Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Det er mig en stor glæde at få lov til at sende en lille julehilsen til Martinus og nogle af vore fælles venner i Danmark. Da jeg og min frue opholdt os i Kosmos Ferieby på Sjælland i sommeren 1952, fik vi lejlighed til at stifte bekendtskab med mange af Martinus tilhængere og venner, og vi er begge to enige om at se på dette ophold som et af de allerskønneste minder i vort liv. Vi lærte mange intelligente og kærlige mennesker at kende, men midtpunktet var naturligvis Martinus selv, der var som en viis fader eller broder, altid den samme, altid lige mild og venlig, udstrålende en åndelig kraft og visdom som få. Jeg mindes, at det forekom mig undertiden, da jeg så på ham på talerstolen, at han forsvandt for mine øjne i et strålende lys, og det er egentlig et godt symbol på ham og hans lære. Han er ydmygheden selv, og jeg ved, at intet er ham mere imod, end at hans personlige selv skal komme til at overskygge hans lære - hans klare tanker, hans vise fortolkning af livets mysterier. Alligevel er det uundgåeligt, at budbringeren og budskabet bliver til ét i hans venners bevidsthed, og jeg mindes med stor glæde og taknemmelighed, at for mig har Martinus givet ordet "menneske" et nyt og ædelt indhold.

Nu har Martinus besøgt "sagaernes ø", Island, tre gange, og vi håber meget, at han kommer for fjerde gang, thi egentlig er Martinus altid ny, skønt han naturligvis ofte må gentage sig selv. Hans fornyelsesevne består i hans åndelige ungdom og fordomsfrihed og i inspireret tænkning.

Det Teosofiske Selskab på Island stiller sig frit over for alle mulige åndsretninger og læresætninger. Det studerer dem, og ethvert af dets medlemmer er tilladt at tilegne sig eller afvise dem efter eget behag. - Mange teosofer på Island har stor interesse for Martinus og hans lære, og vi synes, at der er mange berøringspunkter mellem den og teosofien. Egentlig synes jeg, at Martinus er en af de største teosofer, jeg har kendt i livet. Thi hvad er teosofi? For mig er den livsforståelse og forening med livets inderste kærne, som vi kalder Gud, men uden denne forening tror jeg, at al dyb livsforståelse er umulig. Det Teosofiske Selskab på Island rækker derfor en broders hånd til Martinus og hans venner i Danmark. Vi søger frem til samme mål og skal omgås og udveksle meninger som åndsbeslægtede venner. Hvis der er forskellige meninger, skal det berige vort fællesskab og gøre det mere interessant og farverigt.

Og så til slut: Jeg og min frue sender Martinus og alle vore venner i Danmark en hjertelig julehilsen og tak for den gæstfrihed, vi nød hos dem, da vi opholdt os i deres land i sommeren 1952.

Det er mit ønske, at den gode eventyrets ånd, som er julens indhold, må tage bolig i deres og alle menneskers hjerter - at fred og harmoni må herske på jorden.