømning til søs, geleagtige stoffer til at stabilisere olien i truede tankere og nye metoder til at laste og losse kæmpetankere viser en villighed fra olieselskabernes side, som vi ville være glade for blev mere vist i industriforetagender ved havet, der er potentielle forurenere af omgivelserne.

Røg, "smog", dvs røgblandet tåge, spildvand og rengøringsmidler, det er de forurenende faktorer, der skyldes nutidsmenneskene. Vi kunne også tilføje støj. Det er endnu en tilføjelse til de dårlige omgivelser, der skaber psykosomatiske lidelser, den skjulte 5. kolonne i den totale sum af vor udplyndring af verden. Hvor længe vil det vare, før mennesket har ret til skønhed, og de der bryder denne ret bliver straffet?

Reprinted from the UNESCO COURIER, januar 1969.
Originaltitel: POLLUTION - THE NUMBER 1 PROBLEM
Oversættelse: E. Flagstad.